Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ensomhed

Ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed

Derfor bliver vi ensomme

Risikoen for at opleve ensomhed øges ved overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist, ægtefællens død og andre store livskriser.

Man bliver sårbar, når man møder de store livskriser. Det kan være skilsmisse, ægtefællens død, svigtende helbred eller overgangen fra et aktivt liv på arbejdsmarkedet til at blive pensionist.

Faktorer som dårligt helbred og det at være enlig kan også føre til ensomhed.

Ensomhed som følge af nedsat mobilitet og helbred

Der kan også være praktiske grunde til, at man pludselig får en tilværelse, hvor man er mere isoleret.

Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies

Fx hvis man får nedsat hørelse eller syn, kan det være svært at være sammen med mange andre mennesker. Eller hvis man bliver dårligt gående, så kan man få svært ved at komme ud af sin bolig og ud blandt andre mennesker, hvis man bor på 3. sal uden elevator.

Bor man på landet og mister sit kørekort, bliver det også sværere at komme rundt til familie, venner og bekendte. Det kan føre til ensomhed.

Læs også: Mød nye mennesker gennem Ældre Sagen

Ensomhed kan ramme alle

Fakta om ensomhed i Danmark:

  • Der er ligeså stor risiko i byerne som på landet for at blive ensom
  • Kvinder føler sig ensomme lidt oftere end mænd
  • Langvarig ensomhed er et alvorligt sundhedsproblem
  • Ensomhed øger risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, depression og demens
  • Førtidspensionister er blandt de grupper, som har den højeste risiko for at opleve svær ensomhed

Læs også: Prisen for ensomhed er høj

Sidst opdateret 04.12.2024