Vær opmærksom på svindlere, når du handler med private
Brugte varer skifter hyppigt hænder på digitale brugtmarkeder som DBA (Den Blå Avis) eller Facebook Marketplace, hvor danskere hver dag køber og sælger mobiltelefoner, tøj og meget andet af hinanden. Men med opmærksomhed og gode råd kan du undgå at gå i svindlernes fælder.
Den nyeste iPhone til spotpris. En næsten ubrugt barnevogn. Tanken om at slå hurtigt til på et billigt tilbud, ingen andre har nået at opdage på DBA eller på Facebook, er tillokkende.
Ligesom tanken om at tjene nemme penge på noget, der alligevel skulle være smidt ud. Men alt det ved svindlerne også. Med falske profiler og annoncer udnytter de vores iver og tiltro til vores medmennesker til at svindle både købere og sælgere.
Det vrimler med gode brugtkøb på nettet. Og nogle er desværre for gode til at være sande. En usædvanligt billig vare kan være et af tegnene, du skal være på vagt overfor.
Sæt farten ned – træk vejret, før du køber eller sælger
Netop når du gør et virkelig godt fund, skal du prøve at slå koldt vand i blodet.
For mange af os er det blevet så normalt at købe brugt på nettet, at ”automatpiloten” er slået til, og paraderne er helt nede. Men det er netop det, svindlerne satser på.
Hvis du sætter farten lidt ned, kan du bedre nå at gøre brug af de gode råd og undgå at blive snydt.
En udbredt form for digital svindel
Svindel ved privat handel på for eksempel Den Blå Avis eller Facebook Marketplace er udbredt.
Cirka 13 procent af danskerne har oplevet at blive snydt inden for det seneste år. Ifølge politiet udgør samhandel mellem private ca. 35 procent af anmeldelserne indenfor it-relateret økonomisk kriminalitet.
I langt de fleste tilfælde opretter svindleren falske salgsannoncer og snyder en eller flere købere. Men det sker også, at svindlerne i stedet narrer en sælger ved at udgive sig for at være en interesseret køber.
Fysiske varer er populær lokkemad
Når svindlerne skal lokke købere i fælden, foretrækker de varer med mange interesserede købere, så svindlerne er sikre på en hurtig gevinst.
Varen kan være hvad som helst, men ifølge politiets opgørelser er det særligt fysiske varer, der svindles med – for eksempel elektronik, tøj, tasker eller tilbehør. Andre udbredte varekategorier er billetter, boligudlejning og virtuelle effekter.
Tegn på svindel, når du køber varer
- Opfinder sælgeren kreative undskyldninger for, hvorfor du ikke kan komme og se varen? Insistér på at møde sælger ansigt til ansigt, så du kan se varen, inden du betaler for den.
- Sælges varen væsentligt billigere end andre steder? Det kan være fup, designet af svindlere til at få dig i fælden.
- Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en bestemt vare (for eksempel koncertbilletter) i en annonce. Den slags annoncer kan tiltrække svindlere.
- Køber forsøger at rykke samtalen over på en anden platform.
Tegn på svindel, når du sælger varer
- Er køberen meget insisterende på, at du skal sende varen, uden I har mødtes? Mød så vidt muligt køber ansigt til ansigt, så du kan tjekke, at du får dine penge, før du udleverer varen.
- Viser eller sender køberen dig et ”bevis” på, at han eller hun har overført pengene til dig? Så bevar roen, og insistér på at vente, til du kan se pengene på din egen konto eller MobilePay.
Vær sikker på, hvem du handler med
- Er sælgers profil valideret af handelstjenesten, for eksempel ved at identiteten er bekræftet med MitID. Det øger sandsynligheden for, at personen er den, han eller hun giver sig ud for at være.
- Kan du finde info om sælger eller køber på Google eller Facebook? Ser sælger eller købers Facebook-profil troværdig ud? Den bør ikke være nyoprettet, have meget få ”venner” eller mangle profilbillede eller andre centrale informationer.
- Er der sammenhæng i de oplysninger, du kan finde om sælger eller køber? Er der forskelligt navn og billede på tværs af profiler på Facebook, DBA, MobilePay med mere, kan det være tegn på svindel.
