Ans Rejser - Hotel Højskole i Herning
Glæd dig til 4 dage med glad sang, skøn mad, store oplevelser, kunst og ikke mindst fantastiske mennesker. Spar 500 kr. som medlem af Ældre Sagen.
Samarbejdspartner
Medlemspris
4.995 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Normalpris 5.495 kr.
Enkeltværelsestillæg
595 kr. pr. person. 200 kr. i medlemsrabat er fratrukket.
Ankomst
17. november – 21. november 2025
Prisen inkluderer
- Busudflugter i 4-stjernet luksusbus
- Ophold i delt dobbeltværelse
- 4 x morgenmad
- 1 x frokost på Restaurant Latinerly
- 1 x frokost på Dolphin Hotel Herning
- 1 x frokostsandwich
- 4 x 2-retters middag
- Besøg hos kunstnerparret Inger & Jørgen Pedersen
- Besøg hos Thomas og Kathrine Eje på Sydals
- Rundvisning og præsentation v. Birgitte Damgaard (Bitten og Aage Damgaards yngste datter)
- Entré til kunstmuseer
- Entré til tekstilmuseet i Herning
- Intim koncert med Anders Blichfeldt
- Intim koncert med Thomas Eje
- Transport og udflugter ifølge program
- Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden
- Dansk rejseleder
Program for opholdet
Dag 1 – Ankomst
Fra kl. 15.00 kan du i ro og mag ankomme til Dolphin Hotel Herning hvor du trygt og sikkert kan parkere din bil. Ankommer du med offentlig transport til Herning station kan du blive afhentet og blive kørt til hotellet kl. 15, 16 og 17.00. Opholdet starter med en lækker 2-retters velkomstmiddag og lidt fællessang.
Dag 2 – Besøg hos kunstnerpar og Grønhøj Kro
Efter Dolphins flotte morgenmadsbuffet skal I med bussen til besøg hos kunstnerparret Jørgen og Inger Pedersen. Først besøger I deres fantastiske atelier og dernæst ser I deres utrolige hjem fyldt af et helt liv med kunst. I får historien om, hvordan de solgte deres tekstilvirksomhed da de var midt i halvtredserne og nu i over 20 år har levet med og af deres kunst. Derefter køres I til Grundfos i Bjerringbro og ser et af Jørgen Pedersens hovedværker, plus et kort holdt ved Bjerringbro Kirke hvor et andet af hans værker står udenfor kirken.
Derefter går turen til den historiske Restaurant Latinerly, der siden 1954 har været en del af Viborgs kulturliv. Her skal I nyde jeres frokost.
Dag 3 – Besøg hos Thomas og Kathrine Eje på Sydals
Så går turen mod Sydals hvor Thomas Eje og og hans hustru Katherine tager imod i deres hjem og galleri. I hører historien om deres kunst. Det er en helt speciel oplevelse at møde Katherine og Thomas i deres storslåede atelier. Et sted med en helt særlig stemning.
Thomas giver prøver på sine velkendte evner som entertainer og laver en skøn og intim koncert på en times tid, hvor I sidder ved runde borde i deres hyggelige koncert lokale. Inden turen går hjem ad, får I en kop kaffe med lagkage til, og mulighed for et sidst kig rundt i det storslåede galleri.
Dag 4 – Museer i Herning og intimkoncert med Anders Blichfeldt
Efter morgenmad og morgensang på hotellet begiver I jer til Kunstmuseet Heart og Carl Henning Petersen og Else Alfeldt Museet i Birk. I får en guidet rundvisning og oplever deres skønne udstillinger. Hvis vejret tillader det, ligges også vejen forbi Ingvar Cronhammers Elia. Tilbage på hotellet nyder I en herlig frokost inden turen går til Tekstilmuseet i Herning.
Efter middag på hotellet vil der være intimkoncert med Anders Blichfeldt.
Dag 5 – Afrejse
Efter den sidste omgang i hotellets skønne morgenmadsbuffet og den sidste morgensang er det tak for denne gang og på gensyn.