Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Har du fået brev fra os?

Ældre Sagen følger nedenstående regler vedrørende salg, marketing og medlemshvervning.

Vi bruger blandt andet brev som en måde at få nye medlemmer på. Når vi skriver til dig, kender vi ikke din alder. Vi har vi ingen oplysninger om dig, udover dit navn og adresse, før du bliver medlem.

For at ramme så præcist som muligt i vores hvervekampagner, udvælger vi navne, der på baggrund af statistik indikerer, at modtagerne er over 50.

Vi ved nemlig, at der er en stor sammenhæng mellem navn og alder. Vi har en række systemer, som sikrer os, at vi ikke kommer til at skrive til børn, som har fx deres bedsteforældres navne eller børn, som er registreret som ejer af en telefon. Men der kan ske fejl, og det beklager vi selvfølgelig.

Vi køber adresserne til vores breve hos et databureau, som køber dem hos teleselskaberne. Ønsker du ikke at din adresse bliver solgt videre, kan du altid bede dit teleselskab om at få hemmeligt nummer.

Hvis vi ringer til dig

Forbrugeraftaleloven fastslår, at sælgere og kommercielle firmaer ikke må kontakte dig, hverken personligt eller over telefonen, for at sælge dig en vare eller en ydelse, med mindre du selv har givet samtykke til det.

Denne regel gælder dog ikke for virksomheder som sælger:

  • Bøger
  • Aviser, ugeblade og tidsskrifter
  • Forsikringer
  • Redningstjenester, som for eksempel Falck samt
  • Velgørende organisationer

Det er derfor, at Ældre Sagen gerne må ringe til dig og tilbyde dig et medlemskab.

Når vi ringer til dig, vil det aldrig være fra ”ukendt nummer”. Det vil altid være fra et af følgende numre: 

82135364

86956885

56394987

45429207

86956213

82132866

56394293

45429179

 Hvis du ringer tilbage, bliver du mødt af en telefonsvarer, som fortæller, at det er Ældre Sagen, der har forsøgt at ringe til dig.

Vil du undgå breve og opkald

Du kan undgå de fleste breve og reklamer ved at tilmelde dig ”Nej tak til reklamer”. Derudover kan du tilmelde dig Robinsonlisten, som er et register, som firmaer og organisationer har pligt til at tjekke, inden de skriver eller ringer. Det er gratis at komme på listen.

Læs mere om Robinsonlisten på borger.dk

Står du på Robinsonlisten, kan du som udgangspunkt undgå telefonopkald og adresserede reklamer fra virksomheder, som vil sælge dig noget.

Analyseinstitutter og velgørende organisationer må dog stadig kontakte dig, selv om du står på Robinsonlisten. Ældre Sagen må derfor gerne både ringe og skrive til dig og tilbyde dig et medlemskab, selvom du står på Robinsonlisten.

Hvis du ikke ønsker at få breve og opkald fra Ældre Sagen

Vi respekterer, hvis du ikke ønsker at få breve eller opkald fra Ældre Sagen, men ikke ønsker at blokere dig fra andre.

Du skal blot sende os en mail med dit navn og adresse på aeldresagen@aeldresagen.dk, og skrive at du gerne vil undgå breve fra os.

Sidst opdateret 15.11.2024