Guide til begravelse – sådan gør du
Her guider vi dig igennem, hvad du skal være opmærksom på i dagene efter et dødsfald.
I tiden efter et dødsfald er der mange regler der skal følges, og mange overvejelser der skal gøres.
Dødsattest
Når en person går bort, skal der skrives en dødsattest. Det er en læge, der står for det. Enhver afdød person skal tilses af en læge. Som pårørende skal du kontakte afdødes læge eller lægevagten.
Anmeld dødsfaldet
Et dødsfald skal anmeldes til begravelsesmyndigheden (kirkekontoret). Det gøres ved at udfylde en anmodning om begravelse eller ligbrænding. I mange tilfælde vil en bedemand stå for dette, efter aftale og med en fuldmagt fra de pårørende. Hvis der ikke anvendes bedemand, står de pårørende selv for det.
Anmeldelsen kan indsendes elektronisk via borger.dk , hvor du også kan finde en blanket til print.
Der er også mulighed for at få hjælp fra begravelsesmyndigheden eller en bedemand, hvis du ikke er tryg ved at være på internettet.
Ved anmeldelsen skal du oplyse, om afdøde skal begraves eller kremeres (brændes), og om en præst skal medvirke ved begravelsen/bisættelsen. Man oplyser også, hvor og hvornår begravelsen skal finde sted.
Begravelsesmyndigheden sørger for at give skifteretten, kommunen, kirkegården og evt. krematorium besked om dødsfaldet.
Læs om dødsanmeldelse i håndbogen "Værd at vide"
Dødsfald i udlandet
Hvis dødsfaldet sker i udlandet, skal de lokale myndigheder udfylde dødsattesten. Det kan være en fordel at kontakte den danske ambassade eller konsulat på stedet, som kan vejlede og bistå.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det blå EU-sygesikringskort ikke dækker udgifterne til hjemtransport i tilfælde af dødsfald. Det kræver en privat rejseforsikring.
Se oversigt over danske repræsentationer i udlandet på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk
Bedemand
Det er ikke et krav, at du skal kontakte en bedemand. Men mange gør brug af en bedemand, der kan tage sig af de praktiske forhold i forbindelse med dødsfaldet og begravelsen.
Udgifterne til bedemand ligger i snit på 12-15.000 kroner skriver Forbrugerrådet Tænk på deres hjemmeside. Her kan du læse mere om de forskellige produkter og ydelser, bedemanden tilbyder.
Husk at undersøge, om den, der er død, har skrevet sine ønsker til begravelsen ned. Det kan fx være i dokumentet "Min sidste vilje".
Læs om udgifter til begravelse på www.taenk.dk
Læs mere om 'Min sidste vilje' på www.livogdoed.dk
Dødsannonce
Hvis du ønsker at få bragt en dødannonce i avisen, skal du kontakte redaktionen på den avis, du ønsker annoncen bragt i. Hvis du skal indrykke annoncen i flere aviser, så husk at spørge til rabat, da nogle aviser er ejet af det samme bladhus.
Det er også muligt at få dødsannoncer på internettet.
Se eksempler på digitale dødsannoncer på www.afdoede.dk
Kister og urner
Uanset om afdøde skal kremeres (brændes) eller begraves, er det et lovkrav, at personen lægges i en kiste. Der findes mange forskellige kister i forskellige materialer. Spørg bedemanden om fordele og ulemper ved de forskellige modeller.
Kirkelig begravelse eller bisættelse
Alle, der er medlem af folkekirken, har mulighed for en kirkelig begravelse eller bisættelse. En begravelse er, når en kiste bliver sænket i jorden på kirkegården, mens en bisættelse er, når kisten bliver brændt, og der efterfølgende bliver sænket en urne i jorden.
Hvis du, eller den, der er død, ønsker en kirkelig ceremoni, skal du tage kontakt til kirkekontoret eller præsten for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen. Det er desuden almindeligt, at pårørende til den afdøde har en samtale med præsten, hvor man blandt andet aftaler, hvilke salmer der skal synges.
En begravelse/bisættelse skal ifølge loven afholdes senest 8 dage efter dødsfaldet.
Læs mere om begravelse og hjælp på www.borger.dk
Ikke medlem af folkekirken
Hvis man ikke er medlem af folkekirken, kan man som udgangspunkt ikke få en kirkelig begravelsesceremoni. I stedet er det almindeligt, at begravelsesceremonien eller bisættelsen foregår i et kapel.
Det kan i nogle tilfælde være muligt at få lov til at holde højtideligheden i kirken eller få en præst til at bistå under begravelsen selv om den afdøde ikke var medlem af den danske folkekirke. Tal med præsten i den afdødes sogn om mulighederne.
Men der er ingen lovkrav til, hvordan eller hvor en borgerlig ceremoni skal foregå, så mulighederne er mange. Man må bare ikke forstyrre den offentlige orden, og det skal foregå sømmeligt, som det hedder.
Læs også: Begravelse – ikke medlem af folkekirken
Gravsted
Der er flere forskellige muligheder for det sidste hvilested. Derfor er det en god idé at spørge ind til, hvilke valgmuligheder der er, samt hvad priserne for de forskellige typer gravsteder og hvilesteder, er.
De danske kirkegårde, både de kommunale, og de, der hører under folkekirken, er begravelsespladser for alle – uanset om man er medlem af folkekirken eller ej. Der findes også begravelsespladser, som tilhører bestemte trossamfund.
Spredning af aske
Der er også mulighed for at sprede asken over åbent hav. Der er ingen særlige regler for, hvordan det skal gøres, og det er jeres ansvar, at det sker. Det er nemlig ikke tilladt at opbevare en urne privat.
Tidligere skulle man bede om Kirkeministeriets tilladelse til at udføre en askespredning, men i dag kræver det bare en tro og love erklæring på, at den afdøde har ønsket ritualet.
Hvis den døde ikke selv har nået at nedskrive et ønske om, at asken bliver spredt over havet, skal I som pårørende underskrive en tro og love erklæring på, at den afdøde har ønsket at få spredt sin aske.
Urnen kan også nedsættes anonymt på en skovbegravelsesplads. Det er en begravelsesplads, der anlægges i naturen som en del af den naturlige skov, og der må derfor ikke lægges blomster, sten, lys eller anden udsmykning over den enkelte urne. Et af formålene med en begravelsesplads i skoven er, at den skal være neutral i forhold til religion.
Find en oversigt over skovbegravelsespladser på www.skovbegravelse.nu
