Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Forbedret retssikkerhed for plejehjemsbeboere

Ældre Sagen har sikret vigtige ændringer i reglerne om magtanvendelse.

I Ældre Sagen arbejder vi konstant for at sikre plejehjemsbeboeres rettigheder. Vores seneste indsats har resulteret i, at Social- og Boligministeriet har ændret i deres bekendtgørelse om magtanvendelse, så vores ønske er blevet imødekommet.

Det er et skridt fremad for retssikkerheden på plejehjem, som vi er meget glade for.

Særlige døråbnere – ikke aflåsning

  • Ældre Sagen har kæmpet for, at definitionen af særlige døråbnere bevares i bekendtgørelsen.
  • Særlige døråbnere må kun virke forsinkende, ikke som aflåsning.
  • Det sikrer, at fx plejehjemsbeboere med demens kan færdes frit uden risiko for at blive låst inde.

Det kæmper vi for

I Ældre Sagen kæmper vi for plejehjemsbeboernes retssikkerhed. Vi ved, hvor vigtigt det er for både beboere og pårørende, at der er klare regler, der beskytter de mest sårbare.

Denne sejr er et vigtigt skridt, og vi fortsætter med at kæmpe for ældres rettigheder og værdighed.

Tak for din støtte – sammen gør vi en forskel.

Fakta om bekendtgørelsen
  • Bekendtgørelse om magtanvendelse uddyber regler om brugen af magt på det sociale område.
  • Det kan fx være magt i form af, at man låser en dør for at passe på, at et menneske med demens ikke forlader et plejehjem – eller at personalet holder et menneske med demens fast for at den pågældende kan blive vasket.

Flere detaljer

Politik

Vores politiske sejre

Læs om flere af de politiske resultater, vi har opnået.
Politik

Sådan arbejder vi for politisk indflydelse

Vicedirektør Michael Teit Nielsen fortæller i en video, hvordan Ældre Sagen arbejder politisk for at opnå politisk indflydelse.

Et godt og meningsfyldt liv på plejehjem

Beboere på landets plejehjem skal have adgang til et værdigt og meningsfyldt liv i gode og trygge omgivelser.
Læs hele mærkesagen om plejehjem
Viden & rådgivning

Få gode råd om livet på plejehjem

Sidst opdateret 19.07.2024