Faldende anlægsudgifter på ældreområdet
Analysenotat om kommunernes anlægsudgifter 2018-2024.
Det er kommunernes ansvar at sikre, at der er tilstrækkeligt med plejeboliger til ældre. Udgifter til etablering af kommunale plejeboliger er en del af kommunernes anlægsudgifter på ældreområdet.
En gennemgang af kommunernes regnskaber og budgetter viser, at anlægsudgifterne på ældreområdet er faldende trods plejeboligmangel.
Ifølge foreløbige regnskabstal udgjorde kommunernes anlægsudgifter på ældreområdet i alt 1,6 mia. kr. i 2023 (2024-priser). Det er lavere end tidligere år – dog med undtagelse af 2022.
I 2024 budgetterer kommunerne med endnu lavere anlægsudgifter på ældreområdet på i alt 1,4 mia. kr.