Det kan blive nødvendigt at flytte i plejebolig eller ældrebolig, hvis du har svært ved at klare dig selv i hverdagen.
De fleste foretrækker at bo i eget hjem så længe som muligt. Men hvis dit helbred bliver svækket, og du får svært ved at klare dig selv i dagligdagen, kan det være nødvendigt at flytte i en pleje- eller ældrebolig.
Du skal søge hos kommunen, som tager stilling til, om du kan få en særlig bolig på baggrund af din nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne, og hvilke behov for hjælp du har.
Der findes forskellige typer af boliger til ældre, der dækker forskellige behov.
Overordnet ligger forskellen i, om du (eller dit familiemedlem) har brug for pleje og hjælp døgnet rundt – eller om du kan klare dig i din egen bolig, eventuelt med hjemmehjælp/helhedspleje.
Hvis du bor på plejehjem og har brug for hjælpemidler, kan du ansøge om det. Ansøgningen skal sendes til kommunen.
Læs mere om hjælpemidler, og hvordan du søger om hjælpemidler
Hvad er plejehjem/plejebolig?
Plejehjem eller plejebolig er aktuelt, hvis du er afhængig af pleje og omsorg hele døgnet. Bor du på plejehjem eller i plejebolig, er der ansat personale til at hjælpe dig hele døgnet.
Man bruger ofte betegnelsen 'plejehjem' om både plejehjem og plejeboliger.
Læs også Ældre Sagens pårørendeguide, og få gode råd og svar til dig som pårørende
Hvad er en ældrebolig?
Ældreboliger er indrettet specielt til ældre med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er ikke tilknyttet personale til boligen, ligesom til en plejebolig, så du skal være i stand til at klare dig til en vis grad, men du kan få hjemmehjælp.
Hvad er forskellen mellem selvejende plejehjem og friplejehjem?
Både de selvejende plejehjem og friplejehjem er privatejede, men en meget stor andel af de selvejedes drift er offentligt finansieret, og de er i høj grad offentligt reguleret gennem driftsoverenskomster med kommunerne. Samtidig er de non-profit institutioner, som betyder, at der ikke kan trækkes et overskud ud af driften.
De fleste friplejehjem har en privat finansiering udover det offentlige tilskud.
De er ikke direkte offentligt reguleret gennem en driftsoverenskomst, som tilfældet er for de selvejende institutioner. Det giver de private friplejehjem et større råderum for selv at bestemme, hvordan stort og småt bedst tilrettelægges.
Samtidig giver lovgivningen friplejehjem mulighed for at trække et overskud ud af driften, og de kan derved operere på for-profit vilkår.
Læs også: Boligtyper til ældre
Hvordan får man en pleje- eller ældrebolig?
Uanset hvilken type bolig du har brug for, er det kommunen, der skal visitere (godkende) dig til den nye bolig.
Du eller din familie skal altså kontakte kommunen og ansøge den vej igennem.
Kommunen kigger på forskellige forhold, når de vurderer ansøgningen:
- Din psykiske og fysiske funktionsevne
- Behovet for pleje, personlig og praktisk hjælp
- Boligændringer i nuværende bolig
- Særlig støtte eller aflastning af ægtefælle eller andre pårørende
Bliver du visiteret til en plejebolig, kan du ønske et hvilket som helst plejehjem i Danmark. Kommunen skal tilbyde en bolig inden for to måneder, efter du er optaget på den generelle venteliste. Det er plejeboliggarantien, der gælder.
Du skal dog være opmærksom på, at der ikke er plejeboliggaranti, hvis du kun ønsker at komme på ét bestemt plejehjem eller plejecenter. I det tilfælde gælder ventegarantien ikke.
Læs også: Frit valg af plejebolig
Hvad koster plejehjem/plejebolig og ældrebolig?
På plejehjem betaler du husleje og for el, varme og vand. Ikke indskud.
I pleje- og ældreboliger – efter almenboligloven – betaler du indskud, husleje, el, varme og vand. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.
Læs også: Få tilskud til plejebolig
Plejehjem/plejebolig ved Alzheimers eller andre former for demens
Mange, der har en demenssygdom, flytter på plejehjem på et tidspunkt i sygdomsforløbet. Det er oftest fordi sygdommen er så fremskreden, at man har brug for omfattende pleje og støtte det meste af døgnet.
Det kan også være, at ægtefællen, eller andre i familien, ikke længere magter at hjælpe den pårørende, der lider af demens, og den bedste løsning vil være, at personen kommer på plejehjem.
Visitation kræver samtykke
Visitation til plejehjem eller plejebolig kræver som udgangspunkt samtykke. Der gælder særlige regler, hvis der er tale om flytning, uden en person har givet sit samtykke til det – fx hvis man på grund af sygdom ikke er i stand til at give sit samtykke.
Reglerne varierer afhængigt af, om der er tale om en flytning mod personens vilje eller ej.
Læs mere om flytning og samtykke i håndbogen "Værd at vide"
Plejehjem/plejeboliger og ældreboliger i Danmark
Der findes plejehjem/plejeboliger og ældreboliger i alle landets kommuner.
På hjemmesiden www.plejeoverblikket.dk kan du få et overblik over de enkelte plejehjem i Danmark. Hjemmesiden giver blandt andet indblik i plejehjemmenes værdier, aktiviteter og faciliteter.
Her kan du også finde priser og takster for indskud, husleje m.m.
Plejeoverblikket vil være tilgængelig fra primo 2026. Indtil da kan man få oplysninger på plejehjemsoversigten: www.plejehjemsoversigten.dk.
Du kan klage over afgørelsen
Hvis din kommune afviser dit ønske om, at flytte i pleje- eller ældrebolig, har du mulighed for at klage over afgørelsen. Det kalder man også at anke afgørelsen.
Du kan kontakte Ældre Sagens Rådgivning, hvis du vil have gode råd om plejebolig og plejehjem.
Kontakt Ældre Sagens Rådgivning
Læs mere om visitation til pleje- eller ældrebolig i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"
