Lokalafdeling
Stubbekøbing
Hvem
For alle
Rejser og ture
Morgenkaffe med rundstykke i bussen. Pause ved Munkholmbroen. Kabelfærge fra Hammer Bakke. Guidet rundtur på øen, middag på Orø Kro inkl. 1 øl/vand/vin. Kaffe og kage i Kirke Saaby. Musik ved Kim Mortensen.
Tilmelding
Connie Ulstrand, connie.ulstrand@gmail.com, 40 74 15 02
Stubbekøbing
For alle
795 kr.
795 kr.
Væggerløse Kirke,Cementen eller Gundslev Pendler
Orø rundt med guide onsdag den 2. oktober.
Kl. 7.30 fra Væggerløse Kirke, opsamling på Cementen kl. 7.45 og Gundslev pendlerplads (afkørsel 43) kl. 8.15.
Turen starter med morgenkaffe og rundstykke i bussen, mens vi kører nordpå. Ved Munkholmbroen holder vi en lille pause og nyder udsigten, inden bussen fortsætter til Hammer Bakke. Her sejler vi med kabelfærgen til Orø - Isefjordens Perle. Øen er bare 14 km² stor, men har utroligt meget at byde på.
Navne som Erik Menved og norske Håkon Magnussen, Valdemar Atterdag og Dronning Margrethe 1. nævnes i forbindelse med Orø.
Orø er den eneste af Danmarks 27 småøer, der har to færgeoverfarter (fra lystbådehavnen til Holbæk og fra Østre Færgevej til Hammer Bakke). Orø har i 2019 og 2020 haft sin egen mønt med værdien ”1 Ourø”, men mønten (et samlerobjekt) produceres desværre ikke længere.
Mens vi kører gennem det hyggelige landskab vil vores lokale guide, Henrik Iversen, fortælle om den specielle kultur der hersker i det lille samfund. Vi skal bl.a. opleve billedhuggeren Steen B. Langvads jernskulpturer og besøge hans Galleri ArtDoor, der sælger brugskunst og et udvalg af øens specialiteter.
På den populære Orø Kro får vi middagsmad inkl. drikkevarer (1 øl/vand eller 1 glas vin).
Derefter tager vi igen med kabelfærgen tilbage til Hammer Bakke, kører forbi smukke Aastrup Slot ved Tølløse og stopper i Kirke Saaby, hvor vi får eftermiddagskaffe med kage, inden turen går tilbage til Falster.
Turen er arrangeret af Line Rejser. Forventet hjemkomst Nykøbing kl. 18.00.
Prisen dækker heldagstur i luksusbus, morgenkaffe med rundstykke, færgeoverfart, guidet rundtur på Orø, middagsmad på Orø Kro inkl. en genstand, musik ved Kim Mortensen og eftermiddagskaffe med kage.
Tilmelding til Connie Ulstrand, connie.ulstrand@gmail.com eller 40 74 15 02.
Hvem: For alle
Pris: 795 kr., til Ældre Sagens konto i Nordea, reg. 2650 8977 760 950. Husk at skrive arr. 838.