Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Busrejse til Hessen

Vi skal på en 5-dages busrejse til det centrale Tyskland, hvor vi skal opleve kultur og natur i form af slotsbesøg, sejlture og byvandringer. Teknisk rejsearrangør: Anchersen-Fladså ApS, CVR nr. 36972688, medl. af rejsegarantifonden nr. 3151.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 04.07.2024 kl. 10.00

Lokalafdeling

Skovbo

Hvem

For alle

Pris medlemmer

6.590 kr. pr. person i delt dobb.vær. Enkeltvær.: +450 kr. Opkræves af teknisk rejsearr.

Pris ikke medlemmer

6.590 kr. pr. person i delt dobb.vær. Enkeltvær.: +450 kr. Opkræves af teknisk rejsearr.

Hvornår

Startdato: 21.09.2024 kl. 06.30
Slutdato: 25.09.2024 kl. 19.30

Mødested

Afgang: Aktivitetshuset i Borup kl. 06.30, Ejby Medborgerhus kl. 06.45, Centervejen v. OK-tanken i Bjæverskov kl. 06.55

Beskrivelse

DAG 1 - Udrejse.
Efter opsamling får vi serveret en kop kaffe, inden vi starter turen mod Rødby Færge.
Vel ankommet til Tyskland kører vi forbi Hannover og Harzen og i kanten af det smukke Weserbergland. Undervejs holder vi passende pauser, inklusiv frokostpause, hvor vi nyder en medbragt sandwich. Vi ankommer til vores hotel først på aftenen, hvor vi bydes velkommen af vores dansktalende rejseleder. Vi slapper af med et måltid mad og måske en gåtur i hotellets omgivelser.

DAG 2 - Middelalderdag.
Efter morgenmaden kører vi først en tur til middelalderbyen Schlitz med de smukke bindingsværkhuse, udsigtstårnet på 36 meter (med elevator), samt "Verdens største stearinlys" ifølge Guiness Record. Herefter fortsætter vi til middelalderborgen Burg Herzberg, hvor vi spiser frokost. Her er underholdning med middelaldermusik og bueskydning. Der serveres eftermiddagskaffe, inden vi kører tilbage til vores hotel, hvor vi er i god tid før aftensmaden.

DAG 3 - Udflugt til Edersøen.
Efter morgenmaden kører vi via byen Bad Wildung til kabelbanen ved Edersøen, der er Tysklands næststørste opdæmmede sø. Vi tager med kabelbanen op til en udsigtsplatform, hvor vi får et indtryk af, hvor stor Edersøen er. Herefter kører vi den korte tur til Edertal, hvor vi går ombord på et skib, der tager os på en smuk sejltur på Edersøen. Vi får serveret frokost under sejlturen. Tilbage på land har vi mulighed for at gå en tur på dæmningen, hvor man kan se den enorme forskel på vandstanden på den ene og den anden side af dæmningen. Herefter kører vi den korte tur til slottet Waldeck, hvor vi får eftermiddagskaffe, inden turen går tilbage til vores hotel.

DAG 4 - Barokbyen Fulda.
Vores første besøg idag er på Fasanerie Slot, der ligger lidt uden for Fulda. Vi får en rundvisning på det smukke barokslot. Herefter kører vi til Fulda, hvor vi starter med et besøg i den store domkirke. Frokosten skal vi nyde på ét af Fuldas luksuriøse hoteller. Rejselederen tager os herefter med på en byvandring, hvorefter vi bliver "sluppet løs" til individuel "Stadtbummel". Vi mødes senere på vores frokosthotel, hvor der serveres eftermiddagskaffe. På vej tilbage til "vores eget" hotel holder vi en pause ved det store Outletcenter i Kirchheim. Denne sidste aften på vores tur serveres en typisk hessisk buffet til aftensmad.

DAG 5 - Hjemrejse.
Vi skal tidligt op i dag. Efter morgenmaden pakker vi bussen, så vi kan starte hjemrejsen 08.45. Vi kører med passende pauser gennem Tyskland til færgen i Puttgarten. Vi forventer at være hjemme ved 19 - 19.30 tiden om aftenen efter en oplevelsesrig rejse.

 

Om hotellet: Parkhotel zum Stern er et 4* hotel, der ligger i den lille by Oberaula i en dal i Knüllbjergene, en lille lav bjergkæde. Hotellet har rummelige værelser, mange med balkon, en god restaurant og et wellness-område. Der er gratis wi-fi på hele hotellet.

 

Rejsens pris er inklusive:

  • Bustransport
  • 4 x middag (heraf én grillaften og én hessisk buffet) inkl. 1 genstand
  • 4 x overnatning
  • 4 x morgenmad
  • 3 x frokost inkl. 1 genstand
  • 3 x eftermiddagskaffe
  • Entré til Schlitz udsigtstårn
  • Sejltur på Edersøen
  • 2 x kabelbane
  • Kaffe i bussen alle dage