Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Retningslinjer for Ældre Sagens sociale medier

I Ældre Sagens sociale medier ønsker vi en god tone og en konstruktiv debat. Vi er respektfulde og viser hensyn til hinanden, og der skal være plads til alle indenfor retningslinjerne.

På de sociale medier ønsker vi at skabe kendskab til vores mærkesager og at sætte emner til debat, som er relevante for vores medlemmer og brugere.

Vi bliver også selv klogere af debatten med og mellem vores brugerne, og det er et værdifuldt bidrag til, hvad der rører sig i samfundet.

Sådan deltager du i debatten

Når du deltager i debatten i en af Ældre Sagens sociale medier, så har vi nogle retningslinjer, som vi beder dig overholde.

Det er med til at sikre, at vi får en god og konstruktiv debat i en tone, hvor vi tager hensyn til hinanden og vores forskellige holdninger, så alle kan være med. Det er faktisk ret simpelt:

  • Vis hensyn til hinanden
  • Tal pænt
  • Vær konstruktiv og hold dig til emnet
  • Lad være med at nedgøre andre eller deres holdninger

Få gode råd til at holde den gode tone på sociale medier

Det tillader vi ikke

Du er selv ansvarlig for dine indlæg. Det skal være drevet af respekt for andre og må ikke være anstødelige over for grupper eller enkel personer (hverken pga. køn, handicap, seksuel orientering, race eller religion mm.).

Vi accepterer heller ikke indlæg, der er nedladende, afsporer debatten, chikanerer andre, er hadefulde, spam eller indlæg skrevet af falske profiler.

Det er heller ikke tilladt at bruge Ældre Sagens sociale profiler til kommercielle opslag, pressemeddelelser, at reklamere for et produkt, en virksomhed eller for et politisk parti.

Vi skal passe godt på hinanden, og derfor forbeholder vi os ret til at skjule eller slette indlæg, som:

  • overtræder vores retningslinjer eller er i strid med dansk lovgivning
  • har karakter af spam eller er skrevet af falske profiler
  • er chikane mod navngivne personer eller genkendelige personer eller indlæg
  • indeholder personfølsomme oplysninger
  • er kommercielle eller er reklame

Vi forbeholder os ret til uden varsel at blokere en bruger, der bryder retningslinjerne. Det gælder også, hvis man bruger falske eller duplikerede profiler.

Sådan svarer vi

Vi får mange kommentarer og spørgsmål på vores opslag. Det er vi glade for.

Vores team svarer gerne på kommentarer og spørgsmål. Det sker som regel inden for 24 timer, dog ikke i weekenden.

Vi kan dog ikke svare på personoplysninger, personsager eller give personlig rådgivning via vores sociale medier. Her kan du i stedet kontakte vores rådgivning

Vi holder løbende øje med debatten, men hvis du støder på noget, du mener, er i uoverensstemmelse med retningslinjerne, er du velkommen til at sende os en besked.

Find de oftest stillede spørgsmål om Ældre Sagens organisation og arbejde

Etik for brug af Ældre Sagens sociale medier - herunder grupper

Når du er bruger af et af Ældre Sagens sociale medier og deltager aktivt i debatten med kommentarer og indlæg, så skal du være opmærksom på, at du deltager med din egen private profil.

Du kan selv indstille, hvilke oplysninger andre skal kunne se om dig i dine profilindstillinger.

Du skal også være opmærksom på, hvilke oplysninger du deler med andre, når du kommenterer eller videndeler i en debat.

Vi anbefaler, at du kun giver de personlige oplysninger, der er nødvendige.

Vi fraråder, at du lægger personlige eller fortrolige oplysninger ud i debatten på vores Facebookside, i en Facebookgruppe eller på andre sociale medier.

I debatten passer vi bedst muligt på vores brugere og holder løbende øje med, at tonen er inden for vores retningslinjer. Men selv i et lukket forum, som fx en lukket Facebookgruppe, kan vi ikke garantere, at data ikke vil kunne slippe ud eller bliver kopieret af en anden bruger.

Hvis vi skulle være så uheldige at opleve misbrug af nogen art, vil den pågældende bruger blive fjernet fra gruppen uden varsel.

Ældre Sagen holder løbende øje med dialogen, og den sker i en god tone og inden for vores retningslinjer for den gode tone.

Du finder os på:

Facebook
Twitter
Instagram
LinkedIn
Youtube.com

Læs mere om vores privatlivspolitik og cookies

Hvis du vil vide mere om Ældre Sagens markedsføringsaktiviteter, privatlivspolitik og cookiepolitik, kan du læse mere på www.aeldresagen.dk/privatlivspolitik

- Tak, fordi du taler pænt, når du deltager i debatten.

Sidst opdateret 14.05.2024