Ældreudspil: De djævelske detaljer mangler
Ældre Sagen forholder sig positiv, men kritisk over for regeringens ældreudspil, der blev præsenteret i sin helhed 30. januar.
Positiv, fordi udspillet indeholder flere gode elementer, som Ældre Sagen har plæderet for i mange år, fx mere selvbestemmelse, faste teams, færre medarbejdere i hjemmet og mindre bureaukrati med nemmere adgang til hjælpemidler.
Kritisk, fordi udspillet ikke kommer til at gøre en forskel for ældre, svækkede mennesker, medmindre kommuner, plejehjem og hjemmepleje griber bolden og går i gang med at skabe forandringen.
Bjarne Hastrup minder om de djævelske detaljer
Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup ser netop det som udfordringen.
- Vi står i en massiv krise på ældreområdet, og derouten har været i gang længe. Regeringens plan har tilsyneladende gode takter, men djævlen ligger i detaljen og dem kender vi ikke endnu. Ventetiden har allerede været alt for lang, siger Bjarne Hastrup og fortsætter:
- Der er ældre, der ikke får den hjælp, de behøver. Ældre, der ikke kan få plads på plejehjem. Pårørende løber med tungen ud af halsen af overanstrengelse, og medarbejderne flygter. Der mangler penge. Kommunerne har ikke været i stand til at løse de massive problemer i ældreplejen indtil nu, tværtimod. Så det kan undre, at en del af løsningen er at give kommunerne større frihedsgrader. Hvordan skal det hjælpe svækkede ældre?
Tilsyn skal forbedres
Ældre Sagen har det fint med, at regeringen foreslår at nedlægge det kommunale tilsyn, hvor kommunen fører tilsyn med sig selv. Men når vi taler en tilsynsreform, vil det være afgørende, at vi kommer til at se forbedringer. Tilsynet skal fx udføres af flere personer, der hver for sig har kompetencer inden for for eksempel medicinhåndtering og brandsikkerhed.
Risiko for A og B hold
Ældre Sagen kan være bekymret for, at muligheden for tilkøbsydelser kommer til at resultere i A og B hold.
For det første, fordi vi har et kæmpe problem med at rekruttere tilstrækkeligt med personale og problemet vokser. Hvis nogle af de sparsomme medarbejdere skal bruge tid på at løfte tilkøbsydelser, risikerer det at gå ud af basisydelsen til andre.
For det andet, fordi vi risikerer et skred, hvor basisydelser langsomt overgår til at være tilkøbsydelser.
Privat og offentlig om samme pulje
Ældre Sagen hylder selvbestemmelse og den enkelte ældres mulighed for selv at vælge.
Vi minder bare om, at uanset om hjemmeplejen eller plejehjemspladser leveres af en privat eller offentlig leverandør, så er der kun det samme antal medarbejdere til at løfte opgaven.
Pårørendes særlige rolle og behov
En ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har udført for Ældre Sagen viser, at pårørende er blevet endnu mere belastede de seneste fem år. I 2023 oplever lidt mere end hver tredje (36 pct.), at deres fysiske helbred er blevet dårligere. I 2015 var andelen 23 pct.
Pårørende løser flere opgaver, bliver mere syge og flere oplever, at det går ud over deres arbejde.
Pårørende skal ikke overtage kommunale opgaver. De har brug for at blive inddraget, taget med på råd og få bedre støtte.
Læs den nye pårørendeundersøgelse
Ældre Sagen konstaterer, at regeringen har valgt at adskille ældrereformen fra sundhedsreformen. Sundhed er helt fraværende i ældreudspillet, selvom dele af sundhedsloven i dag løses i tæt sammenhæng med ældreplejen.
Der skal sikres kontinuitet i hjælpen for det enkelte ældre menneske, og det skal der tages højde for i såvel en ny ældrereform som i en kommende strukturreform på sundhedsområdet.
Dette princip vil Ældre Sagen stå vagt om, når vi senere på året bliver præsenteret for udspil til ny sundhedsreform.
Læs anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen fra Ældre Sagens taskforce