Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Sæsonvaccinationsprogrammet 2024

Høringssvar vedr. to bekendtgørelser om sæsonvaccinationsprogrammet 2024

Ældre Sagen har ingen kommentarer til selve bekendtgørelserne, men bruger anledningen til at kommentere på det tilsendte høringsbrev, som omhandler vaccinationsstrategien.

Ældre Sagen er bekymret for organiseringen af efterårets vaccinationsindsats for svækkede ældre. Ældre Sagen er uforstående overfor, at man igen i år ændrer vaccinationsstrategi ved at benytte en etårig udbudsmodel.

For at opnå en stor vaccinationstilslutning blandt de svageste grupper er det afgørende at sikre tilgængelighed, god information og kontinuitet. Det har de seneste års vaccinationsindsats mildest talt ikke levet op til, og for hvert år virker det til, at vaccinationsindsatsen centraliseres yderligere.

Sidste år bistod apotekerne regionsklinikkerne med vaccination. Året før var det de praktiserende læger. I år er det Danske Lægers Vaccinationsservice. En skiftende strategi, der gør det umuligt for svækkede ældre, at finde rundt i deres vaccinationsmuligheder fra år til år.

Ældre Sagen har stor forståelse for ønsket om at tilrettelægge en vaccinationsindsats med mindst muligt medicinspild. Dette bør være muligt uden at gå på kompromis med kontinuitet og tilgængelighed.

Ældres sundhed og særlige behov i sundhedsvæsenet

Ældre Sagen arbejder for, at du oplever en sikker og værdig behandling, når du bliver indlagt.
Læs mere om mærkesagen sundhedsvæsen

Sidst opdateret 23.08.2024