Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ans Rejser - Bornholm med Georg Julin

Denne unikke tur til Bornholm sætter fokus på både historien, befolkningen, naturen, og de mange oplevelser som Bornholm giver. Georg Julin, der har arbejdet på, og med øens nuværende udvikling, er jeres guide til oplevelser, der går videre end de gængse turistinformationer.

Samarbejdspartner

Ans Rejser

Rabat

Spar 500 kr. pr. person. Rabatten er fratrukket medlemsprisen.

 

Medlemspris

5.495 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Normalpris 5.995 kr.
 

Tillæg for enkeltværelse

1.095 kr. pr. person.

 

Tilkøbsmuligheder

Fast plads i bussen 95 kr.

 

Afrejse

Den 10. august – 13. august 2025
Den 14. september – 17. september 2025
 

Opsamling

Kl. 5.00 Viborg bagved Tinghallen, Eksercerpladsen, 8800 Viborg
Kl. 5.50 Silkeborg, p-plads v/ JYSK Arena, Ansvej 102, 8600 Silkeborg
Kl. 6.25 Herning v/ Dolphin Hotel Herning, Engdahlsvej 14-16, 7400 Herning
Kl. 7.15 Vejle afk. 60 bagved Bilka, v/ Carls Jr., Solkilde Alle 13, 7100 Vejle
Kl. 7.50 Fredericia, ved Rema 1000, Strevelinsvej 1, 7000 Fredericia
Kl. 8:10 Middelfart, Samkørsel Fyn, Jyllandsvej 101, 5500 Middelfart
Kl. 9:25 Odense, McDonalds v. afkørsel 50, Hjallese, Sivmosevænget 2, 5260 Odense S
Kl. 10.00 Nyborg, Nyborg Station, Banegårdsalleen 100, 5800 Nyborg
Kl. 11:15 Køge Nord Station, Nordstjernen, 4600 Køge Kl. 11.50 Valby Hallen, Julius Andersens Vej 3, 2450 København
Kl. 12.15 Københavns Lufthavn, Terminal 3, 2770 Kastrup

Rejsen inkluderer

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Morgenbakke og frokostsandwich i bussen på udrejse dagen
  • Kaffe/te i bussen efter behov
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 3 x morgenmad
  • 3 x aftensmad
  • 2 aftener med underholdning af bornholmske troubadourer
  • 1 x frokost hos Nordbornholms Røgeri
  • 1 x frokost hos Svaneke Røgeri
  • Entré til Familiemuseet
  • Entré til Havnens Fiskerimuseum
  • Entré til Koldkrigsmuseet
  • Entré til Nexø Museum
  • Entré til og eftermiddagskaffe i Brændesgårdshaven
  • Al transport og udflugter ifølge program
  • Afgifter, skatter og bidrag til rejsegarantifonden
  • Lokal dansk rejseleder Georg Julin
 

Find vej

Hotel Balka Strand

Boulevarden 9

3730 Nexø

Natur, kultur, historie, fødevarer, aktuelt nyt og meget mere, fortalt og fremvist af journalist og radio/TV-vært Georg Julin

Solskinsøen Bornholm, er Danmarks eneste klippeø blevet kaldt, og med rette, for de fleste solskinstimer er registreret på denne spændende ø. Men alt har ikke været solskin på øen igennem de mange år den har været i Danmarks besiddelse, f.eks. to perioder, hvor den var besat af henholdsvis af Sverige og Rusland. 

I kommer ”ind under huden” på det unikke ved Bornholm, dens befolkning og tilværelse, og naturligvis de mange fødevarespecialiteter. De to aftener får I besøg af bornholmske troubadourer der på hver sin underholdende måde fortæller ægte bornholmske – og danske – historier.

Programmet dag for dag:

Dag 1: Ankomst

Turen begynder om morgenen i Jylland, hvor I kører mod Øresundsbroen og tager færgen fra Ystad til Rønne. Ankomst senere på dagen til Hotel Balka Strand.

Dag 2: Almindingen, Nyker, Hasle, Hammershus, Allinge, Nordkysten, Gudhjem, Listed og Nexø

Efter morgenmaden kører I med Georg Julin, som er lokalkendt guide, gennem Almindingen, for at komme frem til første stop – Danmarks mindste middelalderrundkirke – Ny Kirke – oprindeligt kaldet Allehelgens Kirke. Herefter kører I mod Allinge, hvor I undervejs skal besøge den unikke ”Bornholms Tekniske Samling”.

Når I besøger ”familiemuseet”, kan I gå rundt i samlingerne i jeres eget tempo, og koncentrere os om de ting, I finder særligt interessante. Faktisk må I også røre og prøve mange af de ting der er udstillet, så I fornemmer den tid det stammer fra. Det indeholder historien om flere generationers daglige liv. – Herefter er det tid til frokost, og den skal nydes på klipperne på Nordbornholms Røgeri. Her venter en overdådig fiskebuffet der beriger smagssanserne i mange retninger, afsluttende med – is ad libitum, hvis der overhovedet er plads i maven. På Danmarks smukkeste kystvej mod nord med udsigt til bl.a. Christiansø på hele turen, kommer I forbi spændende byer som Tejn, Gudhjem, og Listed.

I dette ganske lille fiskerleje skal I på et kort besøg på havnens fiskerimuseum. ”Ibbermand”, tidligere fisker, viser rundt på det lille sted i havnens gamle kølehus og fortæller historien om ”dengang Listed levede af fiskeindustrien – og katte”. Så går turen tilbage til jeres hotel, og når I har spist aftensmad, får I besøg af den bornholmske sang- og revyunderholder, Lars Christiansen, der – på Bornholmsk naturligvis – giver os rigeligt at grine over.

 

Dag 3: Bornholmertårn, Nexø, Svaneke

Fra Balka Strand kører I den meget korte vej hen til øens højeste udkigspunkt, det 70 meter høje ”Bornholmertårn”, ved Dueodde fyr, der indeholder efterkrigstidens Koldkrigsmuseum. Det fortæller historien om Bornholms centrale placering i Østersøen som knudepunkt for spionaflytning af de østeuropæiske lande, og datidens trusler mod Europa. I kommer ind i rum og aflytningscentraler der tidligere var dybt hemmelige. Her er det også ved hjælp af ny teknik muligt at komme ind i situationer der kan sammenlignes med nutidens trusler. En rundtur i historien der giver helt ny perspektiver på verdens gang.

Afslutningsvis kan I tage et kigge udover en tredjedel af Bornholm fra det høje tårn. Herefter går turen til Nexø, hvor I i 80-året for Danmarks befrielse, skal se konsekvensen af at Bornholm på samme dag blev bombet og besat af Rusland i 11 måneder. Nexø Museum ved Havnen fortæller bl.a. den frygtelige historie, der stadig er et traume for øens ældste befolkning – set i forhold til den fortsatte konflikt mellem Rusland og Europa. Herudover er der også historien om det bornholmske fiskeris historie.

Det er blevet tid til frokost, og I kører lige ind og fornemmer lidt af livet i Svaneke, på vej til det første røgeri på Bornholm der oprettede et spisested, hvor man kunne smage de ny røgede fisk for over 60 år siden. Det er nu tredje generation i familien der stadig står ved ovnene, og samtidig betjener gæsterne, og I kan glæde jer til en fantastisk variation med gamle og nye opskrifter på en frokost. – I er ikke helt færdige med Svaneke, for I skal se Danmarks næstældste forlystelsespark, Brændesgårdshaven, etableret i 1933, og hvor samtlige forlystelser er drevet af gæsterne selv. Herudover er der bl.a. en spændende zoologiskhave, hvor man kan komme tæt ind på dyrene, og så er der ellers en skøn eftermiddagskaffe.

Efter denne naturoplevelse tager I tilbage til hotellet og gør klar til aftensmad samt aftenunderholdning. Den består af endnu en bornholmsk troubadour, Bjarne Kure, der på både bornholmsk og rigsdansk synger og fortæller – Danmarkshistorie – på sin helt egen måde. Bl.a. med relation til jeres besøg på Nexø Museum, synger han et digt af Svend Lund Pedersen om bombardementet over Nexø og Rønne, der rørte Bjarne Kure så meget, at han har lavet en melodi til digtet.

Herudover har han nyfortolkninger af Kim Larsen, Sebastian, Bjørn Afzelius og Cornelis Vreeswijk på programmet, så det bliver en rørende, men også festlig aften, hvor både tårer og smil forenes til en fælles god oplevelse.

Dag 4: Hjemrejse

Efter en herlig morgenmad går turen hjemad, og I er mange minder og fortællinger rigere fra Bornholm.

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 70 26 00 49
E-mail: rejs@ansrejser.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud