Debatindlæg: Ældre kan ikke vente på sundhedsreform

Nedenstående debatindlæg er skrevet i samarbejde med bestyrelsen for Dansk Selskab for Geriatri og bragt i Jyllands-Posten 2. august 2024:

Af Martin Schultz, speciallæge i ældremedicin på vegne af bestyrelsen for Dansk Selskab for Geriatri og Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen

Hold nu op. Hvorfor bliver I ved med at fremhæve ældre patienter i debatten om sundhedsvæsenets fremtid? Det handler ikke om at stille ældre bedre end andre.

Det er, fordi behandlingen af ældre patienter rummer nøglen til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen.

Vores sundhedsvæsen er blevet så komplekst at navigere i, at selv mennesker, der arbejder i væsenet hver dag, kan have svært ved at finde rundt - både som sundhedspersoner, patienter og pårørende.

Selv med grundigt kendskab, ressourcestærke pårørende og en mere end almindelig heldig dag, er det yderst vanskeligt at navigere i et system med så mange adskilte enheder, forskellige muligheder og geografisk ulighed.

Ældre kan ikke vente på, at vi får en sundhedsreform. De har brug for hjælp nu.

Derfor er der brug for en ældrepakke

Vi vil kraftigt opfordre til, at man med det samme tydeligt prioriterer området både politisk, organisatorisk og økonomisk. Vi foreslår derfor en ’ældrepakke’, som vi kender det fra ’kræftpakker’, der har været en stor succes for kræftbehandlingen. Kræftpakke 5 rulles ud i 2025.

Der er nødt til at komme politisk fokus på at skabe sammenhæng, optimering og koordinering for ældre.

En ældrepakke skal styrke forebyggelse, ældres medbestemmelse og understøtte rekruttering, uddannelse, fastholdelse og løbende kvalitets- og kompetenceløft af personale på ældreområdet.

En ældrepakke vil være et skridt i den rigtige retning for at give syge og svækkede ældre den tid og de individuelle hensyn alle ældre har krav på.

Ældre med multisygdom er en heterogen gruppe og en individualiseret tilgang er derfor nødvendig.

Fokus på sund aldring, optimering af behandling og rehabilitering ved kroniske sygdomme, samt rigtig brug af lægemidler vil reducere behovet for sygehusophold og sikre flere ældres livskvalitet og muligheder for at leve et uafhængigt liv i højere trivsel.

Baggrunden for udfordringerne

Vores levevilkår og sundhed er blevet bedre, og det samme er vores muligheder for udredning og behandling, hvilket betyder, at vi lever længere. Men med alderen kommer også kroniske sygdomme.

Sådan er det allerede nu, hvor mange ældre lever med kompleks multisygdom og svækkelse og derfor har særlige behov for kompetent behandling og pleje. De er samtidig ekstra sårbare i vores nuværende sektor- og siloopdelte sundhedsvæsen. 

Den demografiske udvikling vil medføre endnu flere ældre med tiltagende kompleks multisygdom.

Den ældste del af befolkningen (80+ årige) vil i 2050 udgøre 10%, en fordobling i forhold til nu. Dette stiller forsat særlige krav til inddragelse, forebyggelse, udredning, behandling, pleje og rehabilitering af ældre og deres pårørende. 

Sundhedsvæsenet står samtidig overfor store udfordringer i form af mangel på personale - ikke mindst en betydelig geografisk skævhed i sundhedstilbud og sundhedsfaglige kompetencer. Der er derfor et stort behov for en ambitiøs reform af sundhedsvæsenet og ældreområdet. 

Opdelingen i sektorer holder ikke længere

Tidligere behandlede vi de mest komplekse patienter under hospitalsindlæggelser. 

Men antallet af hospitalssengepladser er nu lavere end nogensinde. Samtidig er den generelle belægningsprocent højere, og indlæggelsestiden er hastigt faldende.

Til gengæld er antallet af kommunale midlertidige døgnplader steget tilsvarende, men de har ikke samme sundhedsfaglige kompetencer, udrednings- og behandlingsmuligheder som på hospitalerne.

Systemet er samtidig siloopdelt med forskellig ledelse, ansvar, IT-systemer og tilbud.

Udredning, behandling og pleje er imidlertid ikke biologisk afgrænset til en sektor eller et forløb, det er en løbende proces. 

Ældre falder igennem sprækkerne

Vi ser og hører dagligt om ældre, der falder i sprækkerne mellem forskellige sektorer. Vi hører om utryghed, om misforståelser, fejl, manglede information og sammenhæng – og om frustrerede pårørende. Det er ikke i orden.

Sundhedspersonerne bliver frustrerede af at skulle løbe hurtigere, ikke at have tid til nærvær og omsorg, at sidde i lange telefonkøer eller at stå i situationer, hvor de ikke er fagligt klædt godt nok på eller være for få på arbejde. Vi har passionerede sundhedspersoner, som brænder ud og siger op. Det er heller ikke i orden.

Det er nødvendigt at handle nu for både at sikre et godt sundhedsvæsen i fremtiden og nok sundhedspersoner med de rigtige kompetencer til at give ældre den rette individualiserede og specialiserede forebyggelse, udredning, behandling, pleje og rehabilitering.

En ny sundhedsreform skal samle ansvaret

Det vigtigste element i en sundhedsreform er at samle ansvar for sundhedsydelser, udredning, behandling og pleje under et. Ældre hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere er på samme tid kernekunder i sundhedsvæsenet. Derfor hører de to områder sammen under samme myndighed.

Inddragelse af patienter og pårørende skal styrkes, og der skal være bedre mulighed for individualiserede tilbud. Samtidig skal der sættes ambitiøst ind for at styrke forebyggelse, løbende optimering af multisygdom, korrekt medicin og fremmelse af sund aldring. 

Et godt helbred er en forudsætning for et godt ældreliv

Indholdet i ældrepakken skal være initiativer både på individ- og samfundsniveau. 

Der er behov for et bredere fokus på forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag. 

For den enkelte ældre skal der oprettes flere tilbud om individuel rådgivning om træning og kost, om vurdering og optimering af multisygdom og jævnlige medicingennemgange. Det kan ske ved at give nemmere adgang til specialistkompetencer i det nære sundhedsvæsen eller hvor den ældre ønsker det.

Et vigtigt element er at opgaven med at rådgive, udrede, tale med og pleje ældre kræver tid og nærvær, som skal prioriteres ved længere konsultationer, bedre normering og mere sammenhæng.

På samfundsniveau handler det om løbende befolkningskampagner, der inddrager og deler viden, forskning og råd om sund aldring. Det handler om prioritering af uddannelse af ældre og deres pårørende, om forbedrede arbejdsforhold for sundhedspersoner.

Der er brug for systematisk efteruddannelse af sundhedspersoner, der arbejder med ældre, i ældres ændrede sygdomsmønster, skrøbelighed, sårbarhed og multisygdom. 

Ældrepakken skal også indeholde midler til at sikre tilstrækkelig med sundhedspersoner med specialistkompetencer inden for ældreområdet, som kan gensidigt kompetenceløfte i hele sundhedsvæsenet.

Der skal oprettes nationale specialistuddannelser for sygeplejersker, assistenter og terapeuter og der skal være et øget antal af uddannelsesstillinger til ældremedicinere. Der skal sikres en spredning geografisk af personalet ved at tilbyde attraktive stillinger, fleksible arbejdsvilkår, efteruddannelse og bedre normeringer. 

Ældremedicinere udgør lige nu under 1% af vores speciallæger. Det hænger ikke sammen med, at ældres multisygdomme udgør den helt store udfordring for sundhedsvæsenet.

Inddragelse af ældre

Vores nuværende udrednings- og behandlingsvejledninger tager ikke højde for forskelligheden hos ældre, og sundhedspersoner er ikke tilstrækkelig uddannet i kommunikation og patientinddragelse. Ældre og deres pårørende bliver ikke altid klædt ordentlig på til at vælge mellem behandlingstilbud. 

Tilsammen ender det med diagnostiske undersøgelser uden behandlingsmæssig konsekvens, at nogle bliver overbehandlet, mens andre bliver underbehandlet. Det skal vi have ændret, for inddragelse og fælles beslutningstagning er hele grundstenen i arbejdet. 
En ambitiøs ældrepakke og en nødvendig sundhedsreform er de nødvendige skridt på vejen til et godt fremtidigt sundhedsvæsen.

Læs mere om Ældre Sagens synspunkter på sundhedsområdet