Lokalafdeling
Gundsø
Hvem
Kun for medlemmer
Rejser og ture
I samarbejde med Vitus Rejser inviterer vi på spændende efterårstur til Sønderjylland med adskillige store højdepunkter. Vi skal opleve Sort Sol, en naturoplevelse i verdensklasse, besøge Christiansfeld, Ribe, Rømø, Vidå-slusen, Tønder, Dybbøl og Dannevikke – og med god forplejning på hele turen.
Tilmelding
Teknisk Rejsearrangør Virus Rejser, tlf. 3314 6566 - se i øvrigt beskrivelsen nedenfor
Gundsø
Kun for medlemmer
4999 kr., person/delt dobb. værelse, eneværelse + kr. 600 - ekskl. adm. gebyr kr. 99
Værestedet, kirkebjergvej 8, Jyllinge eller efter aftale med påstigning ved Forsamlingshuset i Gundsømagle
Sort Sol - 4 dages tur til Sønderjylland
Søndag den 28. september 2025 kl. 08.35 med afgang fra Værestedet i Jyllinge og med opsamling i Gundsømagle (Forsamlingshuset) kl. 08.45. Hjemkomst onsdag den 1. oktober 2025 ca. kl. 17.30/18.00.
I samarbejde med Vitus Rejser - medlem af rejsegarantifonden, reg.nr. 197, inviterer Ældre Sagen Gundsø på en spændende 4 dages tur til Sønderjylland med adskillige store højdepunkter undervejs. Forhåbentlig er vejrguderne med os, så vi kan opleve Sort Sol - en naturoplevelse i verdensklasse, med det imponerende syn, når op mod en million stære vender i luften på et splitsekund.
Vi skal bo på en af Danmarks bedste kroer, Agerskov Kro - https://www.agerskov-kro.dk/
Vigtigt: Du skal medbringe gyldigt pas og sygesikringsbevis på hele rejsen, da vi undervejs skal besøge Tyskland.
Pris for turen
Priser pr. person i dobbeltværelse v. min. 35 deltagere:
Grundpris: kr. 4.999,-
Tillæg pr. person: Eneværelse: kr. 600,-,
Obligatorisk administrationstillæg kr. 99,-
Evt. afbestillingsforsikring via Vitus Rejser: kr. 375,-
Grundprisen inkluderer:
· 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
· 3 nætter på Agerskov Kro
· 3 x morgenmad (2.-4. dag)
· 2 x frokost (1. og 4. dag)
· 2 x smør-selv-madpakke (2. og 3. dag)
· 3 x middag (1.-3. dag)
· Besøg i Christiansfeld, inkl. kaffe og honningkage
· Byvandring i det historiske Ribe
· Rundtur på Rømø
· Besøg ved Vidå-slusen
· Byvandring i Tønder
· Udflugt til Sort Sol med lokalguide
· Byvandring i Slesvig
· Besøg ved Dannevirke
· Besøg på Historiecenter Dybbøl
· Rejseleder på hele rejsen
Du kan se det udførlige Turprogram her på hjemmesiden eller afhente et program på Kontoret. Kik på link og hent programmet her på hjemmesiden:
Resume af programmet for de 4 dage:
Søndag den 28. september 2025 Christiansfeld og Ribe - frokost og middag.
Formiddagspause i Christiansfeld med en kop kaffe og smagsprøve på de berømte honningkager. Videre til Ribe med frokost på Danmarks ældste hotel, Hotel Dagmar. Tid til en lille vandretur gennem byen og måske besøg i domkirken, hvis der er åbent. Ankomst til den hyggelige Agerskov Kro sidste på eftermiddagen.
Mandag den 29. september 2025 Rømø, marsklandet og Sort Sol - morgenmad, frokostmadpakke og middag.
Vi lægger ud med en rundtur på Rømø. Videre til slusen ved Vidåen. Efter en pause går turen til Rudbøl. Herefter fortsættes til Tønder, hvor vi går på opdagelse blandt de gamle huse, inden det er tid til turens absolutte højdepunkt - Sort Sol. Udflugten til stærene starter i Møgeltønder, hvor vi møder vores lokalguide, som har fingeren på pulsen og ved, hvor stærene slår sig ned. Det kan godt være syd for grænsen, så medbring pas. Husk også kikkert og praktisk (varmt) tøj. Middag på kroen, når vi er tilbage efter udflugten.
Tirsdag den 30. september 2025 Slesvig, Holm og Dannevirke - morgenmad, frokostmadpakke og middag.
Husk passet, da vi blandt andet skal til Slesvig, som ligger syd for grænsen, hvor vi skal på en hyggelig tur gennem byen.
Om eftermiddagen besøger vi Dannevirke, der i århundreder var Danmarks store forsvarsværk mod syd.
Onsdag den 1. oktober 2025 Dybbøl - morgenmad og frokost.
Vi forlader Agerskov Kro og kører til Dybbøl. Ved Historiecenter Dybbøl følger vi op på besøget ved Dannevirke. På vejen tilbage til Gundsømagle og Jyllinge spiser vi frokost sammen.
Teknisk Rejsearrangør:
Vitus Rejser, Skelbækgade 2, 4. tv., 1717 København V, medlem af rejsegarantifonden nr. 197, er teknisk rejsearrangør for denne tur. Alle aftaler omkring rejsen indgås direkte mellem Vitus Rejser og den enkelte rejsedeltager herunder de økonomiske.
Tilmelding og betaling m.v.
Tilmelding til rejsen sker ved henvendelse til Vitus Rejser på tlf. nr. 33 14 65 66 mandag – torsdag kl. 10.00 – 16.00 og fredag kl. 10.00 – 15.00 (husk at oplyse, at det er en speciel tur arrangeret af Ældre Sagen Gundsø). Ved tilmelding skal du oplyse dit Ældre Sagen medlemsnummer, hvilket fremgår af dit 2024/2025-medlemskort.
Tilmeldingsperiode: Fra den 28. august 2024 til den 28. maj 2025.
Vitus Rejser fremsender hurtigst muligt efter din tilmelding en faktura med bekræftelse på din tilmelding og værelsesbestilling.
Betalingsbetingelser
Depositum udgør kr. 1.099, pr. person og skal betales senest 10 dage efter modtagelse af ovennævnte bekræftelse.
Tilmelding er ikke bindende fra Vitus Rejsers side, før depositum er indbetalt. Restbetaling skal foretages senest 61 dage før afrejse (dvs. senest 25. juli 2025).
Afbestillingsmuligheder/Fortrydelsesret
Turen gennemføres ikke, hvis der ikke inden tilmeldingsfristens udløb den 28. maj 2025 er tilmeldt 35 deltagere. Hvis turen aflyses refunderes indbetalt depositum naturligvis.
På denne rejse er rejsebestemmelserne for Vitus Rejsers gældende.
Vi anbefaler, at du har/eller tegner en afbestillingsforsikring inden du tilmelder dig og i øvrigt er forsvarligt forsikret på turen.
Turen gennemføres ved min. 35 deltagere. Der kan maksimalt deltage 54. Ved rejsearrangørens aflysning grundet manglende tilmelding refunderes indbetalte beløb.
Pladser i bussen fordeles ved tilmelding. Der køres med røgfri bus, og der holdes passende pauser undervejs, så man kan strække benene.
Vitus Rejser opretter deltagerliste, der stilles til rådighed for Ældre Sagen Gundsø i forbindelse med planlægning og gennemførelse af turen.
Arrangementet er tilrettelagt af Jørn Bjeverskov, Ældre Sagen Gundsø i samarbejde med Vitus Rejser.
Information om turen
Vitus Rejser kan give dig alle informationer om turen. tlf.nr. 3314 6566.
Du er også velkommen til at få information om turen på kontoret hos Ældre Sagen Gundsø, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge.
Vi har kontor- og telefontid onsdage kl. 10.00-13.30.
Tlf. i åbningstiden 4673 1920.
Eller ring til tilrettelægger og turhjælper Jørn Bjeverskov, tlf. 3071 2386.
Turhjælper fra Ældre sagen deltager på hele turen.