Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Samvær og støtte

Samvær og støtte sammen med Ældre Sagens frivillige

Få en besøgsven

En besøgsven er en frivillig, der har tid og lyst til at komme på besøg og være sammen med dig. I bestemmer selv, hvor ofte I vil mødes.

Føler du dig ind imellem ensom, eller savner du bare en at snakke med om stort og småt? Så lad en af vores frivillige besøgsvenner komme på besøg og sprede glæde hos dig.

Besøgsvenner kommer både i private hjem og på plejehjem. Besøgsvennen kommer som regel på besøg en gang om ugen. I kan få en snak over kaffen, gå en lille tur, læse avisen, spille kort, eller hvad I nu har lyst. I aftaler selv, hvornår og hvor ofte I vil mødes, og hvad I vil lave sammen.

Besøgsvennen er frivillig, fordi han eller hun også får noget ud af samværet – kort sagt fordi det er sjovt, lærerigt og livsbekræftende for både dig og din besøgsven at være sammen. 

Sådan får du en besøgsven Du skal ringe til din lokale afdeling af Ældre Sagen, hvis du vil have en besøgsven. 

Herefter vil aktivitetslederen for lokalafdelingens besøgstjeneste tale med dig om dine interesser og behov, så han eller hun kan finde en frivillig besøgsven, der passer bedst muligt til dig. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at få en besøgsven. 

Kontakt din lokalafdeling, hvis du gerne vil have en besøgsven

Bliv frivillig

Ældre Sagen er Danmarks næststørste frivilligorganisation.
Vi er 20.000 frivillige over hele landet – og vi har brug for dig.
Sammen med os kan du gøre en forskel for et andet menneske. Du kan være frivillig på mange forskellige måder.

Læs også: Fem gode grunde til at blive frivillig

Bliv frivillig

Sidst opdateret 17.07.2024