Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Handelsbetingelser

Priser og bestilling 

Aftaler om køb af varer på Ældre Sagens hjemmeside anses for endeligt indgået, når en medarbejder har behandlet ordren. Ældre Sagen tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer samt leveringssvigt. Eventuelle tilbud gælder så længe lager haves. 

Betaling.

 

Du kan betale varer købt på www.aeldresagen.dk online ved brug af Dankort (herunder også VISA/Dankort). Det er gratis at benytte betalingskort. Selve betalingstransaktionen foregår på sikker vis. Vær opmærksom på, at din browser kan være indstillet til at fortælle, at du kommer ind på en usikker side, selvom det faktisk er en sikker side.

På den sikre side skal du indtaste:

Dit kortnummer og dets udløbsdato. I kortnummeret skal du kun indtaste tallene, ikke de mellemrum, der er vist på kortet. Tre kontrolcifre, der står på bagsiden af dankortet yderst til højre, typisk som afslutning på en længere talrække. OBS! Det er IKKE dit bankkonto nummer, som står på bagsiden. Efter du har indtastet kortnummer med udløbsdato og godkendt betalingen, bliver du ført tilbage til websitets almindelige sider. Hvis din browser er indstillet til det, får du at vide, at det er en usikker side. Det er helt normalt og ufarligt for sikkerheden. Dit kortnummer er kun registreret hos PBS. 

Sikkerhed

Ældre Sagen bruger sikkerhedsprotokollen SSL, som krypterer information mellem en internetbrowser (kortindehaveren) og en Internetserver (forretningen). Det betyder, at de oplysninger, du afgiver ved betaling med Dankort, beskyttes under overførelsen fra din computer videre til os. Som krypteringsform ved elektronisk handel er SSL almindeligt udbredt og betragtes som en meget sikker løsning. 
Her kan du læse om sikkerhed med Quickpay, som Ældre Sagen benytter sig af.

Fortrolige oplysninger

Dine oplysninger – navn, adresse og evt. tlf. og e-mail bruger Ældre Sagen kun til at sende din(e) vare(r) og informere dig, hvis uforudsete problemer med leveringen skulle opstå. Personoplysninger vil udelukkende blive brugt internt i Ældre Sagen. 

Ordrebekræftelse og levering

Når du bestiller varer på Ældre Sagens hjemmeside, modtager du en ordrebekræftelse via e-mail. Den indeholder oversigt over dine bestilte varer med angivelse af porto, pris, navn og leveringsadresse. Leveringen sker normalt inden for seks (6) arbejdsdage fra bestillingsdagen. Ældre Sagen leverer primært til danske adresser. Levering til udlandet afregnes efter gældende portoregler. 

Retur- og fortrydelsesret 

Du har ret til at returnere korrekte leveringer indenfor 1 måned fra modtagelsen.
Returnerede varer skal være i væsentlig samme stand som ved modtagelsen. Køber betaler returporto. Fortryder du dit køb efter at vare er betalt men inden for returfristens 4 uger, beder vi dig sende varen retur og angive det bank-kontonummer, hvor vi skal overføre pengene til (porto og ekspeditionsgebyr fratrukket, hvis dette er betalt) 
Hvis du nægter at modtage varen – dvs. hvis den ikke afhentes ved post DK inden for den af Post DK fastsatte tid – sendes varerne tilbage til Ældre Sagen, og handelen betragtes som ikke indgået. 

Reklamation

Efter købelovens regler har du en reklamationsfrist på alle købte varer på 24 måneder gældende fra modtagelsesdatoen. Reklamationsfristen omfatter fabrikationsfejl og mangler. 
Bliver varen defekt som følge af almindeligt slid, voldsom leg eller ukorrekt anvendelse er det ikke omfattet af reklamationsfristen. Hvis du modtager en vare, der er blevet ødelagt under transporten, eller hvis den går i stykker umiddelbart efter modtagelsen, kan du få tilsendt en ny vare. Du kan også vælge at få pengene tilbage. 

Hvis du ønsker at reklamere, bør du hurtigst muligt kontakte os. 
For hurtigere ekspedition bør du have den faktura parat, som du modtog sammen med varen. 
Du kan kontakte Ældre Sagen på telefon 33 96 86 89 eller via e-mail til medlemsservice@aeldresagen.dk
Husk at angive navn, adresse og fakturanummer, samt hvilken vare du ønsker at returnere. 

Klage

En klage over en vare købt i Ældre Sagens webshop, som ikke bliver løst via almindelig kontakt med Ældre Sagens medlemsservice kan indgives på følgende 2 måder:

  • Indgiv din klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning via www.forbrug.dk

Sidst opdateret 15.11.2024