Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Døden

Alle har ret til en værdig afslutning på livet

Flere dør hjemme eller på plejehjem

Andelen af danskere, der dør på sygehuset, er faldet. Flere dør i eget hjem eller på plejehjem. Men udviklingen går langsomt.

I de senere år er andelen af danskere, der dør på sygehuset faldet.

Ifølge den seneste årsrapport fra Dødsårsagsregistret (2021) lå antallet af patienter, der døde på sygehuset på 35 pct. I 2009 lå antallet på 44 pct.

Opgørelser fra Dødsårsagsregistret viser, at flere danskere dør i eget hjem eller på plejehjem.

I 2009 døde cirka 21 pct. i eget hjem, hvor andelen var steget til cirka 27 pct. i 2021. Andelen af danskere, der døde på plejehjem er steget fra 20 pct. i 2009 til 22 pct. i 2021.

Flere får deres ønsker opfyldt
Det er en positiv udvikling, at flere dør hjemme. Blandt andet viser en undersøgelse fra Ældre Sagen fra 2018, at 34 pct. af danskerne ønsker at dø i eget hjem. Det gælder 37 pct. af dem over 70 år. Men udviklingen går langsomt. Andelen, der dør hjemme, har ligget et sted mellem 24-27 pct. de seneste 5-10 år.

Læs synspunkt: Palliativ pleje og omsorg skal bredes ud

Sidst opdateret 16.04.2024