Arv & testamente

Hvordan skal din arv fordeles?

Der er flere grunde til, at det er en god idé at få oprettet et testamente. Først og fremmest har du på den måde selv indflydelse på, hvordan arven skal fordeles, når du en dag ikke er her mere.

Hvorfor skrive testamente?

Måske er din familiesituation sådan skruet sammen, at du ikke kan overskue hvem, der kommer til at arve dig. Eller hvor meget den enkelte arver efter dig. Det kan være, du er gift på ny og har fået flere børn. Her kan en advokat forudse de situationer, du ikke selv har tænkt over, og tage højde for dem i et testamente.

Læs artiklen: 10 grunde til at oprette testamente

Kort sagt: Hvis du ikke foretager dig noget, kommer din ægtefælle og det, man kalder tvangsarvinger, til at arve dig. Og det er måske tilstrækkeligt for dig.

Men vil du have indflydelse på fordelingen af arven, når du dør, kan det være nødvendigt at oprette et testamente.

Hvem er dine tvangsarvinger?

Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine børn eller dine børnebørn, hvis du har børn, der er afgået ved døden før dig. Ifølge arveloven kan du ikke gøre dine tvangsarvinger arveløse, fordi minimum 25 pct. af den arv, du efterlader, skal gå til dine tvangsarvinger.

Hvis du gifter dig igen

Især hvis du har giftet dig igen, eller lever i et papirløst forhold, kan du have behov for at bestemme, hvordan arven efter dig bliver fordelt.

Du kan selv bestemme, hvem der skal arve op til 75 procent af det, du efterlader dig, hvis du er gift og/eller har børn. Har du ingen børn og lever i et papirløst forhold, kan du selv bestemme over 100 procent af det, du efterlader.

Læs mere om arv i parforhold i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"

Få rådgivning

Alt efter din situation kan reglerne for arv og testamente være komplicerede. Du er altid velkommen til at kontakte Ældre Sagens rådgivning, hvor der sidder jurister klar til at svare på dine spørgsmål. Det er gratis, og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.

Kontakt Ældre Sagens rådgivning

Spørgsmål og svar om arv og testamente

Du hæfter ikke for afdødes gæld, med mindre du har fået boet udleveret enten til privat skifte, som ægtefælleudlæg eller til uskiftet bo.

Er der den mindste risiko for, at afdøde måske efterlader sig gæld, der ikke kan dækkes af boet, skal du kræve boet behandlet som offentligt skifte, for så kommer arvingerne ikke til at hæfte for den udækkede del af gælden.

Er boet så lille, at du kan udtage det som boudlæg, hæfter du ikke for afdødes gæld.

Læs mere om behandling af afdødes bo i håndbogen "Værd at vide"

Skifteretten indkalder den nærmeste pårørende til et møde (oftest som telefonmøde), hvor den pårørende skal fortælle retten om afdødes økonomiske forhold og familieforhold.

Skifteretten skal vejlede den pårørende og arvingerne om de forskellige måder, der kan skiftes på (privat eller offentligt skifte) og om de muligheder, der kan være for at undgå skifte (boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo).

Hvis boet har formue, er det arvingerne, der kan beslutte, hvilken skifteform der vælges, og skifteretten udsteder en skifteretsattest, hvorefter bobehandlingen kan begynde. Hvis arvingerne ikke er enige om skifteformen, vil boet blive behandlet af en bobestyrer, som skifteretten udpeger.

Læs mere om skifteretten i håndbogen "Værd at vide"

Hvis du er gift, har delingsformue og kun fællesbørn med din ægtefælle, behøver du ikke gøre noget, for så har din ægtefælle krav på at sidde i uskiftet bo, når du dør.

Hvis du er gift og har særbørn fra tidligere forhold, må du enten få særbørnene til at give tilladelse til, at din ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, eller oprette et testamente, hvor din ægtefælle skal arve mest muligt. Du kan desuden sammen med ægtefællen oprette en ægtepagt med kombinationssæreje, hvorved din ægtefælles bodel holdes helt udenfor skiftet efter dig.

Lever du i papirløst samliv, er testamente den eneste mulighed for at sikre din samlever, da der ikke er arveret efter loven mellem samlevende.

Læs mere om ægtepagt om særeje i håndbogen "Værd at vide"

Politik