Debatindlæg: Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet

Denne kronik er bragt i Jyllands Posten januar 2024.

Den er skrevet af medlemmerne af Sundhedssektorens Prioriteringsråd

Det danske sundhedsvæsen er presset, og i horisonten kan man se endnu større udfordringer i form af et stigende antal ældre og patienter med flere samtidige og kroniske sygdomme, som har behov for sundhedsvæsenet. Udfordringen minder om en gordisk knude, fordi der bliver brug for 100.000 flere sundhedsprofessionelle i 2045, hvis vi fortsætter som hidtil. Samtidig med at det er urealistisk at tro, at vi kan ansætte os ud af krisen – der er ikke nok kvalificerede til rådighed.

Et sværd, som kan hugge den gordiske knude over, er prioritering. Prioritering handler her ikke om, hvilken behandling eller medicin, som skal vælges. Det handler om, hvordan sundhedsvæsenet bedst muligt bruger personale tid til gavn for patienter og pårørende.

Det handler om, hvordan man fordeler opgaverne mellem faggrupper og sektorer i sundhedsvæsenet, og det handler om at fremme sundhed og forebygge sygdom. Og endelig handler det om, hvordan patienter og deres pårørende inddrages i beslutninger om eget liv og behandling.

Derfor tog Lægeforeningen i vinteren 2022 initiativ til at samle en bred vifte af samfundsaktører i Sundhedssektorens Prioriteringsråd. Her har vi med vidt forskellig baggrund og fokus brugt det sidste år på at diskutere, analysere og udvikle 20 anbefalinger til, hvordan politikerne kan prioritere mere i sundhedsvæsenet.

Målet har været at finde nye og bedre måder at bruge ressourcerne på, så vi kan frigøre personale til at løse det voksende antal sundhedsopgaver og skabe bedre patientforløb. Målet har ikke været at pege på besparelser, for det er nødvendigt, at den arbejdskraft, der frigøres ét sted i sundhedsvæsenet, skal bruges til at løfte opgaver et andet sted. 

Alle er interesseret i et holdbart sundhedsvæsen

Vi påstår ikke, at vi løser sundhedsvæsnets gordiske knude med ét sværdslag. Men vores anbefalinger er væsentlige skridt på vejen til et holdbart sundhedsvæsen. Et landkort af muligheder.

Vores første anbefaling til et holdbart sundhedsvæsen er, at der fastsættes ét entydigt ansvar for alle patientovergange. Det er en kæmpe udfordring, at der ikke er styr på de overgange, patienter oplever, når deres behandling flytter mellem sektorer.

Et entydigt ansvar for patientovergange vil sikre koordinerede og sammenhængende patientforløb med tilgængelig og opdateret information for både de sundhedsprofessionelle og patienter samt pårørende. Det kan reducere antallet af indlæggelser og sikre, at patienterne får gode forløb med behandling og pleje på det rigtige niveau.

I det hele taget skal sundhedsydelser tættere på patienternes hverdag. Vi anbefaler, at det nære sundhedsvæsen – det, der er tættere på patienterne og ligger udenfor hospitalerne – prioriteres meget højere end i dag.

De patienter, som kan og vil, skal i højere grad inddrages i planlægningen af deres eget patient- og behandlingsforløb, være en aktiv partner i deres egen behandling og behandles i eget hjem.

Så vil der være langt flere tider f.eks. på landets ambulatorier til patienter, som har behov for fysisk fremmøde. Men hjemmebehandling skal være patientens eget valg og ske med fokus på patientsikkerhed og kvalitet – kort sagt skal patienter og pårørende være trygge ved behandling i hjemmet.

Færre skal igennem svingdøren

Et andet sted politikerne kan sætte ind for at sikre et holdbart sundhedsvæsen, er ved at forbygge, at så mange kommer gennem døren til hospitalerne. Der skal være langt større fokus på at forebygge de sygdomme, som kan forebygges, og at give den rette behandling til patienterne ved første kontakt til hospitalet fremfor at skabe ”svingdørspatienter” med risiko for genindlæggelser.

Der er desuden meget at hente ved at fremme den generelle sundhed i befolkningen. Ved at tage t opgør med de risikofaktorer, der kan være med til at gøre folk syge. Skadevirkningerne af ikke mindst tobak og alkohol bør ligeledes forebygges. Særligt unges forbrug bør reguleres ved f.eks. at hæve priser og afgifter på tobak og alkohol og sætte bindende nationale mål for forebyggelsen med løbende opfølgning.

Derudover er der et stort potentiale i at styrke danskernes sundhedskompetencer. Patienter skal støttes til at finde, forstå og bruge information om sundhed, fordi man med gode sundhedskompetencer bedre kan holde sig sund og undgå at forværre sygdom. Ved at flere patienter bliver mere selvhjulpne og kan spille en større rolle i deres egen behandling frigives vigtig tid til de patienter, der har særligt behov.

Fokus på sårbare

Et øget fokus på de mest sårbare patienter bør også styre prioriteringen i vores sundhedsvæsen. Det være sig at sikre bedre støtte til udsatte grupper, såsom patienter med psykiske lidelser, et svagt socialt netværk eller personer med flere kroniske sygdomme samtidig. Manglende fokus på disse grupper resulterer nemlig ofte i genindlæggelser og forværring af deres almene tilstand.

Det kræver, at vi får mere viden ind i sundhedssektoren om udsatte patienters behov og udfordringer, og hvad de har af barrierer for et sundt liv. Derfor skal udsatte patienter i kommunerne have en fast tilknyttet læge eller lægelig funktion, der kan hjælpe dem både med forebyggelse og behandling.

Behandling efter behov

Patienter skal have den behandling, de har behov for - altså hverken for meget eller for lidt. Det kan virke som en banal anbefaling, men nedbringelse af unødvendig behandling, overdiagnostik og overbehandling kan frigøre meget tid for sundhedspersonalet og patienterne uden at gå på kompromis med kvaliteten af behandlingen, hvis der tages højde for de bedste tilgængelige og evidensbaserede anbefalinger.

Et eksempel på et initiativ, der allerede arbejder i denne retning, er Vælg Klogt-samarbejdet, hvor patienter og læger i ligeværdigt samarbejde identificerer unødvendige og skadelige behandlinger, som vi bør stoppe med at udføre. Det kræver blandt andet, at der sorteres bedre i sundhedspersonalets faglige vejledninger, og at de bliver gjort mere enkle, ensartede og brugervenlige. Så det er tydeligt, hvad der skal ske og hvorfor. Det vil både forbedre patienttilfredsheden, livskvaliteten og tilliden til sundhedsvæsenet.

Samtidig skal patienter og pårørende have bedre muligheder for samtaler om deres behandlingsønsker, når de for eksempel står overfor livstruende og alvorlig sygdom eller pga. alder og svækkelse er i livets sidste fase. Det indebærer, at de kan vælge at stoppe behandlingen og i stedet få lindrende pleje og omsorg. Den beslutning skal være klar for alle sundhedspersoner, så der ikke bruges personaleressourcer på behandling, der strider mod patientens ønsker.

Åben debat om nødvendig prioritering

Den måske største udfordring for sundhedsvæsenet er at få lukket gabet mellem, hvad borgerne forventer, og hvad det offentlige kan levere. Derfor er det vigtigt, at vi har en grundlæggende samtale om, hvordan vi prioriterer. Der er brug for en debat om, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og hvordan borgerne og patienterne inddrages mere i behandlingsvalget.

I Sundhedssektorens Prioriteringsråd er vi stolte af, at vi har kickstartet den debat, og at vi i dag kan præsentere de 20 anbefalinger til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Nu har vi præsenteret vores bud, og så er det op til politikerne at forventningsafstemme med befolkningen. Men vi kommer ikke uden om at stoppe med alt det, der enten ikke nytter - eller ikke gør den store forskel for patienterne.

Prioriteringsrådets 20 anbefalinger

Ældre Sagen har deltaget i Sundhedssektorens Prioriteringsråd.

Læs mere om Prioriteringsrådets 20 anbefalinger til et mere robust sundhedsvæsen