Pårørende skal inddrages, støttes og anerkendes
Ældre Sagen kæmper for bedre vilkår for pårørende.
Pårørende yder et meget vigtigt bidrag ved at hjælpe svækkede eller syge mennesker, de er tæt på. Deres dybe indsigt og forståelse for den ældres behov udgør en værdifuld kilde til at sikre den ældres værdighed og livskvalitet, selv når daglige opgaver bliver udfordrende. Ved at inddrage pårørende i processen sikres en mere sammenhængende og individuelt tilpasset omsorg, hvor den ældres behov og ønsker er i fokus.
Desværre oplever mange pårørende, at deres viden og erfaringer overses, og at der mangler fokus fra systemets side på at inddrage og samarbejde med dem. Dette er problematisk, da sygdom og svækkelse ikke kun berører den ældre, men hele familien og de nære relationer, der omgiver dem.
Bedre vilkår for pårørende
Det er en hjertesag for Ældre Sagen, at pårørende skal have bedre vilkår, så de kan leve gode liv og passe godt på sig selv, samtidig med at de hjælper andre.
Mange pårørende kender ikke til de muligheder for hjælp og støtte, der findes i dag. De oplever, at det kan være svært at få kontakt til myndigheder og medarbejdere.
Pårørende efterlyser mere information, og savner et samlet, letforståeligt overblik over mulighederne for hjælp og støtte.
I mødet og samarbejdet med medarbejdere savner pårørende ofte anerkendelse og lydhørhed, og at deres viden og erfaringer som pårørende bliver brugt i plejen og omsorgen for den svækkede.
Mange oplever også, at det kan være forbundet med store omkostninger socialt, økonomisk, arbejds- og helbredsmæssigt at hjælpe gennem længere tid. Det understreger Ældre Sagens undersøgelse om pårørende til hjemmehjælpsmodtagere fra januar 2024. Ældre Sagen arbejder politisk for skabe bedre vilkår for pårørende, og vi ønsker en national handlingsplan for pårørende.
En national handlingsplan skal:
- Styrke pårørendes retsstilling. Pårørendes ret til støtte skal skrives ind i service- og sundhedsloven.
- Stille krav til kommunerne og regionerne om at ansætte pårørendevejledere, der kan hjælpe pårørende med at finde vej i systemet og lette adgangen til hjælp.
- Stille krav til kommunerne om at samarbejde med pårørende.
- Skabe en bedre familie-og arbejdslivsbalance for erhvervsaktive pårørende. Fx gennem indførelsen af ’bedste første sygedag’.
Vi er alle pårørende på et tidspunkt i livet
24 % af befolkningen hjælper én eller flere ældre. Dette svarer til, at 1.132.000 danskere over 18 år er pårørende på nuværende tidspunkt. Det viser en undersøgelse gennemført af Voxmeter for Ældre Sagen fra 2021.
Læs Undersøgelse om pårørende december 2021
Ældre Sagen har også i 2016 i samarbejde med Danmarks Statistik fået gennemført en undersøgelse blandt næsten 1300 ægtefæller eller samlevere til modtagere af hjemmehjælp.
Undersøgelsen viser, at næsten hver fjerde ægtefælle til en hjemmehjælpsmodtager hjælper seks timer eller mere dagligt.
Hjælpen omfatter en lang række opgaver såsom praktisk hjælp, hjælp til at spise, personlig pleje og kontakt til myndigheder.
Undersøgelsen viser yderligere, at over halvdelen af ægtefællerne til hjemmehjælpsmodtagere ikke kender til kommunernes tilbud om støtte til pårørende.
Læs også: Undersøgelse blandt ægtefæller og samlevere til hjemmehjælpsmodtagere
Individuelle grænser for hjælp fra pårørende
Ældre Sagen mener, at det er et individuelt anliggende, hvor meget vi som pårørende kan og skal hjælpe ældre familiemedlemmer. Ligesom det er op til den enkelte person, hvor meget hjælp man gerne vil modtage fra sin familie. Hvis en ældre ikke ønsker hjælp fra sine pårørende, eller man som pårørende ikke kan eller vil hjælpe, skal dette respekteres.
Det er vigtigt at understrege, at hjælp fra pårørende ikke er en erstatning for professionel hjælp fra fagpersonale. Kommunernes og regionernes tilgang til pårørende bør tage udgangspunkt i at støtte og aflaste dem. Pårørende må ikke pålægges eller presses til at udføre opgaver, de ikke kan eller vil påtage sig.
