Flere arbejder allerede længere
Flere bliver frivilligt længere på arbejdsmarkedet. De vil selv bestemme, hvornår de stopper.
Udover at flere naturligt bliver længere på arbejdsmarkedet som følge af stigende efterløns- og snart også folkepensionsalder, er der også tegn på, at flere selv ønsker at arbejde længere.
Antallet af personer over 65 år på arbejdsmarkedet har længe været stigende. Ifølge Danmarks Statistik var ca. 169.000 personer over 65 år i 2022 stadigvæk på arbejdsmarkedet (Kilde: Statistikbanken ras301). Det er 85.000 personer flere end i 2010.
Ifølge Seniortænketankens rapport fra 2019 arbejder godt to ud af tre af dem, der arbejder efter folkepensionsalderen som lønmodtagere, mens en tredjedel er selvstændigt erhvervsdrivende.
Tendensen til at flere arbejder efter folkepensionsalderen afspejles både i antallet af personer, der arbejder ved siden af folkepensionen, og i antallet af personer, der bruger muligheden for at udskyde folkepensionen.
Med afskaffelse af modregning for arbejdsindkomst i folkepension indgået juni 2023 (tidligere blev der modregnet ved indkomst på over 122.044 kr.) er der skabt økonomisk incitament til at flere i tiden fremover vil vælge at fortsætte på arbejdsmarkedet.
Læs mere i rapporten fra Seniortænketanken 2019
Hver fjerde vil blive så længe som muligt
I Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2021 svarer hver fjerde 50-64-årig, som stadig er på arbejdsmarkedet, at de ønsker at blive så længe som muligt på arbejdsmarkedet.
Figurnote: Spørgsmål: Vi har spurgt de interviewede, der fortsat er på arbejdsmarkedet, hvilket udsagn, der bedst beskriver deres ønsker i forhold til at være på arbejdsmarkedet. Grafen viser kun besvarelser for personer under pensionsalderen (under 65 år). Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes. Derudover har 3 svaret "ønsker ikke at svare" eller "ved ikke". Disse indgår ikke i ovenstående beregninger.
Sammenlignet med Ældre Sagens Fremtidsstudie 2010 er den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder steget fra 63 år i 2010 til 65,3 år i 2021.
Det tyder dermed på, at det ikke kun er de aftalte reformer med bl.a. stigende efterløns- og folkepensionsalder, der får seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Bedre helbred og et højere uddannelsesniveau hos seniorer spiller også en rolle, da personer med længere videregående uddannelser typisk trækker sig senere fra arbejdsmarkedet end personer med kortere eller ingen uddannelse.
Derudover står vi over for en ny generation af ældre, hvor for manges vedkommende arbejdet er en vigtig del af identiteten.
Læs mere: Fremtidsstudiet 2021 - kapitel om arbejdsmarked
Godt arbejdsmiljø giver lyst til at fortsætte
En anden faktor, der påvirker personers lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet, er bl.a. øget fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er konklusionen i en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra 2023.
Undersøgelsen konkluderer bl.a., at når man "spørger seniorerne om, hvad der skal til, hvis de skulle blive længere tid på arbejdsmarkedet end ellers planlagt, spiller faktorer som mulighed for nedsat tid, mere fritid, øget fleksibilitet, økonomi og bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø ind".
Læs mere: Undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø