Debatindlæg: Ny sundhedsstruktur skal handle om mennesker - ikke om struktur

Nedenstående debatindlæg blev bragt i Altinget 7. juni 2024.

Ny sundhedsstruktur skal handle om mennesker – ikke om struktur 

Ældre svækkede patienter har i alt for mange år lagt krop og psyke til de udfordringer, der karakteriserer sundhedsvæsenet.

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen

Den ene hånd aner ikke, hvad den anden gør. Kassetænkning frem for de bedste løsninger for patienten. Mangelfuld forebyggelse og genoptræning.

Det er blot nogle af de mange udfordringer især ældre patienter oplever, når de får behov for behandling og pleje.

Ældre patienter ved, hvor skoen trykker.

For ældre patienter foregår behandling og pleje på tværs af regioner og kommuner, dvs. på hospitalet, hos egen læge, hos speciallæge og på kommunale pladser.

Derfor ved ældre patienter om nogen, når der mangler omsorg, samarbejde og sammenhæng i behandlingen.

Derfor har Ældre Sagen hele tiden plæderet for, at ældrereform og sundhedsreform skulle tænkes sammen fra starten af hensyn til ældre patienter.

Sådan blev det ikke.

Patienterne skal være i fokus

Et flertal i Folketinget blev i april måned enige om en ældrereform, hvor konsekvenserne for ældre vil være helt afhængig af den enkelte kommunes beslutninger. 

Nu venter vi så på udspillet til en sundhedsreform. Her har politikerne bag ældrereformen trods alt aftalt, at de vil mødes for at drøfte ’snitflader’ mellem ældreområdet og sundhedsområdet.

Men det er ikke godt nok.

Når en befolkningsgruppe er så afhængige af, at samspillet på tværs af instanser og lovgivninger fungerer, så er det samlede Folketing nødt til at forholde sig til, hvordan løsningerne som helhed kan gavne patienterne.

Sammenhængen mellem ældrereform og sundhedsreform skal sikres. For det giver ingen mening at tale om ’helhedspleje’ og ’forebyggelse’ uden at tale sammenhæng mellem ældrepleje og behandlingen på sygehusene.

Ældre Sagen insisterer på, at en reform af vores velfærdssamfund skal tage udgangspunkt i mennesker og ikke strukturer.

Her følger nogle af Ældre Sagens forslag til forbedringer for ældre patienter.

Det bedste fra begge verdener

Når politikerne senere på året skal blive enige om en ny struktur for sundhedsvæsenet, skal det ske ud fra et patientperspektiv.
Det drejer sig helt banalt ikke kun om at sikre klinisk kvalitet, men også om at sikre omsorg for det enkelte menneske i et behandlingsforløb . Fx kan det dreje sig om at få drøftet og valgt den behandling og pleje, som passer til enkeltes behov og ønsker, samt få drøftet ønsker til den sidste tid.

Nok så vigtigt handler det også om at anerkende ældreplejens uudnyttede potentiale til forebyggelse og til at styrke ældres helbred og trivsel.
Ældre Sagen kæmper kort sagt for at sundhed og omsorg går hånd i hånd - for mere omsorg i sundhed og mere sundhed i omsorg. 
Det, mener vi, kan bidrage til trivsel og sundhed for den enkelte ældre. 

Mere forebyggelse, færre genindlæggelser

Trivsel og sundhed vil også være altafgørende, når det handler om at forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser i sygehusvæsenet. 
For det nuværende sygehusvæsen er på ingen måde gearet til at kunne rumme fremtidens stigende antal ældre og patienter. 

De 304.500 80+ -årige i 2023 forventes at være steget med ca. 117.000 i 2030 – en stigning på 38,5 pct. 

Vi ser derfor også med bekymring på at krav til forebyggende hjemmebesøg bliver afskaffet med den kommende ældrelov. 

Stil krav om forebyggelse.

Vi foreslår, at man i langt højere grad anerkender den potentielle forebyggelse og stiller sundhedsfaglige krav til forebyggelse i helhedsplejen. 

Det er velkendt, at genoptræning er vigtig. Men forebyggelse handler om mange andre ting, fx god tandhygiejne for at forhindre øget risiko for lungebetændelse.

Ældre Sagen ser også muligheden for at nytænke visitationen til ældrepleje.

Almen praksis kunne for eksempel visitere til en overordnet ældrepleje, når de alligevel møder svækkede ældre med behov for pleje, træning, sygepleje, mv i konsultationen.

Det, mener vi, godt kan matches med ældrelovsaftalens vægt på mere selvbestemmelse i dagligdagens nære helhedspleje.

Mere lighed i sundhed

Lige som der er efterhånden er læger tilknyttet plejehjemsbeboere rigtigt mange steder, skal de patienter, der ligger på ældreplejens midlertidige sengepladser og i eget hjem også kunne være trygge ved, at de vil få en faglig ensartet kvalitet. 

De sundhedsfaglige kompetencer i det nære sundhedsvæsen skal sikres hele vejen ud til ældreplejens modtagere – uanset, hvor de opholder sig. 

Læger skal fx være tilknyttet sengepladser overalt i det nære sundhedsvæsen – og ikke kun være et tilbud til ældre i få udvalgte kommuner, hvor læger fra sygehuset går fast stuegang i det nære sundhedsvæsen.

Selvklart skal det ikke være forbundet med øget brugerbetaling at ligge på en kommunal sengeplads fremfor på sygehuset.

Fælles patienter – fælles økonomi

For at sikre den tætte sammenhæng for patienterne foreslår vi som overordnet ramme, at myndighederne skal have fælles økonomi og ansvar for patienten på tværs af sygehus og eget hjem. 

På den måde forestiller vi os også, at det vil være muligt at planlægge kapacitet på tværs af sygehus og det nære sundhedsvæsens sengepladser og personale.

Det er tiltag som ovenstående, ældre patienter med flere sygdomme har brug for i en ny struktur.

Ny sundhedsstruktur skal handle om mennesker – ikke om struktur.

Ældre svækkede patienter har i alt for mange år lagt krop og psyke til de udfordringer, der karakteriserer sundhedsvæsenet.