Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Foredrag og møder

Frokost Klubben – et mødested for mænd på 60+

Kom og vær med til at skabe et mødested og frirum for mænd på 60+, hvor mænd mødes til hyggeligt samvær et par timer én mandag hver måned. Formålet med ”Frokost Klubben” er, at vi skal lære hinanden at kende, skabe gode relationer og venskaber, og være til glæde og støtte for hinanden.

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

Du betaler for mad og drikke ved deltagelse på en mødedag, se nedenfor på hjemmesiden.

Hvornår

Vi mødes én mandag hver måned.
kl. 12.30 - 14.30
Værestedet er ferielukket i juni, juli og det meste af august.

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8. 4040 Jyllinge - Lokale A

Beskrivelse

Frokost Klubben er et frirum, hvor mænd på 60+, der er medlem af Ældre Sagen, mødes med andre mænd til hyggeligt samvær.

Formålet med ”Frokost Klubben” er, at vi skal lære hinanden at kende, skabe gode relationer og venskaber, så vi kan være til glæde og støtte for hinanden. Derfor også et begrænset antal deltagere.

Vi mødes den sidste mandag i hver måned kl. 12.30 – 14.30 i Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge.

Møderne indledes med, at vi synger en sang og spiser en lille frokostplatter. Hertil serveres en øl eller sodavand og en snaps. Derefter kaffe/te og postevand under resten af mødet, hvor vi skal høre en god historie fra dagliglivet i Danmark eller fra rejser i udlandet. Et frokostmøde forventes at vare et par timer.

Som deltager er du selv med til at bestemme aktiviteterne i ”Frokost Klubben”. Du er både gæst og medarrangør af aktiviteterne. Vi forventer derfor, at du vil gå ind som en aktiv medspiller i ”Frokost Klubben”. Nogle gange mødes vi blot for at snakke om stort og småt. Andre gange skal vi måske høre din historie, eller opleve en lokal virksomhedsejer fortælle om sin virksomhed fra fødsel til i dag. Omkostninger ved antagelse af eksterne foredragsholdere, evt. arrangerede ture m.v. afholdes af deltagerne.

Pris 70 kr. for frokostplatte, 1 øl eller 1 sodavand, 1 snaps samt kaffe/te.

Mødedage

2024, 2. halvår: 30.09.-28.10.-25.11.-16.12. 

2025, 1. halvår: 27.01.-24.02.-31.03.-28.04.-26.05.

Tilmelding til de enkelte mødedage skal ske senest onsdagen før et møde på kontoret eller online via tilsendt digital opkrævning.

Orientering om sidste møde før sommerferien:

27.05.2024 Frokost - hvorefter vi har en dagens gæst, direktør Kenneth Holmen Pedersen, Roskildes konservative folketingskandidat, som vil fortælle om og lægge op til debat om:

- Det forestående EU-valg - hvad er de vigtigste emner, udfordringer og problemstillinger?

- Min personlige baggrund for at stille op som folketingskandidat for de konservative - hvorfor veksle en succesfuld erhvervskarriere med noget så usikkert som politik?

- Hvilke store brydninger ser jeg i dansk politik - stat kontra familie/individ, velfærd kontra økonomi, miljø kontra vækst, ældre kontra unge osv.?

- Hvorfor er der grund til bekymring og hvorfor er der basis for håb?

Panlagte møder frem til julen 2024:

30.09.2024 Frokost – hvorefter dagens oplægsholder Edward Silfen får ordet:
”Ved siden af min professionelle karriere som IT chef i Radiometer har jeg som hobby udviklet en række forskellige programmer. Et af dem er foto fremvisning FotoShow med musik indlagt. "Jeg vil fortælle lidt om programmet og viser billeder fra min rejse til Gundsøs venskabsby i Sverige i 1980.”

28.10.2024 Frokost - hvorefter dagens oplægsholder Svend-Erik Gottlieb, tidligere Rigsarkivet/Statens Arkiver, får ordet og holder et indlæg ”Krigen 1864 satte spor i din slægtshistorie” – og vi skal høre om, hvordan man kan bruge samme i evt. slægtsforskning.  

25.11.2024 Frokost - hvorefter dagens oplægsholder Mogens Hallager, formand for Roskilde Kommunes Kultur- og idrætsudvalg vil orientere om, hvad der sker med kultur- og idrætspolitikken i kommune i de kommende år.  

16.12.2024 - Julefrokost med sange og julehistorier ved medlemmerne

Har du spørgsmål til Frokost Klubben, ring til vores aktivitetsleder.

Aktivitetsleder: Carit Pedersen, tlf. 2383 2836

Hjemmesiden er opdateret 30.09.2024 /Carit Pedersen