Lokalafdeling
Ringkøbing-Holmsland
Hvem
For alle
Rejser og ture
Kom med på en 2 dages juletur til Nordtyskland.
Tilmelding
Se nedenfor - senest 25.10.2024
Ringkøbing-Holmsland
For alle
1695 kr., pr. person i delt dobb.værelse. Tillæg for enkelt værelse 665 kr.
1695 kr., pr. person i delt dobb.værelse. Tillæg for enkelt værelse 665 kr.
Toften og Rofi, Ringkøbing eller Bechs Hotel, Tarm, se nedenfor
AMALIE REJSER
ARRANGERER
2 DAGES JULETUR TIL NORDTYSKLAND
TORSDAG D. 28 NOV – FREDAG D. 29 NOV 24
Tag en smut på julemarked i Nordtyskland
De populære julemarkeder i Tyskland bliver afholdt i mere end 2.500 forskellige lokationer landet over. Det fortæller lidt om, hvor betydningsfuld en tradition julemarkederne er. Og der findes også mange store, skønne julemarkeder i Nordtyskland. Ikke så langt fra grænsen finder vi bl.a. julemarkedet i Husum og et julemarked i Heide, beliggende på Tysklands største markedsplads.
Husum, lige syd for den danske grænse, har sin egen helt specielle maritime atmosfære med de imponerende gavlhuse efter hollandsk forbillede. Det afspejler sig også i et særdeles stemningsfyldt julemarked, hvor Nordsøhavnebyen slår porten op med boder og attraktioner i den smukt pyntede gamle bydel.
Husum kan for resten prale af måske Nordtysklands største adventskrans. Julens historie fortælles næppe bedre end i Tyskland, hvor jo også juletræet stammer fra.
I Husum findes også Weinachtshaus – et jule-museum, hvor du kan få stillet al din nysgerrighed om julen og dens traditioner.
Havnen i Husum er også et besøg værd.
Julemarkedet i Heide tilhører et af de største i Tyskland, idet det er beliggende på Tysklands største markedsplads.
Torsdag den. 28 nov:
Afg. 07.30 Toften, Ringkøbing
Afg. 07.45 Rofi, Kirkevej, Ringkøbing
Afg. 08.25 Bechs Hotel, Tarm
Efter endt opsamling sætter vi kursen mod grænsen ved Sæd og undervejs gør vi holdt for indtagelse af en kop kaffe med tilhørende rundstykke.
Efter vi har passeret grænsen til Tyskland, kører vi via Dagebühl og gennem Sönke Nissen Koog (en af de sidste indvundne landområder og kendt for gårdene med de grønne tage) frem til Husum.
Ca. ved middagstid er vi fremme i Husum og til frokost er der medbragt sandwich.
Vi indkvarteres på Best Western. Hotellet er beliggende blot 500m fra Markplatz og kun 300m fra julehuset Weihnachtshaus – vi er således i centrum af det hele – havnen og Husum slot er også et besøg værd.
Hele eftermiddagen er på egen hånd til ”julerier”.
3-retters middag indtager vi på hotellet – drikkevarer er fri under middagen.
Se hotellet Best Western - klik her: Best Western
Fredag den. 29 nov:
Morgenmad på hotellet.
Afg. 09.30 fra Best Western hotel Husum.
Fra Husum kører vi til Eider Spärwerk – vi besigtiger dette imponerende byggeri, der har til formål at sikre landet mod oversvømmelser.
Herefter sætter vi kursen mod Heide hvor vi gør et ophold på Markplatz julemarked – julemarkedet i Heide skulle være Tysklands største, idet det er beliggende på den største markedsplads i Tyskland.
Vi har ophold i Heide fra ca. 11.15 – 14.00
Efter opholdet i Heide kører vi til den dansk/tyske grænse, hvor der bliver lejlighed til at gøre indkøb af alle julegodterne.
15.30 – 17.00 indkøbsmulighed
17.00 – 17.30 et lettere traktement er bestilt hos Fleggaards cafeteria.
20.00 ca. forventet hjemkomst.
Pris pr. person i delt dobb. vær……1.695,-
Tillæg for enkelt vær………………....... 665,-
Prisen inkluderer:
Kørsel i moderne turistbus med erfaren chauffør.
Bus kaffe med rundstykke på udkørselsdagen.
Velsmurt sandwich incl. 1 drik til frokost på 1.dag.
1 overnatning på central beliggende hotel incl:
morgenmad og 3 – retters aftenmenu, incl. fri drikkevarer under menuen
Besøg på 2 julemarkeder (1. dag Husum – 2. dag Heide)
Besøg på Eider Spärwerk
Lettere traktement v/grænsen
Mulighed for grænseindkøb.
Bidrag til Rejsegarantifonden – DK-moms og Tysk vejskat.
Ikke inkluderet:
Yderligere forplejning udover nævnte – drikkevarer udover nævnte.
Medtag gerne DK kontanter for evt. køb i bussen.
Rejseforsikring:
Vi anbefaler den enkelte at tegne en rejseforsikring (ofte billigst hos fam. fors)
Husk:
Pas, det blå EU-sygesikring, evt. medicinkort og Euro valuta og det gode humør.
Tilmelding og betaling:
Tilmelding foretages senest den 25.10.2024 til:
Amalie Rejser tlf. 20132822 eller mail: info@amalierejser.dk eller
Peder Aagaard tlf. 25887448 eller mail: aagaard48@gmail.com eller
Inge-Merethe Poulsen tlf. 23425450 eller mail: imp-kontorhjaelp@mail.tele.dk.
Betaling: senest den 25.10.2024 til Vestjysk Bank 76502257033 mrk. Juletur.
Bestemmelser:
Afbestilling:
Indtil 21 dage før afrejse 50% af rejsens pris er tabt.
Senere end 21 dage før afrejse er rejsens pris tabt.
Ved enhver form for afbestilling tillægges et gebyr på kr. 300,-
Der ydes ingen rejsegodtgørelse hvis man ikke møder op i rette tid og sted og uden gyldig rejsehjemmel.
Amalie Rejser behandler følsomme oplysninger i henhold til erklæringen om databeskyttelse
Reklamation:
Hvis i, mod forventning oplever mangler på jeres rejse, har i pligt til hurtigst muligt at informere Amalie Rejser om dem.
Det skal i gøre, så vi har mulighed for at rette op på dem.
I skal reklamere til Amalie Rejser, vores repræsentanter på stedet eller de underleverandører, der leverer den ydelse, som er mangelfuld. Hvis vores repræsentanter eller underleverandører ikke løser problemet, skal i straks kontakte Amalie Rejser på tlf. 0045 2013 2822 eller info@amalierejser.dk.
Såfremt i ikke overholder disse retningslinjer, kan i miste retten til klage over manglerne efterfølgende i henhold til Pakkerejselovens §26.
Deltagende foreninger:
Ringkøbing Pensionistforening
Ældre Sagen, Ringkøbing - Holmsland