Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Spørgsmål og svar

Ud fra de henvendelser, vi får fra medlemmer, har vi indsamlet de oftest stillede spørgsmål og svaret på dem.

Vi har spørgsmål og svar generelt til vores arbejde med tilbud og rabatter og vi har spørgsmål og svar særligt til rejser, ferie og ophold, fordi det er et område, hvor vi har mange tilbud.

Spørgsmål og svar om tilbud og rabatter

Hvem kan bruge tilbuddene?

Du kan få tilbud og rabat, hvis du er medlem af Ældre Sagen.

Som medlem modtager du hvert år i december måned dit medlemskort, som gælder i et år. For det meste skal du vise dit medlemskort i en butik eller oplyse i telefonen, at du er medlem.

Ved nogle tilbud skal du også oplyse en rabat- eller bestillingskode. Den finder du ved det pågældende tilbud.

Hvor finder jeg tilbud og rabatter?

Du finder vores tilbud og rabatter fire steder

  1. Her på hjemmesiden under Tilbud og rabatter.

    Gå på opdagelse i de mange tilbud.

  2. I bladet "Ældre Sagen TILBUD", der udkommer fem gange om året og bliver sendt til dig med posten.

    Læs bladet "Ældre Sagen TILBUD".

  3. I det elektroniske nyhedsbrev "Nyt fra Ældre Sagen" finder du udvalgte tilbud og rabatter.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet.

  4. I vores app med tilbud og medlemskort (til smartphone og iPad).

    Læs mere om appen.

Kan jeg købe produkterne direkte hos Ældre Sagen?

Nej, vi sælger ikke selv nogen af de varer, rejser eller services, du finder blandt tilbuddene. Det går altid igennem det firma eller den butik, der annoncerer tilbuddet.

Hvordan får jeg rabat?

Du får rabat ved, at du viser dit medlemskort i en butik eller oplyser i telefonen, at du er medlem.

Ved nogle tilbud skal du også oplyse en rabat- eller bestillingskode eller anvende et særligt link. Du finder info ved det pågældende tilbud.

Jeg vil gerne bruge et tilbud, men jeg kan ikke finde ud af det. Hvor kan jeg få hjælp?

Du kan altid kontakte det firma eller den butik, der tilbyder den vare eller service, du gerne vil købe.

Jeg var ikke tilfreds med forløbet, da jeg skulle bruge et af tilbuddene. Hvor kan jeg henvende mig?

Du skal altid kontakte det firma eller den butik, hvor du har købt den vare eller service, du ikke er tilfreds med.

Jeg har et godt forslag til et tilbud eller en I kunne lave en samarbejdsaftale med. Hvor henvender jeg mig?

Du er velkommen til at sende en e-mail med dit forslag til tilbud@aeldresagen.dk

Er produkterne anbefalet af Ældre Sagen?

Nej, vi anbefaler ikke produkter eller services. Vi giver dig bare mulighed for at få gode tilbud og rabatter. Valget er altid dit.

Hvorfor samarbejder I med virksomheder?

Vi samarbejder med virksomheder, der kan tilbyde gode tilbud og særlige fordele til vores medlemmer. Vi håber, at tilbuddene giver dig ekstra værdi og glæde ved at være medlem af Ældre Sagen.

Hvad lægger I vægt på, når I laver nye tilbud?

Vores fokus er kvalitet, enkelhed, tilgængelighed og god kundeservice. Og så kigger vi også på, om det foreneligt med rimelige priser.

Hvem kan reklamere for et tilbud hos jer?

Vores samarbejdspartnere, som vi har indgået aftaler med, kan få deres tilbud vist på hjemmesiden, i bladet "Ældre Sagen TILBUD" og i vores elektroniske nyhedsbrev.

Hvorfor er de fleste tilbud i de store byer?

Vi forsøger at have gode tilbud i hele landet. Men fx findes der flest kulturtilbud i København og større byer, derfor er der særligt mange af den type tilbud. Tip os gerne hvis du har en god ide til tilbud på tilbud@aeldresagen.dk

Hvorfor sender I løse reklamer sammen med bladene?

Vi giver en gang imellem en partner mulighed for at lægge et løst reklamebilag med et godt tilbud med sammen med bladene. Vi godkender tilbuddet. Partneren betaler udgifterne til produktion, pakning og porto.

Tjener Ældre Sagen penge på tilbud og rabatter?

Nej, vi modtager ikke penge i form af royalties eller returkommission fra partnere.

Hvis man har et familiemedlemsskab, kan begge gøre brug af rabatterne?

Ja, ved familiemedlemsskab kan begge navne på medlemskortet gøre brug af rabatterne.

Gælder rabatten kun medlemmet eller flere?

For nogle tilbud gælder rabatten kun for kortholder, mens andre tilbud giver rabat til personer ud over kortholder. Læs mere inde på det enkelte tilbud.

Bemærk, at der gælder særlige regler for Spis ude.

Giver Ældre Sagen tilskud til de enkelte tilbud?

Nej, Ældre Sagen giver ikke tilskud til de enkelte rabatten og modtager heller ikke penge fra partnerne.

Hvad gør jeg hvis jeg ikke har fået min rabat?

Du skal altid huske at oplyse, at du medlem af Ældre Sagen, når du benytter dig af et medlemstilbud. Se de gældende vilkår på selve tilbuddet under "Sådan får du tilbuddet".

Kontakt partneren hvis du er i tvivl.

Jeg har et forslag til et spisested - hvad gør jer?

Du kan skrive dit forslag til tilbud@aeldresagen.dk. Så vil vi undersøge muligheden for at få spisestedet med i Spis ude.

Spørgsmål og svar om rejser og ophold

Er alle Ældre Sagens rejse-samarbejdspartnere medlem af Rejsegarantifonden?

Alle rejsebureauer, som Ældre Sagen samarbejder med og som sælger pakkerejser, er medlem af Rejsegarantifonden. De partnere, som alene sælger fx overnatninger, er ikke medlem, da garantifonden alene dækker pakkerejser. En pakkerejse er iflg. Rejsegarantifondens egen hjemmeside en rejseydelse, som består af en kombination af forskellige dele, og der skal kunne sammensættes minimum to ud af følgende for at være en pakkerejse:

  • Transport
  • Indkvartering
  • Væsentlige turistmæssige ydelser (som fx leje af en bil eller udflugter på rejsemålet)

Læs mere hos Rejsegarantifonden her

Hvorfor er der så mange tilbud på rejser og ophold?

Rejser og ophold er de tilbud, der er mest efterspurgte af medlemmerne. Det er også de tilbud, der er mest benyttet.

Hvorfor er der enkeltværelsestillæg på rejserne?

Hvis du bestiller et enkeltværelse, får du ofte et dobbeltværelse. Og så betaler man et tillæg for den tomme seng, fordi hotellet mister indtjening for en person.

Køber du et enkeltværelse med en seng, betaler du normalt en forholdsmæssig højere pris i forhold til, hvad prisen på et dobbeltværelse er. Det skyldes bl.a., at arbejdstiden for personalet, fx rengøring, er stort set den samme som for et dobbeltværelse.

Vi har lavet et koncept, vi kalder "Ferie alene – i fællesskab". I det koncept vil du bl.a. finde rejser uden enkeltværelsestillæg. Vi bestræber os på, at der i hver udgivelse af Ældre Sagen TILBUD findes en rejse under konceptet "Ferie alene – i fællesskab". Læs mere om konceptet her.

Jeg synes, de fleste flyafgange er fra Kastrup lufthavn. Hvorfor?

Rejseselskaberne, som vi samarbejder med, har afrejse fra de lufthavne, der kan betale sig for dem. I vores arbejde forsøger vi at dække landet, så du finder afrejse fra både Aalborg, Billund, Odense og København.

Hvordan bestiller jeg fx en rejse, jeg ser i medlemsbladet Ældre Sagen?

Alle virksomheder kan købe sig til en annonce i Ældre Sagens medlemsblad. Det kan de gøre via annoncebureauet Front Media, som varetager annoncesalg.

Vi har ingen indflydelse på indholdet i de annoncer, du finder i medlemsbladet. Det er den enkelte annoncør, du skal kontakte for bestilling eller spørgsmål. En virksomhed, der annoncerer i medlemsbladet, har vi ingen skriftlig samarbejdsaftale med, som vi har med virksomheder, der annoncerer i bladet "Ældre Sagen TILBUD".

Jeg sidder i kørestol/er handicappet. Har I rejser, der passer til mine behov?

På de fleste rejser og ophold, du finder på hjemmesiden, kan handicappede og kørestolsbrugere være med.

Vi anbefaler, at du altid kontakter rejsearrangøren og forhører dig, inden du bestiller rejsen.

Vores partner HandiTours har specialiseret sig i at arrangere rejser for gangbesværede, handicappede og kørestolsbrugere.

Se om HandiTours har aktuelle rejsetilbud lige nu.

Samarbejder I med en eller flere rejseselskaber, der udbyder billige rejser?

Vi bestræber os på at samarbejde med rejseselskaber, der tilbyder rejser i forskellige prisklasser.

I bladet "Ældre Sagen TILBUD" finder du typisk ophold og rejser fra omkring 600 kr. og op til ca. 20.000 kr. Du finder også ophold på kroer og hoteller til under 1.000 kr.

Se alle rejsetilbud

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Send en e-mail til os med dit spørgsmål
Klik her for at sende os en e-mail

Sidst opdateret 06.11.2023