Alder skal ikke afgøre om du må køre bil
Ældre bilister er erfarne bilister. Det skal vi huske på.
Ældre bilister er ikke farligere bilister end andre aldersgrupper, men de har typisk et andet kørsels- og ulykkesmønster.. Ældre bilister har generelt en høj grad af selvregulering og justerer i højere grad end yngre deres kørsel efter evner og oplagthed samt vejr- og trafikmæssige forhold i øvrigt, og som gruppe kører de typisk ikke bil narkotika- eller spirituspåvirkede eller for stærkt.
Udenlandske studier har også konkluderet, at ældre bilister ikke udgør en trussel for andre i trafikken, men derimod er en sikker gruppe i trafikken. De seneste analyser af vejtrafikkens uheld viser stadig, at fordelingen af personskader og dræbte i trafikken stort set følger aldersfordelingen i befolkningen, og de unge forsat er forsat mere farlige i trafikken end de ældre (Vejdirektoratet, 2024).
Lægen afgør om din sygdom påvirker trafiksikkerhed
Ved høj alder, stiger sandsynligheden og forekomsten af trafikfarlige sygdomme som demens, hjertekarsygdomme, synssygdomme o.a. Det er en lægefaglig vurdering, som afgør, om man forsat kan køre bil. Det er ligeledes lægerne, som kan give et tidsbegrænset eller permanent kørselsforbud. Ældre Sagen mener ikke, det er tilstrækkeligt, at lægen giver et mundtligt kørselsforbud og skriver det ind i den elektroniske patientjournal. Mange ældre får et stort chok og er ikke i stand til at modtage denne information. De har brug for at få en skriftlig besked om kørselsforbud med hjem.
Lider man af en trafikfarlig sygdom, kan der være hyppigere fornyelser af kørekortet. Ældre Sagen mener, der er stadig stor forskel på de priser, som ældre bilister betaler for den lovpligtige lægeattest til fornyelse af kørekort.
Hjælp til at pensionere kørekort
I 2017 blev kravet om en såkaldt aldersbaseret heldbredscreening fra det 75. år fjernet, og dermed den mentale test gik forud for fornyelsen af kørekortet – et frafaldelseskrav som Ældre Sagen var stærk fortaler for. I samme ombæring forsvandt desværre også den naturlige samtale om kørselsstop mellem patient og praktiserende læge. Mange pårørende oplever, at de har fået overdraget samtalen om det endelige kørselsstop. At finde det rigtige tidspunkt for, hvornår kørekort skal på pension, er en af de svære samtaler, som mange ægtefæller, børn, forældre, nære venner eller naboer oplever ikke at være klædt på til.
- Evnen til at føre et køretøj skal til enhver tid vurderes ud fra helbredsmæssige kriterier - ikke aldersbestemte.
- Der skal fortsat være skærpet pligt for læger til at informere patienter om lægelige kørselsforbud samt til at videregive helbredsoplysninger om patienter til embedslæge, Sundhedsstyrelsen eller politi. Det er problematisk, at sundhedsaktørernes indberetningssystemer ikke passer sammen, og at de refererer til forskellige instanser, Som det er i dag får politiet slet ikke besked, hvis en bilist får et lægeligt kørselsforbud fra egen læge eller hospitalet.
- Målrettet informationsindsats omkring trafiksikkerhed overfor bilister med helbredsproblemer som demens, hjertekarsygdomme og erhvervet hjerneskade samt rådgivning og støtte til pårørende til demenssyge, bør gå forud for generelle forbud og krav.
- Udsteder lægerne et lægeligt kørselsforbud til en patient, skal budskabet også overdrages i fysisk form ved konsultationen.
- Muligheden for vejledende helbredsmæssig køretest (VHK) bevares og kendskabet hertil bør udbredes i befolkningen.
- Prisen på lægeerklæringer ifm. kørekortfornyelsen skal være ensartet og lav i hele landet.
- Flere kampagner om kørselsstop, bilkørsel, træthed og brug af trafikfarlig medicin, da de er vigtige kilder til øget trafiksikkerhed.
