Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Årsrapport

Årsrapport 2025

Ældre Sagens årsrapport giver et overblik over året, der gik. Få indsigt i Ældre Sagens arbejde, økonomi og resultater.

2025 har været et yderst begivenhedsrigt år med både vidnesbyrd, valg og vedholdenhed.

Ældre Sagens strategi

Ældre Sagen er en folkesag. Det er vi i dag, og det skal vi være i fremtiden. Derfor har vi en strategi, der skaber retning og indflydelse i samfundet.  

Politiske aftryk i 2025Ældre Sagen er med der, hvor de politiske beslutninger træffes. Gennem alliancer, relevante analyser, ekspertviden og ihærdig dialog er vi med til at pege politikerne i den rigtige retning.
  • 2025 viste desværre et massivt omsorgssvigt i ældreplejen. I efteråret afleverede vi 196 vidnesbyrd til Folketingets Ældreudvalg. Vidnesbyrd, der dokumenterer brud på basale rettigheder og grundlæggende værdighed i ældreplejen i Danmark.  

  • Op til Kommunalvalg 2025 arrangerede Ældre Sagen over 70 velbesøgte valgmøder over hele landet. Vi brugte kommunalvalget til at sætte fokus på tre temaer: Ordentlig hjælp til en ren bolig – flere velkendte ansigter – flere plejehjemspladser.

  • Den høje inflation resulterede i det største fald i folkepensionisters købekraft i mange år. Derfor foreslår Ældre Sagen en købekraftsgaranti, der automatisk skal træde i kraft, så pensionen reguleres ekstra, hvis folkepensionens købekraft falder. Vi arbejder også på at få indført et pensionsfradrag på linje med lønmodtagernes beskæftigelsesfradrag.

  • Ældrechecken udskydes alligevel ikke på grund af Ældre Sagens hurtige handling. Det var ellers meningen med et lovforslag, der ville flytte udbetalingen af ældrechecken fra januar til april, og stramme økonomien for de pensionister, der er dybt afhængig af ældrechecken.

  • Digital svindel vokser med lysets hastighed og rammer tusindvis af danskere, herunder mange ældre. Ældre Sagen har fået nedsat en permanent gruppe under Digitaliseringsministeriet med det formål at samle stærke kræfter i kampen mod digital svindel.

  • Sundhedsreformen er undervejs, og Ældre Sagen ser positivt på den nye struktur i sundhedsvæsenet med sundhedsråd. I 2025 var Ældre Sagen med i tre følgegrupper i Sundhedsstyrelsen. På den måde har vi påvirket rammerne for fx kronikerpakker, opgavebeskrivelsen for almen praksis og en national sundhedsplan, hvor vi kæmper for at få ældres behov for sammenhæng og kvalitet med. 

  • I dag lever 100.000 mennesker med en demenssygdom og op mod 400.000 pårørende er berørt af sygdommen. Det kræver en fælles indsats, og derfor har seks centrale organisationer stiftet ”Partnerskabet for demensvenlighed”. Bag partnerskabet står Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA, KL og Ældre Sagen. Sammen med andre organisationer fra civilsamfund, kommuner og faglige miljøer vil vi sammen styrke indsatsen for mennesker med demens.

Fakta om den frivillige indsats

Frivillige er livsnerven i Ældre Sagen. Mere end 21.000 frivillige engagerer sig i lokalsamfundet og tilbyder forskellige former for samvær, 
hjælp, kurser og aktiviteter 

God økonomi gør en forskel

En sund økonomi sikrer, at vi kan hjælpe flere. I 2025 havde vi indtægter for 331 mio. kr. og udgifter for 305 mio. kr.

Som almennyttig non-profit-organisation skal Ældre Sagen ikke skabe overskud, men vi skal skabe gode liv og gøre en forskel med de penge, der kommer ind hvert år.r

Mød bestyrelsen

Ældre Sagens bestyrelse består af ni medlemmer. De er valgt for tre år ad gangen. Mød bestyrelsesmedlemmerne og få en kort introduktion til hvert medlem.

Læs også om...

I årsrapporten for 2025 kan du også læse om, hvordan vi bruger pengene, hvor mange slags frivillige, der skaber livskvalitet og fællesskab, hvordan vi sætter politisk aftryk i Folketinget og ude i kommunerne og ikke mindst vores frivillige, der er selve Ældre Sagens rygrad.

Læs Ældre Sagens årsrapport 2025

Årsrapporterne 2011-2024

Læs årsrapporten 2023

Læs årsrapporten 2022

Sidst opdateret 26.03.2026