Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Bliv telefonven

Bliv telefonven i Ældre Sagen

Bliv telefonven og giv dig selv og et andet menneske glæden ved gode og hyggelige samtaler. En telefonven kan bringe stor glæde i en hverdag, hvor ensomheden fylder.

En telefonven er en frivillig, der har tid og lyst til at snakke med en, der savner selskab og en at tale med. Som telefonven skal du ringe til en anden person, som vi kalder for din telefonvært.

I bestemmer selv, hvor ofte og hvor længe I har lyst til at snakke sammen. Mange ringer sammen cirka 1 gang om ugen. Det er altid dig som telefonven, der ringer op, og vi giver ikke dit telefonnummer til den person, som bliver din telefonvært.

Vi gør vores bedste for at matche dig med en telefonvært, du måske deler interesser med eller andet, der gør, at I passer godt til hinanden. Det er gratis at få en telefonven, og man behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.

Sådan bliver du telefonven

Du kan udfylde denne formular. Herefter vil du blive ringet op af en frivillig, der hjælper med at finde den rigtige telefonvært til dig. For at vi kan matche jer bedst muligt, vil vi spørge ind til dine interesser, familie o.a.

Du kan også ringe og tale med en af de frivillige på Telefonvenner på telefon 82 82 03 00. De kan fortælle mere om at være frivillig telefonven. Telefonen er åben mandag – torsdag kl. 9-15

Læs mere om at få en telefonven 

Telefonvenner

Telefonnummer: 82 82 03 00

Åbningstid: mandag – torsdag kl. 9-15.

Hvis du bliver telefonven, vil du altid kunne ringe og tale med de frivillige på Telefonvenner.

Det kan være, hvis du oplever noget i dit telefonvenskab, som du gerne vil vende med os, hvis du har spørgsmål eller andet. Du er altid velkommen til at ringe, og vi vil meget gerne være der for dig og hjælpe dig.

Kom godt i gang

Hvis du allerede er tilmeldt som telefonven, så læs guiden til, hvordan du kommer godt i gang.

Sidst opdateret 21.03.2025