Lokalafdeling
Kjellerup
Hvem
For alle
Rejser og ture
Vores første besøg i Aarhus gælder en rundvisning på Rådhuset. Herefter kører vi til havnen, hvor der venter en rundfart med Helene. Guiden ombord vil fortælle om de dele af byen, vi passerer, bl.a. den nye bydel, Aarhus Ø. Tilmelding senest 15. maj. Kontakt: Kirsten Kristensen, 42 30 23 90.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 01.01.2025 kl. 11.00
Kjellerup
For alle
750 kr., inkl. kaffe, rundstykker, frokost, kage.
850 kr.
Sørens Rejser, Parallelvej 7, Kjellerup.
Efter opsamlingen hos Sørens Rejser køres mod Aarhus med en indlagt kaffe-rundstykkepause. På Rådhuset skal vi på rundvisning og opleve Arne Jacobsens og Erik Møllers berømte funkisbygning og blive klogere på dens historie. Også en tur i tårnet bliver det til.
Vel ombord på Helene vil vi nyde vores frokostpakker, mens vi oplever den fantastiske udsigt til Aarhus fra søsiden. Sejlturen varer ca. 1 1/2 time. Byen har udviklet sig helt enormt de sidste 10-15 år, og en helt ny bydel, Aarhus Ø, er vokset frem på de havnære arealer. Bydelen rummer moderne nytænkende arkitektur og Danmarks højeste beboelsesejendom, Lighthouse, på 142 meter. Vi passerer naturligvis også de gamle bydele, Toldboien, Aarhus Flydedok, bygninger og industri fra fortiden, der i dag er moderne handelshuse og hovedkvarterer for flere af byens førende virksomheder. Vi besøger også den gamle fiskerihavn og ser nordens største træskibshavn, alle husbådene og de rekreative områder. Sidst på sejlturen er der kaffe og kage.
På hjemturen kører vi forbi Den gamle Mølle, som er en stor gårdbutik med alt i krukker, interiør, garn osv.