Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Bustur til det sydlige Polen (Krakow)

Bustur til det sydlige Polen Tag med på en spændende 6-dagstur til det sydlige Polen og oplev blandt andet Krakow, Auschwitz-Birkenau og den imponerende saltmine. Pris pr. person v/min. 40 deltagere: 6.498,- kr. + evt. enkeltværelse tillæg 1050,- kr. Betaling opkræves af Hanstholm Rejser. Arrangeret af Ældresagen Sæby i samarbejde med Hanstholm Rejser.

Tilmeldingsfrist 01.04.2025 kl. 12.00
Gå til tilmelding

Lokalafdeling

Sæby

Hvem

Kun for medlemmer

Hvornår

Startdato: 16.06.2025 kl. 06.00
Slutdato: 21.06.2025 kl. 22.00

Mødested

Sæby Rutebilsstation

Beskrivelse

Bustur til det sydlige Polen

Tag med på en spændende 6-dagstur til det sydlige Polen og oplev blandt andet Krakow, Auschwitz-Birkenau og den imponerende saltmine.

Pris pr. person v/min. 40 deltagere: 6.498,- kr. + evt. enkeltværelse tillæg 1050,- kr.


Betaling opkræves af Hanstholm Rejser.

Arrangør: Ældresagen Sæby i samarbejde med Hanstholm Rejser.

Program:

1.dag: Udrejse

Efter opsamling i Sæby kører vi med passende pauser til vi når overnatningshotellet i det vestlige Polen. Vi får aftensmad ved ankomst.

2.dag: Auschwitz

I dag kører vi det sidste stykke mod Krakow. Undervejs holder vi en pause i Oswiecim, hvor vi kan besøge Auscwitz museet, som nok er et af de mest berømte museer i verden. Ønsker man ikke at besøge museet, kan man i stedet gå en tur i byen. Koncentrationslejren her blev oprettet af tyskerne under 2.verdenskrig og er i dag et anderledes og spændende museum. Vi får en rundvisning, inden vi fortsætter turen videre mod Krakow, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Her indkvarteres vi på hotellet og spiser aftensmad.

3.dag: Krakow

Efter morgenmaden skal vi opleve Krakows flotte gamle bykerne, som er indskrevet på UNESCO’s Verdensarvsliste. Vi ser Wawelhøjen med kongeslottests smukke gård og besøger den betydningsfulde katedralbygning, hvor de fleste polske konger er blevet kronet og senere begravet (entre ca. 45. Zloty). Vi kommer forbi det gamle jødiske Kvarter Kazimierz og videre forbi Oskar Schindlers fabrik, kendt fra filmen af samme navn. Vi fortsætter til fods ad gamle charmerende stræder mod Markedspladsen, hvor der findes imponerende bygninger, klædehallerne - en meget karakteristisk bygning i italiensk stil, og den vidunderlige Mariakirke (entre ca. 60 Zloty).

Der vil også være tid til på egen hånd at udforske byen. Vi spiser aftensmad på hotellet.

4.dag: Wieliczka

I dag kører mod byen Wieliczka. I den lille by gemmer der sig under jorden en 700 år gammel saltmine, der er skrevet ind på UNESCO’s Verdensarvsliste. Under besøget i saltminen ser vi små søer, flotte kamre hugget i salt, samt hører om, hvordan minedriften var i gamle dage.

5.dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med Krakow og sætter kursen mod overnatningshotellet i Tyskland. Vi spiser aftensmad ved ankomst.

6 dag: Hjemkomst

Vi kører det sidste stykke til Danmark og forventer at være hjemme sidst på aftenen.


Overnantingshotel: 16.06 - 17.06

Qubus Hotel Zielona Góra ***


Hotel i Krakow: 17.06 – 20.06

IBIS Krakow Centrum ***

Syrokomli 2

Zwierzyniec 30 - 105

Krakow

3-stjernet hotel beliggende i det centrale Krakow, blot 10 minutters gang fra den centrale markedsplads og kun 5 min gang til Wawel Castle.

Værelserne er alle med eget bad og toilet.


Overnatning i Tyskland: 20.06 (Hotel oplyses senere!)


Prisen inkluderer:

1 x overnatning i det vestlige Polen

3 x overnatning i Krakow

1 x overnatning i Tyskland.

5 x morgenbuffet

1 x entre saltminen

1 x entre Auscwitz

5 x aftensmad

Alle nævnte udflugter ekskl. entreer

Dansk rejseleder

4-stjernet bus