Du ringer vi lytter

Jane Møller har arbejdet som socialpædagog i hele sit arbejdsliv, og været vant til at tale med mennesker. Det er en stor fordel for hende som frivillig på ældretelefonen, oplever hun.

— Ingen mennesker er ens, og det hjælper mig at have været vant til at arbejde med mennesker med mange forskellige udfordringer, fortæller Jane. 

Janes telefonvagt er tre timer ad gangen. Hun sidder hjemme hos sig selv og tager imod opkaldene. Før og efter vagten holder hun et kort møde med frivilligkollegerne, hun har vagt sammen med.

— Vi taler sammen over computeren og ser lige hinandens ansigter. Hvis vi har haft en svær samtale, så drøfter vi det med hinanden.

Der kan nemlig godt være svære samtaler ind i mellem, som både kan handle om skilsmisse, sygdom, psykisk sygdom og dødsfald.

— Jeg lytter, det er min fornemmeste opgave. Jeg skal ikke løse folks problemer og udfordringer for dem, men lytte og spørge ind.

Nogle gange kan det være svært ikke at komme med gode råd og løsninger. Fx oplevede Jane en kvinde i tresserne, der overvejede at blive skilt efter mange års ægteskab. Hun ønskede at få mere ud af livet, end hun fik. Kvinden ville gerne have Jane til at vejlede hende. Men kvinden skulle selv tage beslutningen, understreger Jane.

Ensomhed, kvinder og mænd

Mange samtaler handler om ensomhed, direkte eller indirekte. Det kan fx være sygdom, som medfører at man bliver ensom. Det kan være inkontinens, som gør at man isolerer sig. Eller hvis man kun har meget lidt syn tilbage og ikke tør gå ud.

Mange ønsker en anonym samtale eller vil ikke belemre deres voksne børn. De voksne børn har så travlt. 

Det er mest kvinder, der ringer til Ældretelefonen. Men mænd finder også vej, og de har som regel en konkret udfordring de gerne vil tale om.

— Jeg tror mændene har en ide om, at der skal være noget at ringe om. Mænd er mere konkrete i deres samtaler. Det kan være noget med børnene eller noget teknologi. Det kan også være kæresteproblemer i et nyt forhold, oplever Jane.

Godt vi eksisterer

— Jeg får rigtig meget ud af at være en del af Ældretelefonen. Der har ikke været en eneste vagt, hvor jeg ikke tænker: Hvor er det godt, at vi eksisterer!

Jeg føler, jeg kan gøre en forskel, og mine kolleger kan gøre en forskel.

Der er brug for os. Folk er meget taknemmelige – og de siger det: Tak for en dejlig samtale og tak for at Ældretelefonen er kommet.

Jeg giver også noget af mig selv, ved at lægge øre til. Og som frivillig på Ældretelefonen kan jeg fortsat bruge de kompetencer, jeg har brugt i mit arbejdsliv. 

Vi rammer de rigtige

Ældretelefonen åbnede den 3. juni 2024. Og projektleder Vibeke Bruun-Toft var spændt på, om der var nogen, der ville ringe. Det var der.

— Det er primært mennesker mellem 60 og 90 år, der oplever forskellige udfordringer og problemer, der ringer. Og det er præcis det, der er meningen med Ældretelefonen. Andre telefonlinjer er målrettet mennesker med fx kræft eller som er selvmordstruede, mens Ældretelefonen er tænkt til ældre, hvor noget i livet er svært lige nu.

Ældretelefonen vil gerne række ud til både dem, der føler sig ensomme og mangler nogen at tale med – og andre, som ikke føler sig ensomme, men som har svært ved at tale med deres nærmeste om det, der fylder hos dem.

Emnerne spænder bredt

Det kan være en kvinde, der har fået at vide, at hun er terminalt syg og har to måneder tilbage at leve i, og som derfor har mange svære tanker og forberedelser, hun skal forholde sig til. Nogle vil bare gerne fortælle, hvad de skal lave i løbet af dagen. Andre har været udsat for tricktyveri og fortæller om den skam, der følger med.

Det kan være så grænseoverskridende at ringe til Ældretelefonen, at man er nødt til at gemme sig i soveværelset, når man ringer, så manden ikke hører, hvad man gerne vil tale om. Det gjorde indtryk på Vibeke, da det skete.

Frivillige er svære at slå ud

Vibeke er optaget af, hvordan de frivillige på Ældretelefonen har det og risikoen for, at de kan brænde ud, hvis der er mange svære samtaler.

Men de frivillige bliver klædt godt på og er både kompetente og dygtige, så der skal noget til at slå dem ud.

— De har alle sammen i deres arbejdsliv haft med mennesker at gøre, enten på sygehus, i hjemmepleje, på socialpædagogiske arbejdspladser eller andre steder. De har savnet at bruge deres faglighed i pensionistlivet, det kan de her. Mange savner også at være noget for nogen, det kan være de her, tilføjer Vibeke.

Læs mere om Ældretelefonen