Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Motion

BAT60+ bordtennis for alle over 60

Bordtennis for dig, der vil holde hjernen i form samt bevare en god fysik og koncentrationsevne - og have det sjovt. Det sociale vil være en stor del af spillet. Du kan spille én eller flere gange om ugen. Vil du gerne styrke både krop og sind? Så overvej denne mulighed. Pris 325 kr./halvår.

Tilmelding

Ølstykke Bordtennis Klub ved Bjarne Ekman tlf. 2620 4329 / bjarne.ekman@outlook.dk

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

For alle

Pris medlemmer

325 kr., Halvårligt kontingent inkl. bat, bolde og kaffe.

Pris ikke medlemmer

325 kr., Halvårligt kontingent inkl. bat, bolde og kaffe.

Hvornår

Alle uger
Tirsdag kl. 09:30 - 12:00
Torsdag kl. 09:30 - 12:00

Mødested

Stengårdsskolen, Stengårds Plads 2, 3650 Ølstykke

Beskrivelse

Bordtennis er måske lige noget for dig! 

Bordtennis sætter ikke bare konditionen på prøve, men påvirker og styrker også mange steder i hjernen, så der er masser af fordele ved at spille bordtennis. Du træner reaktionsevne og balance samt styrker musklerne. Bordtennis er derfor en velegnet mulighed for at få motioneret både fysikken og det mentale, når man har passeret de 60 år, og kroppen måske ikke længere kan holde til de mere fysisk betonede idrætter.

Alle kan være med på tværs af form og ambitioner, da spillet kan varieres i tempo og intensitet.

Det sociale vil være en stor del af spillet, og der vil blive taget godt imod nye spillere, så du får lyst til at blive hængrede og komme igen.

Der spilles i kælderen i Nordfløjen af Stengårdsskolen, Stengårds Plads 2, 3650 Ølstykke. 

Parkering sker på den store P-plads foran skolen. Herfra du går langs skolens vestside til plads bag skolen. Her går du lidt til højre og finder udvendig trappenedgang til spillelokalerne, der findes til højre, når du kommer ned ad trappen.

Spilledage året rundt: Tirsdag og torsdag fra kl. 9.30 - 12.
Ofte spilles der dog fra 9.00 - 13.00 og da efter aftale med nøgleholder.

Du kan spille en eller flere gange om ugen - single eller double, mænd og kvinder. Med faste medspillere eller nye på holdet. De fleste dage møder 20 - 30 spillere. Der er meget frie forhold omkring holdene og ikke fast mødepligt eller pligt til at skaffe afløser ved forfald. En på hvert hold har påtaget sig jobbet at være nøgleholder, dvs. sørger for adgangen til lokalerne. 

Find vej til træningslokalerne på Stengårdsskolen: Stengårdsskolen - her spiller vi

Pris for BAT60+ bordtennis i Ølstykke er 325 kr./halvår inkl. bat, bolde og kaffe + kage én gang om måneden. (Pris gældende pr. 1.1.2024).

Spørgsmål og tilmelding: Kontakt Ølstykke Bordtennis Klub ved Bjarne Ekman, tlf. 2620 4329.

- eller tilmelding via klubbens hjemmeside https://oelstykkebtk.dk/ 

Da Ældre Sagen Gundsø ikke selv råder over egnede lokaler og bordtennisborde har vi undersøgt muligheden for at samarbejde med andre. Og vi har 4. februar 2019 lavet en henvisningsaftale med Ølstykke Bordtennisklub, hvorefter vi kan henvise vore medlemmer til at spille hos dem. Du bliver medlem af Ølstykke Bordtennis Klub/Team Egedal og kommer til at spille sammen med spillere fra Jyllinge, Gundsømagle, Ølstykke, Stenløse, Veksø og fx Ganløse.

Bordtennisklubben har egne lokaler med samlet 10 bordtennisborde, hvor ældre spiller bordtennis flere gange om ugen i et par timer på ”BAT60+ bordtennishold”.

Spørgsmål til Ældre Sagen Gundsø: Ring til Carit Pedersen, tlf. 2383 3836.