Samlet indsats mod demens nu

Ældre Sagen foreslår en ny, ambitiøs national demensplan med klare mål og bedre opfølgning, så indsatsen bliver mere ensartet og virker i praksis.  

Behovet er stort: Flere danskere lever med demens, og endnu flere vil blive ramt i de kommende år. Samtidig kan en målrettet indsats både forebygge sygdommen og sikre tidligere hjælp til dem, der får den. I dag er der for stor forskel på tilbud og støtte, og mange får ikke hjælp i tide.  

Læs Ældre Sagens synspunkt: Lange ventetider på demensudredning

Otte konkrete forslag fra Ældre Sagen

Den nye nationale demensplan skal sikre, at alle får rettidig hjælp og et sammenhængende forløb – uanset bopæl.

Styrket forebyggelse af demens

Selvom demens ikke i sig selv skyldes alder, er alder en af de største risikofaktorer i udviklingen af demens. Med en aldrende befolkning vil flere få demens i de kommende år.

Forskning viser dog, at man kan mindske risikoen noget ved at forebygge og behandle forhold som hjerte-kar-sygdomme i tide. Det skyldes, at det generelt er de samme faktorer, der påvirker både hjerte og hjerne. 

Det gælder også i Danmark, hvor op mod 35 pct. af tilfældene vurderes at kunne forebygges eller udskydes – svarende til mange tusinde mennesker over tid. Samtidig har uddannelse, mental aktivitet og stærke sociale fællesskaber en beskyttende effekt mod demens. Forebyggelse er derfor ikke kun et sundhedsanliggende, men en fælles samfundsopgave. 

En fælles samfundsopgave

En styrket forebyggelsesindsats kan både øge livskvaliteten for den enkelte og mindske presset på sundheds- og plejeydelser. Selv en mindre udskydelse af sygdommen vil have stor betydning – både menneskeligt og økonomisk. 

Ældre Sagen mener, at Danmark bør satse langt mere systematisk på forebyggelse, blandt andet gennem en landsdækkende oplysningsindsats, der gør viden om demens og risikoen for sygdommen mere tilgængelig for alle. 

Læs også: Livet med Alzheimer og andre former for demens

Behandling både med og uden medicin

Behandling af demens bør være en central del af demensindsatsen og omfatte både medicinsk behandling og ikke-medicinske indsatser. Der sker i disse år en faglig udvikling, hvor nye behandlingsformer i nogle tilfælde kan bremse sygdommens udvikling og hjælpe med at bevare funktionsevnen længere. 

Selvom de nye lægemidler ikke kan helbrede demens, kan de i visse tilfælde – særligt ved tidlig Alzheimers sygdom – være med til at udskyde forværring. Det understreger vigtigheden af en tidlig og målrettet indsats, der kombinerer medicin med andre former for behandling.

Ikke-medicinske indsatser er samtidig en vigtig del af behandlingen. Forskning viser, at fx kognitiv stimulationsterapi, fysisk aktivitet, musik og omsorg kan forbedre trivsel, reducere uro og i nogle tilfælde mindske behovet for medicin.

Ældre Sagen mener, at fremtidens demensbehandling skal baseres på en samlet tilgang, hvor både medicinske og ikke-medicinske indsatser anvendes systematisk og i samspil til gavn for mennesker med demens.

Læs også: Demensguide: Få viden, hjælp og gode råd om demens og Alzheimers

Forskning mod demens

Der findes endnu ikke en kur mod demens. Skal vi på sigt kunne tilbyde mere effektive behandlinger, kræver det langsigtede og målrettede investeringer i forskning.

Danmark har et særligt godt udgangspunkt for demensforskning. Vores sundhedsregistre, forskningsinfrastruktur og tætte samarbejde mellem hospitaler, universiteter og myndigheder giver gode muligheder for at skabe ny viden.

Det er samtidig vigtigt at styrke internationale og tværfaglige samarbejder, så forskning kan udvikles og deles på tværs af landegrænser – med stabile rammer og mindst muligt bureaukrati.

Udviklingen inden for diagnostik, udredning og behandling går hurtigt i disse år. Derfor bør Danmark arbejde aktivt for at omsætte ny teknologi og viden til bedre forebyggelse, tidligere opsporing og mere målrettet behandling af demens.

Det er samtidig afgørende, at pleje- og omsorgsområdet i højere grad inddrages i forskningen. Ny viden om sygdomsforløb og effektive indsatser skal hurtigere ud i praksis, så den kan komme mennesker med demens og deres pårørende til gavn i hverdagen.

Ældre Sagen mener, at en ny demensplan skal styrke investeringerne i demensforskning og sikre stærke tværfaglige miljøer. Der bør prioriteres langsigtede forskningsprogrammer med fokus på forebyggelse, tidlig opsporing, diagnostik, behandling samt pleje og omsorg. 

Flere får demensdiagnoser

Over 100.000 personer over 65 år lever med en demenssygdom, og tallet forventes at stige til over 145.000 om 15 år. 

I 2024 fik ca. 10.800 personer en demensdiagnose, svarende til knap 30 nye tilfælde om dagen.

Demens påvirker hukommelse, sprog, personlighed og adfærd og er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Samtidig koster det samfundet op mod 10 mia. kroner hvert år.

Det påvirker hele familien

Demens ændrer livet for hele familien. Pårørende slider sig ofte ned fysisk og psykisk i forsøget på at få hverdagen til at hænge sammen.

Knap to ud af tre af Ældre Sagens medlemmer bekymrer sig for, om de selv eller nogen tæt på dem vil få demens.

Læs undersøgelse: Udbredt bekymring for demens blandt Ældre Sagens medlemmer

Danmark skal tage ansvar

Statsministerens varsling af en ny demensplan i december 2025 er et vigtigt signal om, at demens ikke længere kan behandles som et nicheområde, men som en af tidens store velfærdsudfordringer. 

Danmark har mulighed for at gå forrest – med politisk vilje, langsigtede investeringer og en samlet strategi baseret på viden, værdighed og tidlig indsats.

Vi skylder mennesker med demens – og deres pårørende – at planen bliver mere end ord.

Læs Ældre Sagens synspunkt: Lige adgang til lindring for mennesker med demens