Efterløn er en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen.
Hvis du arbejder indenfor sundhedssektoren og er gået på efterløn ved begyndelsen af din ansættelse, skal du ikke modregnes for arbejdsindtægt i din efterløn i 2023 og 2024.
Hvis du allerede er ansat i sundhedsvæsenet ved overgang til efterløn, kan du alene få fradrag for merarbejde.
Det sker som led i regeringens akutpakke på sundhedsområdet. Fritagelsen for modregningen træder i kraft den 1. juli 2023 og er med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.
Fritagelsen gælder for arbejde på offentlige sygehuse, privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede fri sygehusvalg, samt inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje.
Krav for at få efterløn
Du kan gå på efterløn, hvis du:
- er medlem af en a-kasse.
- har nået efterlønsalderen.
- har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Hvis du er født før 1. januar 1978, er der andre regler.
- har ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde, når du når efterlønsalderen.
- Opfylder indkomstkravet på mindst 263.232 kroner inden for tre år.
- har indberettet værdi af din pensionsformue.
- har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne eller i et andet EØS-land.
Du skal søge din a-kasse om efterløn. Og du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor din a-kasse har modtaget din skriftlige ansøgning.
Du skal være medlem af en dansk a-kasse, når du går på efterløn, og du skal bevare dit medlemskab af a-kassen under hele efterlønsperioden.
Du kan ikke få efterløn, hvis du får førtidspension. Er du omfattet af reglerne om fleksjob, kan du få fleksydelse, hvis du indbetaler til ordningen. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med din efterløn.
Læs artiklen: Planlæg din senkarriere
Overblik over alderen for at få efterløn
Det afhænger af din fødselsdato, hvornår du kan gå på efterløn. Hvis du er født 1. januar 1954 eller senere, så er din efterlønsalder forhøjet.
Efterlønsbidrag
Når du indbetaler til efterlønsordningen, indbetaler du et bidrag svarende til 548 kroner per måned for fuldtidsforsikrede og 365 kroner per måned for deltidsforsikrede.
Efterlønssatserne 2024
Du får samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 procent af den indtægt, du tidligere har haft - men højst dagpengenes maksimumsbeløb. Går du på efterløn, når der er tre år eller mere til folkepensionsalderen, kan du højst få et beløb, der svarer til 91 procent af højeste dagpengesats.
| Pr. måned | Pr. år | |
| Fuldtidsforsikrede (91%) | 18.527 kr. | 222.324 kr. |
| Fuldtidsforsikrede (100%) | 20.359 kr. | 244.308 kr. |
| Deltidsforsikrede (91%) | 12.351 kr. | 148.212 kr. |
| Deltidsforsikrede (100%) | 13.752 kr. | 165.024 kr. |
Skattefri præmie
Når du arbejder og der er højst tre år til folkepensionsalderen, kan du ved fortsat arbejde optjene en skattefri præmie hver gang du arbejder 481 timer. Det svarer til fuld tid i tre måneder. Du kan optjene op til 12 portioner skattefri præmie.
Den skattefri præmie (en portion) udgør 14.658 kroner som fuldtidsforsikret og 9.773 kroner som deltidsforsikret.
Er du født 1. januar 1956 eller senere og arbejder, samtidig med du får udbetalt efterløn, skal du udskyde overgangen til efterløn i to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset for at blive berettiget til at optjene skattefri præmie af arbejdstimerne.
Læs mere om skattefri præmie i håndbogen "Værd at vide"
Modregning i efterløn
Hvis du er født den 1. januar 1956 eller senere, vil alle pensionsordninger nedsætte din efterløn. Hvis du samtidig med efterløn får løbende udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension, trækkes 64 procent af det faktiske årlige pensionsbeløb fra i efterlønnen.
Din efterløn nedsættes også, hvis du har pensioner med depotværdi, fx aldersopsparinger og private ratepensioner. Beregningsgrundlaget er 5 pct. af depotværdien (tillagt evt. betalt afgift). Efterlønnen nedsættes med 80 pct. af beregningsgrundlaget.
Der gælder andre regler, hvis du er født før 1. januar 1956.
Læs mere om modregningsregler i håndbogen "Værd at vide"
Læs mere om efterløn generelt i håndbogen "Værd at vide"
Efterløn og frivilligt arbejde
Når du er på efterløn, er der regler for, hvor meget og hvilken slags frivilligt arbejde du må udføre, uden at du bliver modregnet i din efterløn.
Læs også: Undgå fradrag som frivillig på efterløn
Du kan også altid kontakte Ældre Sagens Rådgivning, hvis du er i tvivl om dine muligheder og rettigheder.
Det er gratis at kontakte Rådgivningen, og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.
