Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ans Rejser - Prag – Den Gyldne Stad

Tag med Ans Rejser på busrejse til Den Gyldne Stad. Prag gør sig med sine smukke bygninger, hyggelige gader, spændende historie og mange tårne, mere end værdig til sit tilnavn. Tag på denne smukke rejse og spar 500 kr. pr. person.

Samarbejdspartner

Ans Rejser

Rabat

Spar 500 kr. pr. person. Rabatten er fratrukket medlemsprisen.

Medlemspris

5.295 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Normalpris 5.795 kr.

 

Tillæg for enkeltværelse

1.095 kr. pr. person.

 

Tilkøbsmuligheder

Fast plads i bussen 95 kr.

 

Afrejse med bus 

23. juni – 28. juni 2025
11. august – 16. august 2025
6. september – 10. september 2025

 

Opsamlingssteder

Viborg bagved Tinghallen, Eksercerpladsen, 8800 Viborg
Silkeborg, p-plads v/ JYSK Arena, Ansvej 102, 8600 Silkeborg
Herning v/ Dolphin Hotel Herning, Engdahlsvej 14, 7400 Herning
Vejle afk. 60 bagved Bilka, v/ Carls Jr., Solkilde Alle 13, 7100 Vejle
Kolding Pendler p-plads v/ Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding
Hammelev afk. 68 v/ OK, Lysbjergvej 2A, Hammelev, 6500 Vojens
Rødekro afk. 70 v/ Cirkel K, Egevej 6, 6200 Aabenraa
Padborg v/ OK, Lejrvejen 12, 6330 Padborg

Rejsen inkluderer

Rejsen inkluderer:

  • Busrejse i 4-stjernet luksusbus
  • Morgenbakke i bussen på udrejse dagen
  • Kaffe/te i bussen efter behov
  • Ophold i delt dobbeltværelse
  • 5 x morgenmad
  • 3 x 2-retters middag
  • Sejltur på Moldau inkl. middag
  • Entré til Karlštejn slottet
  • Entré og rundvisning på Nižbor Glasværk
  • Al transport og udflugter ifølge program
  • Dansk rejseleder 

Tag med Ans Rejser på busrejse til Den gyldne stad

En rejse til Prag er en tidsrejse mellem det gamle og det nye Tjekkiet. Prag er absolut en af Europas smukkeste byer. Lad dig opsluge af den smukke bykerne, labyrintiske gader, nyd udsigten fra Karlsbroen, og smag landets berømte øl på byens værtshuse.

Denne rejse er Ans Rejsers udgave af en tur til Prag, hvor der også er en dag på egen hånd til at opleve byen og ikke mindst en sejltur på Moldau inkl. middag.

Dag 1 – Udrejse og ankomst

I kører fra Danmark tidlig morgen med ankomst i Prag sidst på aftenen. På hotellet får I aftensmad ved ankomst.

Dag 2 – Byrundtur i Prag  

I skal på byrundtur, der starter i den jødiske bydel, Her oplever I den jødiske ghetto, og hvor I får indtryk af hvordan - og under hvilke vilkår, at jøderne levede i Prag igennem mange århundreder. I får fortalt, hvordan 2. verdenskrig blev oplevet af jøderne i Prag, og I bevæger jer forbi mange af de flotte og velbevarede synagoger – herunder den ældst fungerende synagoge i Prag – den ”Gammel-Ny Synagoge”. I går over de betydningsfulde pladser og torve, og I gør holdt på de historiske steder og får fortalt den historie der knytter sig til stedet.

På Rådhuspladsen – Staromestske Namesti – gør I holdt og ser det verdensberømte astronomiske ur - Tyn-kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet, samt Golz Kinsky paladset hvorfra den kommunistiske republik blev udråbt fra balkonen i 1948. Efter en kort pause bevæger I jer ind i den jødiske bydel, hvor I oplever den jødiske ghetto, og hvor I får indtryk af hvordan – og under hvilke vilkår, at jøderne levede i Prag igennem mange århundreder. I får fortalt, hvordan I fortsætter mod Nationalgaden – som hedder Narodni.

Denne gade har i lighed med mange af de andre gader, torve og pladser været skueplads for historiske begivenheder. I hører om Nationalteatret, om café Slavia, og ikke mindst om Fløjlsrevolutionen i november 1989, som tog sit udspring i denne gade. I krydser Wenzels-pladsen – Vaclavske Namesti – som er opkaldt efter den hellige Vaclav, hvis rytterstatue står på pladsen.

I tager en rundtur til fods på pladsen og hører om alle de historier der knytter sig til stedet. I slutter først-midt på eftermiddagen ved Folkets hus. Om aftenen skal I nemlig nyde en middag, alt imens I sejler på Moldau.

Dag 3 – Nižbor Glasværk og Karlštejn Slot

I starter jeres udflugtsdag med at køre til glasværket i Nižbor. Rückl Crystal (også kendt som Nižbor glasfabrik) er en glasfabrik beliggende i landsbyen kaldet Nižbor, ca. 7 km vest fra byen Beroun.  Virksomheden blev grundlagt i 1903 af Antonín Rückl, et medlem af den gamle familie af glasproducenter, hvis rødder kan spores tilbage til det 17. århundrede.

Glasværket blev hurtigt kendt i hele Europa, og i flere lande var det også repræsenteret. På det tidspunkt ejede Rückls en glasfabrik i Vcelnice og Skalice. I 1945 blev glasværket nationaliseret. Efter revolutionen i 1989 privatiserede oldebarnet til glasproducenten Antonín Rückl, Jirí Rück og grundlagde et aktieselskab. På nuværende tidspunkt fremstiller glasfabrikken håndskåret krystal. Størstedelen af produktionen er bestemt til udenlandske markeder såsom USA, Japan og Rusland. Glasværket er kendt for at producere en række forskellige statslige priser. Fx for den britiske dronning Elizabeth II, pave Johannes Paul II og Bill Clinton.

Efter besøget ved glasværket kører I videre til Karlštejn Slot. Slottet blev grundlagt i 1348 af Karl IV, kongen af Bøhmen og den hellige romerske kejser som hans private bopæl og et sted for opbevaring af kongelige skatte, især hans samlinger af hellige relikvier og de kejserlige kronjuveler. I 1355 boede Karl IV her for første gang og havde tilsyn med bygge- og dekorationsarbejdet, især i kapeller. Opførelsen blev afsluttet i 1365, da kapellet til Det Hellige Kors i Det Store Tårn blev indviet. I den hyggelig by vil der være tid til frokost på egen hånd.

Dag 4 – Borgområdet i Prag

Efter morgenmad kører I med bussen mod borgområdet Hradcany. I tager en rute gennem byen, så I får mulighed for at se og gense nogle af de steder, som I tidligere har set. Men I kommer også forbi en række nye steder. I passerer blandt andet kirken, hvor de modstandsfolk der skød og dræbte den berygtede Reinhard Heydrich, endte deres dage. Heydrich var blevet udnævnt til statholder i protektoratet Böhmen und Mähren i september 1941, og frem til hans død den 4. juni 1942, var han skyld i mange tjekkers død. Inden I kører op på borgområdet, passerer I også det dansende hus, som er en arkitektonisk perle tegnet af den tjekkiske arkitekt Vlado Milunic i samarbejde med den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry.

På Hradcany bliver I sat af bussen på borgens vestligste punkt – Pohorelec, hvorfra jeres tur gennem borgområdet starter. Herfra går I gennem hele borgområdet og gør holdt ved alle de berømte og kendte steder, såsom Cernin-paladset, Schwarzenberg paladset, Ærkebiskoppens palads inden I går ind i borggårdene.

Efter at have beset disse bygninger og hørt historien bevæger I jer ned til Lillesiden – Mala Strana, hvor I skal se den kendte John Lennon Wall, den lille bro over djævlebækken samt tøjtorvet, som har lagt plads til kendte filmoptagelser. I går op på Karlsbroen og får alle historierne der knytter sig hertil. Gennem de små gader og stræder bevæger I jer ind til Rådhuspladsen, hvor turen slutter. Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 5 – Tid på egen hånd

I dag er der tid til at man på egen hånd kan gå på opdagelse og opleve det fantastisk Prag. Prag byder på utrolig mange spændende seværdigheder. Guiden er behjælpelig for dem der ønsker en koncertoplevelse og med gode råd om restauranter.

Dag 6 – Hjemrejse

Efter tidlig morgenmad sætter I kursen mod Danmark – naturligvis med et stop for grænsehandel.

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 70 26 00 49
E-mail: rejs@ansrejser.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud