Ældrereform 2024: En fornuftig begyndelse – nu skal kommunerne sikre succesen

Faste mindre teams omkring den ældre. Anerkendelse af pårørende. Flere plejeboliger.

Der er rigtig gode intentioner bag ældrereformen.

Ældre Sagen har gennem de seneste fem år arbejdet ihærdigt på at sikre ældre mere selvbestemmelse, faste teams og helhedspleje.

Nu er disse elementer nedfældet i en aftale indgået af et flertal af Folketingets partier. Tak for det.

Noget af det Ældre Sagen glæder sig over, er, at der med aftalen er afsat 376 mio. kr. til at indføre faste teams i kommunerne. 

Alt for mange svækkede ældre oplever i dag deres hjem som en banegård med alt for mange forskellige hjælpere.
Nu bliver der stillet krav til kommunerne om at sikre ’kontinuitet, fleksibilitet, sammenhæng og selvbestemmelse’.

Tilfredshed med de store linjer 

Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, er tilfreds med de store linjer i reformen, men kan dog stadig se udfordringer forude.

– Det er glædeligt, at politikerne har lyttet til os i Ældre Sagen, når vi har sagt, at ældreplejen i Danmark trænger til et 360 graders eftersyn. Reformen har været længe undervejs, og vi har måttet agere fødselshjælpere et par gange i forløbet for at sikre et højere ambitionsniveau. 

– Reformen er at betragte som en fornuftig begyndelse. Vi havde dog gerne set, at der var stillet flere tydelige krav til kommunerne, så de gode intentioner fra Christiansborg lettere kan blive til virkelighed for ældre, der er afhængig af hjælp, omsorg og pleje. 

– Politikerne har med reformen udstukket en rigtig retning og skabt nogle nye rammer, så nu handler det om at tage handsken op og få reformens indhold omsat til virkelige forbedringer i hverdagen - og det vil vi holde øje med lokalt, siger Bjarne Hastrup.

Flere plejeboliger

Politikerne udtrykker i aftalen en ambition om at bygge flere plejeboliger. 

Det er positivt, for behovet er velkendt.

Der har manglet plejeboliger gennem snart mange år, og det bliver værre og værre for hver dag, der går, fordi antallet af plejeboliger næsten har været stagneret, mens antallet af ældre med behov for pleje har været i kraftig vækst.

Udspillet lægger op til 3000 nye fripleje/lokalplejehjemsboliger inden 2030.

Samtidig forbedres mulighederne for at optage lån til friplejeboliger i yderområderne – og det er tiltrængt. Alene for at sikre nok boliger til det antal ældre vi kender i dag, skal der bygges 14.000 ekstra plejeboliger inden 2030.

Pårørende bliver anerkendt

Ældre Sagen er glade for, at det er lykkedes at få formuleret et særligt afsnit i aftalen om pårørende.

Der vil således være 'en klar forventning til etablering af samarbejde med pårørende i forbindelse med tildeling og udførsel af hjælpen i det omfang, den enkelte ældre såvel som pårørende ønsker det. Derudover vil pårørende fortsat have mulighed for at få aflastning.

Initiativer, der er værd at rose. 

Det er dog ingen hemmelighed, at Ældre Sagen gerne havde set nogle endnu tydeligere krav til kommunerne om støtte til pårørende.

Ældre Sagens indsats for pårørende vil fortsætte ufortrødent.
Vi er fuldt bevidste om, hvor opslidende det kan være at være pårørende, og hvilke konsekvenser det kan have, og det skal politikerne have in mente – også når den nye lovgivning formuleres. 

Omsorg og sundhed skal gå hånd i hånd

Ældre Sagen har fra starten tilkendegivet, at det er svært at tale ældrereform uden at kigge på en sundhedsstrukturreform. 

Det skyldes først og fremmest, at ældre, multisyge patienter mærker den manglende sammenhæng i behandling i pleje, fordi de både modtager behandling på hospital, i kommunen og hos egen læge.

Derfor er det glædeligt, at aftalen også anerkender sammenhængen med en kommende sundhedsreform.

Økonomi skal sikres til ældreområdet

Endelig anerkender Ældre Sagen, at regeringen vil søge en aftale med Kommunernes Landsforening om, at de ekstra midler til ældreområdet vil blive brugt til at styrke ældreplejen.

Vi havde dog gerne set det formuleret som et krav.

Regeringen vil afsætte 1 mia. kr. årligt fra 2027, men selvom det kan lyde som mange penge, kan det langt fra kompensere for mere end 15 års nedskæringer i ældreplejen. 

Styrket lokal indsats

Reformen lægger op til at frisætte kommunerne, og Ældre Sagen vil derfor styrke den lokale indsats, så vi fortsat kan være helt oppe på tæerne for at holde øje med, om der reelt kommer forbedringer.

– Vi har lokalafdelinger i alle kommuner og vil derigennem holde skarpt øje med kommunerne. Den her reform bliver kun en succes, hvis kommunerne faktisk prioriterer at omsætte den til praksis, så ”Else og Niels” vil opleve mere tryghed, kontinuitet og selvbestemmelse, siger Bjarne Hastrup.