Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Støt os

Alle har ret til et godt liv – støt vores arbejde

Støt Ældre Sagen gennem arv og testamente

Du kan støtte Ældre Sagen ved at betænke os i dit testamente.

Når du testamenterer arv til Ældre Sagen, går pengene til vores arbejde for et samfund, hvor alle kan leve et langt og godt liv.

Du bidrager bl.a. til:

  • At vi kan fortsætte vores besøgstjenester, fællesspisninger og telefonvenner, så flere ældre får nogle at tale med. Ensomhed skal ikke være en del af alderdommen.
  • Demensramte og deres pårørende skal have støtte. Din arv hjælper os med at sikre rådgivning, aflastning og aktiviteter, der skaber tryghed og livskvalitet for demensramte og deres familier.
  • Alle skal have værdig pleje og støtte. Vi kæmper for bedre vilkår for ældreplejen, så ingen oplever uværdig behandling eller mangel på omsorg.

Når du skriver Ældre Sagen ind i dit testamente, så er du med til at skabe mere nærvær, omsorg og vigtige fællesskaber.

Testamenter arv

Du kan støtte en bestemt aktivitet

Hvis en af Ældre Sagens særlige aktiviteter ligger dit hjerte nært, kan du vælge at testamentere den arv, du efterlader, til netop den aktivitet.

Du kan for eksempel betænke Ældre Sagens besøgsvenner i dit testamente, så endnu flere mennesker, der har behov for selskab, kan få hyggeligt besøg af en frivillig. Det kan også være, at aktiviteter som fællesspisninger, mandefællesskaber eller Vågetjenesten betyder noget særligt for dig.

Du kan også betænke en af vores 215 lokalafdelinger i dit testamente og støtte de aktiviteter, der sker helt tæt på dig.

Selv en lille arv kan gøre stor forskel

Hvis du gerne vil skrive Ældre Sagen ind i dit testamente, er det er helt op til dig, hvor stor en del af den arv, du efterlader, du vil give til Ældre Sagen. Det kan være et bestemt beløb, en procentdel eller hele din formue.

Ældre Sagen er fritaget fra boafgift på arv – det nogle også kalder arveafgift. Det betyder, at hele beløbet fra en arv går til Ældre Sagen. 

Tilskud

Få tilskud til advokat

Du kan få op til 5.000 kr. i tilskud til oprettelsen af dit testamente, hvis du ønsker at skrive Ældre Sagen i dit testamente.

Kontakt advokat i Ældre Sagen, Peter Skov, på ps@aeldresagen.dk for mere viden om, hvordan du kan få op til 5.000 kr. i tilskud til oprettelse af testamente, når testamentet udfærdiges af en advokat.

30%-løsningen

Hvis dine arvinger er fx niecer, nevøer eller gode venner, kan du sørge for, at de får lidt mere af arven udbetalt, hvis du skriver testamente. Det kan du gøre ved at testamentere 30 pct. af din arv til en velgørende organisation som Ældre Sagen, og du samtidig bestemmer, at organisationen skal betale den bo- og tillægsboafgift, som arvingerne ellers skulle betale.

null

Ældre Sagen er en del af Det Gode Testamente

Ældre Sagen er en del af samarbejdet Det Gode Testamente. Det er vi, fordi vi gerne vil udbrede viden og rådgivning om, hvordan du kan gøre en forskel ved at testamentere arv til velgørenhed.

Det Gode Testamente er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, der ønsker at hjælpe og støtte alle, der overvejer at testamentere til velgørenhed.

Kontakt

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte vores rådgivning, hvor du kan få hjælp af en jurist, hvis du overvejer at testamentere arv til Ældre Sagen.

Sidst opdateret 07.03.2025