Besøg GeoCenter Møns Klint
Tag familien med og besøg GeoCenter Møns Klint, en af Danmarks smukkeste og mest besøgte naturattraktioner Møns Klint. Et oplevelsescenter, hvor man sammen med børn og børnebørn kan blive underholdt i mange timer. Som medlem af Ældre Sagen spare du 30 kr. på entréen.
Samarbejdspartner
Rabat
Medlemspris
Rabatbeskrivelse
Dato, tid og sted
Besøg den store interaktive udstilling
GeoCenter Møns Klint er bygget ind i selve klinten kun 100 meter fra de stejle skrænter. Her kan du dykke ned i de mange fascinerende historier om Møns Klint og blive klogere på Danmarks geologiske fortid – fra Kridttidens mangfoldige dyreliv til istidens voldsomme naturkræfter. En spændende tidsrejse på 70 mio. år.
Udstillingen er fyldt med digitale, interaktive og visuelle oplevelser, men også unikke genstande fra det helt særlige område, der udgør Høje Møn. Oplev fascinerende fossiler og danekræ, fordyb dig i den smukke ravhule, og bliv klogere på flinten og oldtidsmennesket på Møn. I 2024 åbnede en ny særudstilling om biodiversitet - "Alt er forbundet" - hvor du kan komme helt tæt Høje Møns unikke natur og mange sjældne arter.
Derudover byder centret på underholdende 3D-film og sjove Virtual Reality-spil. Her kan du flyve som en vandrefalk eller prøve kræfter med ´Den Mønske Manddomsprøve´ - tør du bevæge dig helt ud på klintekanten og hele vejen rundt om Sommerspiret - uden at miste modet? Denne er ikke for sarte sjæle!
Museet lover timevis af lærerige og sjove oplevelser for både (børne)børn og voksne.
Oplev ikoniske Møns Klint
Udenfor GeoCenteret rejser ikoniske Møns Klint sig af havet og byder på fantastiske udsigter over Østersøen, klinten og stranden. Tag Danmarks længste trappe til Fossilstranden og gå på jagt efter 70 mio. år gamle fossiler. Eller gå en tur på klintekanten, tæt på den 267 meter lange boardwalk og nyd de fem fabelagtige udsigtspunkter.
På Café Møns Klint kan du nyde en velsmagende frokost i de smukke omgivelser, og i Butik Orkidé er der rig mulighed for at købe lokale produkter, gaver eller souvenirs.