Antallet af folkepensionister stiger i disse år
Ældre i Tal om folkepension
I 2024 steg antallet af folkepensionister pr. 1. januar i forhold til 2023, jf. figur 1. Afskaffelsen af modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen bidrager antagelig til væksten, fordi folkepensionister med høj arbejdsindkomst tidligere med fordel kunne vælge at opsætte pensionen.
Antallet af folkepensionister i Danmark er dog stadig lavere end i januar 2019, hvor det toppede med 1.106.000 folkepensionister mod 1.074.000 i januar 2024.
På længere sigt forventes antallet af folkepensionister at falde, hvis folkepensionsalderen stiger med stigningen i levealderen.