Ny ældrelov med den ældre i centrum

Det er dokumenteret alt for ofte, at mange svækkede ældre ikke modtager en værdig ældrepleje.

Der er så store problemer, at det ikke bare kan løses med flere penge eller ved at fjerne nogle få regler. Det er måden, plejen styres på, der skal laves om.

Det menneskelige perspektiv er forsvundet, og det går ud over svækkede ældre, der får en uværdig hjælp eller slet ikke får den hjælp, de har behov for

Derfor er Ældre Sagen også gået ind i arbejdet om den kommende ældrelov, regeringen ventes at komme med et oplæg til i efteråret 2022.

For Ældre Sagen er budskabet klart: Ældreplejen skal skabes på en måde, så den ældres behov er i centrum. Det er den svækkede ældre, der skal sættes fri. Ikke kommunerne.

Selvbestemmelse

Alle svækkede ældre skal have afgørende indflydelse på den hjælp, de får i dagligdagen. Selvbestemmelse skal være det bærende princip for al hjælp, der gives.

Det kræver et opgør med den visitation. Ældre Sagen foreslår, at der indføres selvvisitation, hvor hjælpen sættes i gang, når den enkelte, vedkommendes pårørende eller læger og andre henvender sig omkring behov for hjælp.

Hjælpen kan så tilrettelægges i tæt samarbejde mellem den ældre og hjælperen, så den baserer sig på et tæt kendskab mellem de to parter. En god relation og et godt kendskab giver mulighed for løbende tilpasning af hjælp, pleje og behandling.

40 % af alle hjemmehjælpsmodtagere oplever i dag, at de ikke har indflydelse på den hjælp, de får. Kun ca. hver tredje oplever at have indflydelse på måden hjælpen gives, og hvornår den gives. Det viser en undersøgelse om hjemmehjælp fra Danmarks Statistik i 2021.

Læs også: Hjælpen skal tilpasses den enkeltes behov

Kontinuitet i plejen

Gode relationer til dem, som udfører hjælpen, har afgørende betydning for den enkelte svækkede ældres oplevelse af hjælpens kvalitet.

I undersøgelsen fra 2021 blev det påvist, at hver tredje hjemmehjælpsmodtager sjældent eller aldrig får hjælpen af de samme hjælpere.

Det har negativ betydning for den pleje og behandling de ældre modtager. Hjemmehjælpsmodtagerne fremhæver, at det giver en dårligere hjælp, da hjælperen ikke ved, hvad man havde af behov; de kender ikke hjemmet og man skal fortælle den samme historie om og om igen.

Ældre Sagen foreslår, at kommunerne indfører faste tværfaglige teams omkring den enkelte ældre i forhold til personlig pleje og hjemmesygepleje.

Det skal sikre, at der er færrest mulige hjælpere omkring den enkelte ældre. Det skal være gældende for såvel hjemmepleje som på plejehjem og midlertidige døgnpladser.

Læs også: Mit hjem er en banegård

Samarbejde med pårørende

I dag er der ikke en forpligtigelse til at inddrage pårørende i forhold til den hjælp og de indsatser, som gives (fx hjemmesygepleje, forebyggelse og genoptræning).

Det er med til at gøre samarbejdet mere besværligt, at pårørende ikke er tænkt med fra start i forhold til såvel beslutninger, tilrettelæggelse som udførsel af hjælpen.

Ældre Sagen foreslår, at kommunerne forpligtiges til at støtte, informere og medinddrage pårørende. Der skal skabes en systematisk tilgang til pårørende, der fremmer dialog, samtale og information.

Retssikkerhed skal bevares

Når ældreplejen sættes fri, opstår der usikkerhed om den enkelte ældres retssikkerhed.

Derfor skal der stadig være en kommunal forpligtigelse til at tilbyde aflastning af pårørende; til at tilbyde genoptræning efter sygdom; til forebyggende hjemmebesøg og naturligvis også til hjemmepleje mm.

Det er afgørende, at der også i den nye ældrelov er en uvildig instans at klage til, der kan træffe afgørelser i sager, hvor borgere ikke er tilfredse med den hjælp, de får.