Lokalafdeling
Odder
Hvem
For alle
Andet
Der var desværre ikke plads til alle ved tilbuddet den 9. oktober 2024, derfor dette ekstra tilbud. Arrangementet er et samarbejde mellem Odder Kommune og Ældre Sagen. Jurist Susanne Holm fra Ældre Sagen fortæller om fordele, om hvordan og hvorfor det er vigtigt at få en fremtidsfuldmagt oprettet.
Tilmelding
Mia Karason: mia.karason@odder.dk fra ??
Odder
For alle
Cafeen, Aktivitetshuset, Ålykkecentret.
Det er en god ide, hvis du gerne selv vil bestemme, hvem der skal hjælpe dig med at søge kommunen om hjemmehjælp, træffe valg vedrørende dine personlige forhold, få aktindsigt i dine patientjournaler, indgå en lejekontrakt på dine vegne, sælge din faste ejendom, betale dine regninger for dig, skal du oprette en fremtidsfuldmagt nu, mens du stadig er helt rask.
Tænk hvis du pludselig bliver ramt af alvorlig sygdom, som f.eks. demens eller anden tab af mental kapacitet eller ulykke og du ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt og selv valgt en person, som skal hjælpe dig, så er det en offentlig myndighed – Familieretshuset – der uden dit samtykke og uden inddragelse af dig kan iværksætte et værgemål for dig, som du ikke selv har indflydelse på.
Vi anbefaler, at du opretter en fremtidsfuldmagt, hvor du som fuldmagtsgiver selv kan vælge, hvem der skal repræsentere dig, hvis du engang i fremtiden ikke selv har evnen til at varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold.
Der er mange fordele for dig, hvis du vælger at oprette en fremtidsfuldmagt.
· Du sikrer dig, at du selv bestemmer, hvem der skal repræsentere dig og dine interesser. Du beslutter selv, hvad fuldmagten skal omfatte. Fuldmagten kan omfatte personlige og/eller økonomiske forhold.
· Du sikrer dig, at du ikke bliver underlagt det offentligt fastsatte værgemål, hvor Familieretshuset uden dit samtykke og efter omstændighederne uden inddragelse af dig kan iværksætte et værgemål og udpege en værge, som du ikke selv har indflydelse på.
· Du sikrer dig, at der er fuld klarhed over fuldmagtsforholdet for både dig, din(e) fuldmægtig(e) og tredjeparter (f.eks. din bank), idet fremtidsfuldmagten bliver offentliggjort. På den måde har du vished for, at fuldmagtsordningen fungerer efter hensigten.