Vi har bidraget til at få forringelser ved forældrekøb afværget
Da den daværende S-regering ville fjerne boligstøtte, kæmpede vi imod, og forslaget kom ikke med i regeringsgrundlaget.
Den daværende S-regering ville fjerne boligstøtte for børn og familiemedlemmer, der bor til leje i boliger ejet af familiemedlemmer. Forslaget ville også ramme folkepensionister, som bor i boliger, der er købt og ejet af deres børn.
Det er et problem, fordi boligstøtte (boligydelse) for ældre udgør en stor andel af den samlede boligøkonomi. Vi kæmpede imod forslaget, som ikke kom med i det nye regeringsgrundlag.