Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Førtidspension

Kend regler og satser for førtidspension 2026

Her kan du se satserne for førtidspension i 2026, og du kan læse om reglerne for førtidspension.

Den nye førtidspension består af ét beløb til enlige og et mindre beløb til samlevende/gifte. Beløbene er fuldt skattepligtige.

Førtidspension satser 2026 – efter nye regler
  Enlig Gift/samlevende
Pr. måned 22.053 kr. 18.745 kr.
Pr. år 264.636 kr. 224.940 kr.

 

Førtidspensionen nedsættes, hvis du har indtægter ud over den sociale pension.

Din og ægtefælles/samlevers samlede indtægter ligger til grund for beregningen af din pension. Din ægtefælle/samlevers arbejdsindtægt indgår ikke i beregningen. Gifte og par, der ikke bor sammen, vurderes som som enlige.

Førtidspension satser 2026 – efter gamle regler

Alm. førtidspension Forhøjet alm. førtidspension Mellemste førtidspension Højeste førtidspension
Grundbeløb 7.378 kr. 7.378 kr. 7.378 kr.
7.378 kr.
Pensionstillæg – gift/saml. 3.702 kr. 3.702 kr.
3.702 kr.
3.702 kr.
Pensionstillæg – reelt enlig 7.663 kr. 7.663 kr.
7.663 kr.
7.663 kr.
Førtidsbeløb   1.975 kr. (x) (*)     
Invaliditetsbeløb     3.777  (x)(*)(o) 3.777  (x)(*)(o)
Tillægsydelse  3.777 kr. (x)(*)(o)  1.802 kr. (x) (*) (o)    
Erhvervsudygtighedsbeløb       4.952 kr.  (*)
Pension i alt – gift/saml. 14.857 kr. 14.857 kr.
14.857 kr.
19.809 kr.
Pension i alt – reelt enlige 18.818 kr. 18.818 kr.
18.818 kr.
23.770 kr.
         
 (x) Skattefrit
 (*) Uafhængigt af anden indtægt
 (o) Bortfalder for alle ved pensionsalderen

Se satser for førtidspension 2025 på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk

Ny eller gammel førtidspension?

Der findes fire forskellige typer af førtidspensioner:

  • Førtidspension tilkendt før den 1. januar 2003, "gammel" førtidspension
  • Førtidspension tilkendt efter den 1. januar 2003, "ny" førtidspension
  • Seniorpension
  • Tidlig pension

Du er omfattet af de gamle regler, hvis du har fået førtidspension eller invaliditetsydelse før den 1. januar 2003. Også hvis din tilkendte pension skal revurderes.

Hvem kan søge ny førtidspension?

Du kan søge om førtidspension, hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen, og hvis:

  • Din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat
  • Din arbejdsevne er nedsat, så du ikke er i stand til at forsørge dig selv – heller ikke i fleksjob
  • Alle muligheder for at forbedre din arbejdsevne er afprøvet eller vurderet til ikke at kunne udvikles.

Personer mellem 18-39 år kan kun få førtidspension, hvis det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Eller hvis der er særlige forhold, der gør det åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.  

Sådan søger du førtidspension

Det er kommunen, som bevilger førtidspension, og kommunen skal dokumentere, at du ikke kan arbejde og forsørge dig selv, heller ikke i et fleksjob. Inden du får tilkendt førtidspension, skal sagen behandles af det, der hedder et rehabiliteringsteam, på et møde, hvor du og din sagsbehandler deltager.

Det er tilladt at tage en bisidder med til mødet – fx familie eller din faglige organisation.

Læs om at få en bisidder gennem Ældre Sagen

Rehabiliteringsteamet består af medarbejdere fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet.

Det er Rehabiliteringsteamet der indstiller til at din ansøgning herefter skal behandles efter reglerne om  førtidspension.

Alle, der skal have behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have lavet en såkaldt rehabiliteringsplan. Det er et skema, hvor dine uddannelser, tidligere jobs, dit helbred, dine personlige ressourcer og dine jobønsker beskrives.

Førtidspensionens varighed

Førtidspension er det, man kalder, en varig ydelse, som forudsætter, at arbejdsevnen er nedsat til "det ubetydelige". 

Hvis du har en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, kan du få tilkendt førtidspension for en fastlagt periode. Så skal din sag tages op igen til en ny vurdering.

Hvis du bliver i stand til at forsørge dig selv, kan din førtidspension gøres hvilende, og i særlige tilfælde kan din førtidspension frakendes.

Når du får førtidspension er det en skattepligtig indtægt. Du har det samme personfradrag, men du skal være opmærksom på, at de forskellige fradrag, som du har haft som lønmodtager i arbejde falder væk. Dit månedlige fradrag kan derfor blive noget lavere.

Det er derfor en god idé, at du laver en ny forskudsregistrering hos Skat.

Må jeg arbejde som førtidspensionist?

Hvor meget du må tjene som førtidspensionist afhænger af, om du har fået bevilliget førtidspension før eller efter den 1. januar 2003.

Fra den 1. januar 2023 skal ægtefællers og samleveres arbejdsindtægter ikke længere tages med i beregningen af førtidspension. Det gælder både ny og gammel førtidspension.

Arbejdsindtægter er kun indtægter, hvor der bliver betalt Arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, efterløn m.m. er ikke arbejdsindtægter.

Alle andre skattepligtige indtægter indgår i beregningen. 

Læs om regler og satser for seniorpension

Har du spørgsmål om førtidspension?

Ældre Sagens jurister, socialrådgivere og økonomer er klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om førtidspension. Det er gratis at kontakte vores rådgivningstelefon, og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.

Kontakt Rådgivningen

Du kan også læse mere om førtidspension i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide".

Læs mere om førtidspension i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"

Styrk pensionssystemet i Danmark

Pensionssystemet i Danmark er et af verdens bedste. Men der er brug for justeringer, for at vi kan bevare det og sikre det til fremtiden.
Læs hele mærkesagen om pension

Spørgsmål og svar om førtidspension

Ja, det kan have den betydning at førtidspensionen kan blive nedsat. Det er din og din ægtefælles eller samlevers samlede indtægter, der lægges til grund for pensionsberegningen. Samlevers eller ægtefælles arbejdsindtægt skal ikke tages med i beregningen. Det gælder både "ny" og "gammel" førtidspension.

Læs mere om beregning af førtidspension i håndbogen "Værd at vide"

Du kan i særlige tilfælde få supplerende hjælp til såkaldte enkeltudgifter, hvis du er tilkendt førtidspension efter den 1.1.2003. Det er en betingelse at:

  • Der er sket ændringer i dine forhold. 
  • Du kan ikke selv afholde udgiften.
  • Udgifterne er opstået som følge af et behov, du ikke kunne forudse.  

Du kan også søge økonomisk tilskud hos din kommune til medicin, sygebehandling, tandbehandling og andre helbredsbetingede udgifter. Du kan også søge om boligstøtte.

Læs mere om boligstøtte i håndbogen "Værd at vide"

Hvis du har en personlig tillægsprocent over 0, og din formue er under 103.100 kroner, kan du få en del af dine udgifter til fx medicin, tandbehandling eller briller dækket.

Når det er tandbehandling og briller, skal du søge, inden du får lavet tænderne og køber nye briller, da du ellers risikerer at få et afslag. Din tillægsprocent er bestemt af dine skattepligtige indtægter udover pensionen.

Du kan søge om personligt tillæg hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede førtidspensionister.

Hvis din tillægsprocent er 100 kan du også få en mediecheck.

Kontakt din kommune eller Ældre Sagens rådgivning, hvis du har spørgsmål.

Du behøver ikke gøre noget. Som førtidspensionist overgår du automatisk til folkepension, uden du behøver at søge om det. Hvis du er tilkendt førtidspension, ændres den automatisk til folkepension måneden efter, du er nået folkepensionsalderen.

Nej, ikke hvis erstatningen bliver udbetalt som et engangsbeløb.

Nej, din formue har ikke betydning, når din førtidspension skal beregnes, fordi førtidspension kun bliver beregnet på baggrund af dine skattepligtige indkomster.

Læs mere om beregning af førtidspension i håndbogen ”Værd at vide”

Du skal betale til ATP, hvis du har fået førtidspension tilkendt efter den 1.1.2003. Hvis du har fået førtidspension tilkendt før 1.1.2003, må du selv vælge, om du vil betale til ATP-ordningen. 

ATP er en livslang pension, som bliver udbetalt fra og med folkepensionsalderen.

Ja, du kan beholde invaliditetsbeløbet, til du er 67 år, hvis du har fået tilkendt ydelsen før den 1. januar 2002 og modtager den, frem til du overgår til folkepension. Herefter bortfalder det.

Læs mere om invaliditetsbeløbet i håndbogen "Værd at vide"

Supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP) er en pension, du kan vælge at betale til, hvis du er førtidspensionist. Hvis du betaler til SUPP, får du en ekstra udbetaling hver måned, når du bliver folkepensionist.

Læs mere om SUPP på Borger.dk

Det kan skyldes, at I er tilkendt førtidspension på forskellige tidspunkter. Hvis du er tilkendt førtidspension før 2003, får du boligydelse. Hvis du er tilkendt førtidspension efter 2003, får du boligsikring. Det er to forskellige beregninger, og boligydelsen er højere end boligsikringen. Alle folkepensionister får boligydelse.

Politik Det har Ældre Sagen opnået  Læs om politiske resultater

Sidst opdateret 23.03.2026