Obligatoriske læringsforløb på plejehjem og i hjemmeplejeenheder efter påbud ved tilsyn
Efter forslag fra Ældre Sagen, skal plejehjem eller plejeenheder gennemgå læringsforløb, hvis de har fået et påbud.
Det er pr. 1. juli 2021 blevet indført krav om, at plejehjem eller plejeenheder, der får påbud ved tilsyn, skal gennemgå et læringsforløb hos rejseholdet fra Videnscenter for værdig ældrepleje.
- Efter TV2 dokumentar om " Plejehjem bag facaden", som blev vist i sommeren 2020, foreslog Ældre Sagen, at når et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed ved et tilsyn, får et påbud med krav om forbedringer i den social- og eller plejefaglige indsats, skal det udløse et obligatorisk læringsforløb ved et udgående rejsehold fra Videnscenter for værdig ældrepleje.
- Læringsforløbet giver god mulighed for, at det pågældende plejehjem eller hjemmeplejeenhed kan få professionel faglig hjælp til at tage hånd om fx omsorgssvigt, uhensigtsmæssig medicinhåndtering, pårørendesamarbejde mv. Videnscenterets rejsehold har årelang erfaring i at gennemføre kulturforandringer og skabe konstruktiv systematik omkring omsorg og pleje.
- Daværende ældre- og sundhedsminister Magnus Heunicke fremsatte efterfølgende lovforslag om ændring af lov om social service & 150, og den 1.juli 2021 trådte loven i kraft.
Se hvad vi mener om vores mærkesag plejehjem
Læs mere om politiske resultater