Debatindlæg: Sådan fastholder arbejdspladsen seniorer
Dette debatindlæg blev bragt i Avisen Danmark torsdag d. 11. april 2024.
Af Michael Teit Nielsen, vicedirektør, Ældre Sagen, Tina Christensen, næstformand, 3F og Heidi Robdrup, politisk direktør, Lederne
Historien om seniorerne er god. Flere og flere +60årige bliver på arbejdsmarkedet af egen drift, takket være gode overenskomster og ved hjælp af fleksible aftaler med deres nærmeste leder. Aldrig har der været flere seniorer i beskæftigelse. Men ikke alle trives. Ikke alle bliver inviteret med ombord.
Vi kan i fællesskab gøre det endnu bedre. Og det skal vi.
En del seniorer må trække sig fra arbejdsmarkedet fordi de er nedslidte, her skal vi fortsat have ordninger for denne gruppe.
Når seniorer vælger at stoppe
Nogle seniorer oplever imidlertid aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. De kan føle sig sat i bås som gnavne, gamle mænd, eller emsige, frustrerede kvinder. Og det kan være svært at gøre op med. Men de skal hjælpes ud af den rolle og bås, de er blevet placeret i. Seniorerne har naturligvis også selv et ansvar for at sikre, at de bliver ved med at være attraktive kollegaer og medarbejdere.
Nogle seniorer vælger selv at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen. Hovedparten har ikke har noget reelt valg, fordi kroppen siger stop. Men der er også nogle, der stopper, fordi der er andet, der trækker mere. De orker ikke mere.
Det kan skyldes, at de ikke længere trives på arbejdspladsen. Samværet med familie og venner trækker mere. Så nogle af dem, der har økonomisk mulighed for det, vælger at stoppe. Derfor er det så vigtigt, at arbejdspladserne vil tilbyde dem fleksible vilkår.
Andre seniorer vil gerne fortsætte. Men de mister måske deres arbejde i en sparerunde, eller fordi arbejdspladsen lukker. Når det sker, viser statistikken, at seniorer har sværere ved at komme i job igen i forhold til yngre kollegaer.
Forskningen kan hjælpe os.
Forskningen viser desværre, at alder har en negativ betydning , når arbejdsgivere skal ansætte nye medarbejdere. Det fremgår af forskningsprojektet ’SeniorArbejdsLiv’, 2023.
Og det gælder på tværs af alle sektorer og uanset arbejdsgivernes karakteristika.
Det er bekymrende. For både samfundet og de enkelte arbejdspladser har brug for seniorerne. Det er seniorerne, der vil udgøre en stor del af væksten i arbejdsstyrken fremover. Derfor skal vi blive bedre til det rummelige fællesskab på arbejdspladsen.
Arbejdspladsens politik og praksis er afgørende
Men der er også håb. For forskningsprojektet ’SeniorArbejdsLiv’ 2023 viser også, at arbejdspladsens politik og praksis påvirker seniorers beslutning om at blive eller forlade arbejdsmarkedet: 1) tilpasning af arbejdsopgaver, 2) fleksible arbejdstider, som fx nedsat tid, 3) arbejdsgivers anerkendelse af ældre medarbejdere
Derfor kan det betale sig for arbejdspladsen at skabe rammer, som får alle ansatte til at trives – uanset alder. Det handler om fællesskaber med respekt for hinandens kvalifikationer. Arbejdsmiljøet skal prioriteres med fokus på trivsel og forebyggelse.
Vi kan alle gøre noget
Vi kan ikke forandre kulturen over natten.
Men vi kan alle gøre en forskel i hverdagen. Vi skal have gjort op med myter og fordomme om alder, og have blik for det hele menneske på tværs af generationer.
Vi skal i gang. Det haster.
