Nedsat hørelse er almindeligt. For at undgå følgevirkninger er det vigtigt, du får den rette behandling.
Nedsat hørelse er helt almindeligt og noget, de fleste mennesker vil opleve på et tidspunkt. Cirka en tredjedel af alle over 60 år, og halvdelen af alle over 85 år, har nedsat hørelse.
Forandringen sker ofte gradvist, og du lægger måske ikke selv mærke til, at hørelsen har forandret sig.
Nedsat hørelse i sig er ikke farligt. Men ikke at gøre noget ved nedsat hørelse kan med tiden give negative følgevirkninger. Derfor er det afgørende at få den rigtige behandling, når hørelsen begynder at ændre sig.
Derfor hører vi dårligere med alderen
Nedsat hørelse opstår naturligt, når de såkaldte sanseceller – som består af tusindvis af bittesmå hårceller i det indre øre – bliver slidt. Hårcellerne i det indre øre bliver med tiden beskadigede og kan ikke gendannes. Det er en af årsagerne til nedsat hørelse.
Du kan også være genetisk disponeret for nedsat hørelse. Aldersrelateret høretab er nemlig arveligt.
Kraftig støj – fx på arbejdspladsen, til koncerter eller fra hovedtelefoner – kan også medføre nedsat hørelse.
Har du nedsat hørelse?
Du kan nemt konstatere, om din hørelse er nedsat. Læg mærke til om:
- Du har svært ved at skelne ord, når der er baggrundsstøj.
- Du skruer op for lydstyrken på TV eller radio.
- Du ikke får så meget ud af sociale arrangementer, fordi du har svært ved at høre og skelne, hvad folk taler om.
Ørevoks eller ørelæge
Det er vigtigt, du kontakter din lægen, hvis du fornemmer, at der er noget galt med din hørelse. Det er nemlig helt afgørende at finde ud af, om der er tale om midlertidigt eller permanent høretab.
Det er ikke usædvanligt at opdage, at nedsat hørelse skyldes noget så simpelt som en prop af ørevoks, der sidder og spærrer i øregangen. Den kan heldigvis fjernes nemt med det samme.
Hvis der er tegn på permanent hørenedsættelse, vil lægen henvise dig til en ørelæge, som kan undersøge dig nærmere.
Et høretab kan få konsekvenser
Mange vælger ikke at gøre noget ved, at hørelsen er blevet dårligere. En af forklaringerne på det er, at nedsat hørelse – selv om det er så udbredt – kan være forbundet med en form for tabu. Også frygten for – eller tanken om – at skulle have høreapparat kan afholde en fra at gå til lægen.
Men et ubehandlet høretab kan få negative følgevirkninger på sigt.
Et ubehandlet høretab medfører i første omgang typisk stigende frustration og irritabilitet, fordi man har svært ved at høre sine omgivelser ordentligt og dermed forstå dem.
På sigt kan der udvikle sig en tendens til, at man trækker sig fra sociale sammenkomster, og som resultat af det kan man opleve følelsen ensomhed og isolation – og derigennem en faldende livskvalitet.
Hørenedsættelse og demens
Nogle studier peger i retning af, at der er en sammenhæng mellem hørenedsættelse og demens. Der findes ikke dokumentation for en ren årsagssammenhæng, ligesom man heller ikke kan sige, at behandling af nedsat hørelse, fx med høreapparater, modvirker demens.
Men ved at afhjælpe sit høretab – med fx et høreapparat – sørger man for at vedligeholde stimulationen af hjernen. Derudover reducerer du den belastning, det er, når du skal bruge ekstra ressourcer til at bearbejde og forstå lyd.
Derfor er det vigtigt, at du søger ørelæge, så snart du oplever tegn på, at din hørelse forandrer sig.
Læs også: Derfor påvirker sociale relationer din hjerne
Læs også: Sådan får du høreapparat
Kilder: www.sundhed.dk, www.hoereforeningen.dk, Nationalt Videnscenter for Demens
