Finanslovsforslag forsømmer ældreområdet
Mens kommuner over hele landet sparer deres budgetter helt i bund, fremlægger regeringen et finanslovsforslag, hvor det er svært at få øje på forbedringer på ældreområdet.
Ældre Sagen har ellers efterspurgt en akutplan for ældreområdet, og regeringen har i Finansloven da også kvitteret med en milliard kroner til kommuner og regioner næste år. Beløbet er dog efter langt fra tilstrækkeligt.
Ingen udvidet seniorpension
Et andet finanslovsforslag er, at regeringen alligevel ikke vil forbedre muligheden for at nedslidte danskere kan få seniorpension.
Regeringen vil undlade at implementere en ellers tidligere aftalt ændring, der lemper adgangen til seniorpension. I dag skal arbejdsevnen være nedsat til 15 timer. Det har man aftalt at hæve til 18 timer, så flere fremover ville have udsigt kunne komme ind i ordningen.
Men det ønsker regeringen ikke.
Ældre Sagen er helt uenig i regeringens forslag om at droppe en udvidelse af seniorpension, da vi risikerer at presse en gruppe, som uden tvivl har et behov for tidligere tilbagetrækning.
Forslaget vil betyde, at en gruppe af nedslidte danskere, bliver tvunget til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det kan vi ikke være bekendt, og særligt ikke når regeringen mener, at der skal være ro om tilbagetrækning. Det her vil have modsatte effekt. Det er helt afgørende, at borgerne ved, hvad de kan regne med, når det gælder tilbagetrækning.
Læs også: Værdighed er den røde tråd i ældrepleje
Første skridt i den rigtige retning
Over de kommende fire år vil regeringen dog afsætte 100 mio. kr. årligt til kommunerne og indsatsen for sårbare og udsatte ældre, hvis liv er præget af psykiske lidelser, hjemløshed eller afhængighed.
Det er et første skridt i retning af at sikre bedre forhold til en gruppe af ældre, der i en lang årrække har været overset. Mange ældre med psykiatriske lidelser bor i dag på almindelige plejehjem, hvor personalet ikke er uddannet til at tage sig af dem.
Det giver en dårligere hjælp, og det skaber samtidig utryghed blandt de øvrige beboere. Puljen på de 100 mio. kr. skal blandt andet gå til at få rettet op på dette.
-
Hvor bliver ældreloven af?
Det er nu hele 20 måneder siden, at statsministeren annoncerede en ny ældrelov i en nytårstale. Siden er der holdt en endeløs række af møder, hvor der er talt med store og flotte ord om alt, hvad der løses og gøres, men vi har stadig ikke set noget som helst konkret fra regeringen. Ældre Sagen havde håbet, at der var penge med i finansloven 2024 til den varslede ældrelov – men det ser ikke sådan ud.
-
Pensionisters økonomi hårdt ramt af inflation
En ny analyse foretaget af HBS Economics for Ældre Sagen viser, at folkepensionister er ramt ekstraordinært hårdt af den høje inflation. Faktisk er folkepensionisters realindkomster – altså den indkomst der reelt er at disponere over - faldet med hele 7 pct. Til sammenligning har den gennemsnitlige lønmodtager oplevet et fald på 4 pct. Det er blandt andet derfor, at Ældre Sagen foreslår en ekstraordinær fremrykning af reguleringen af folkepensionen og andre forsørgelsesydelser, så de forhøjes med 5 pct. point ud over den almindelige regulering. -
Et opgør med budgetloven
Regeringen taler om tillid og frisættelse. Nu er det på tide, at regeringen viser kommunerne den tillid, at de kan bruge af de bugnende kommunekasser til at sikre en helt nødvendig velfærd for svækkede ældre. Det er nødvendigt også for at undgå de mange dramatiske nedskæringer, som mange kommuner allerede er i gang med at planlægge for 2024. Derfor mener Ældre Sagen, at budgetloven skal skrottes, så kommunerne frit kan bruge af de midler, som der helt åbenlyst er brug for.
Ny analyse: Pensionister hårdest ramt af inflationen
