Anbefalinger om ny sundhedsstruktur
Høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport samt Ældre Sagens forslag til fremtidens sundhedsvæsen.
Ældre Sagen mener overordnet, at der er tale om en meget grundig og gennemarbejdet rapport over sundhedsvæsenet. Vi mener, at den grundige rapport giver politikerne et solidt grundlag for at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen.
Ældre Sagen ønsker bl.a.:
- Ansvaret for sundhedsydelser og ældrepleje, herunder plejehjem, skal samles under samme myndighed
- Tværgående anbefalinger er relevante – men ikke tilstrækkelige i sig selv til en bæredygtig reform
- Det almen medicinske tilbud er afgørende tovholder for ældre og som fasttilknyttet læge i det nære
- Brug for klare krav til kvaliteten på midlertidige pladser, som bør høre under sundhedsloven.
- Stop for brugerbetaling på midlertidige døgnophold
- Entydig ansvarsplacering for udlevering af hjælpemiddel uden brugerbetaling
- Plejehjemsbeboere skal have lige adgang til sundhed og omsorg
- Udnyt potentiale for forebyggelse i ældreplejen
- Omsorgstandplejen skal integreres med og prioriteres som del af sundheds- og omsorgstilbud
- Ret til befordring skal tilpasses patienters behov i et nyt sundhedsvæsen
- Digitale løsninger skal udbredes i samarbejde med brugerne
- Kvalitetsstandarder og udbredelse af best practice er essentielt
- Der er behov for flere ældrelæger
- Der er behov for en national sundheds- og omsorgsplan
- Genoptræningsplan inkl. ernæringsindsats ved behov uden en indlæggelse
Ældre Sagen er enige med kommissionen i, at model 1 har det stærkeste potentiale af de tre for at skabe sammenhæng for patienterne.